fbpx
Fredagens Kreative Køkken Tinas Tun Special

I lørdags viste jeg to slags tapas som jeg havde lavet til min søsters fødselsdagsfest samme aften. Der kom et par kommentarer, både her og på facebook, hvor søde læsere 🙂 efterlyste en opskrift.


Den ene af dem kommer her, og jeg kalder den lille anretning for Tinas Tun Special.

Jeg har serveret dem et par gange og hver gang gør de stor lykke…

DIY Tinas Tun Special

Køb frisk tun, – eller marineret vaccumpakket. Det frosne er ikke godt til denne ret.
Tør tunen af i køkkenrulle. Rist det på en varm pande, kun med en smule olie, i et halv minutstid, på begge sider.
Efter afkøling tager du en frysepose, hælder soya i + peber og lidt hvidløg i. Læg tunen ned i lagen og sæt det ind i køleskabet – gerne et døgns tid. Vend det engang i mellem. (Hvis du har mindre tid så skær tunen ud i passende størrelser og læg det i marinaden).
Skyl og halvér røde peberfrugter. Læg de halve peber med skindsiden op, på et stykke bagepapir, og bag dem i cirka 20 min. v. 200 grader. (Til de virker møre). Slut af med en gang grill til skindet er sort nogle steder. Efter afkøling fjernes skindet. Læg tunen på et bræt og fordel den bagte peberfrugt så det dækker hele stykket. Vend det om og skær det ud i passende stykker. Læg det på serveringsfadet. Rør mild gedeost med creme fraice 38% – put det i en lille pose, klip et hul i posen og læg en stribe oven på hvert stykke tun. (Kan undlades hvis du ikke kan lide gedeost – men prøv det – det smager skønt sammen!) Skær avokado i strimler og vend det i citronsaft så de ikke bliver mørke. Læg avokadostykker oven på hvert stykke tun så det dækker. Stik en pind igennem og slut af med et drys sorte sesamfrø.

Velbekomme 🙂 Mums siger jeg bare! Kærlig hilsen Tina

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk