Forleden var jeg i Aarhus Teater for at se – og høre – teaterkoncerten “Dagen før” med fortolkninger af Kim Larsens gode gamle sange. Der var specielt en sang der gik under huden på mig. Det var sangen “Dengang da jeg var lille” der blev fremført på en måde så de få ord i teksten blev meget store.
Dengang da jeg var lille
var der sporvogne
der sagde ding dang
Og spøgelser
der stod og grined
i den mørke trappeoppgang
Jeg lukkede mine øjne
lod som ingentng
og løb forbi
ud i det fri – Du kan se resten af teksten ved at klikke her.
Jeg har hørt sangen mange gange, – men først der fik jeg for alvor billeder af den lille dreng der så spøgelserne i trappeopgangen – lukkede øjnene og slap ud i det fri.
Det var en fin forestilling som jeg let kan anbefale. Hvis jeg skulle komme med et lille “pip” så synes jeg, at der skulle være sparket mere til opsætningen og kostumerne. Jimmy Jørgensen og co. havde hvide sparkedragter på under hele forestillingen og ellers var omdrejningspunktet primært en masse gamle kufferter der blev brugt på 100 måder. Måske er jeg lidt forvent, – men jeg elsker at blive overrasket og i det hele taget at få nye sjove og anderledes input med hjem. Jeg har i øvrigt en favoritsang. Det er ikke kun med Kim Larsen – men en med Gasolin. Den hedder SCT. Emetri og er nok knap så kendt Den kan du høre hvis du klikker på den lille Youtube-film herunder. Jeg synes den kan bruges lige fra fødsel og til det allersidste farvel. Alt efter hvordan man tolker teksten. Men lyt selv og skriv gerne om sangen er noget for dig og måske har du din helt egen favorit? KH Tina 😉
PS – apropos gamle kufferter – tjek lige blogindlægget her hvor de er brugt i indretningen.
Klik her hvis du vil læse om andre kulturelle oplevelser jeg har haft…
Dejlig sang du har valgt. Den kendte jeg ikke. Jeg er ret vild med Langebro og det har jeg været i rigtig mange år. God aften til dig og tak for al den gode inspiration.
Jeg købte billetter til forestillingen allerede i august sidste år, og i dag er det dagen hvor vi skal ind og se den – jeg glæder mig!!!
Jeg tror ikke jeg har én favoritsang, for det ændrer sig efter humør og årstid, men måske får jeg en efter forestillingen i dag?
Hej Stine – hvis du ser dette så lad mig lige høre om du var begejstret, – og om du har fået en favoritsang nu. .)
Jeg var MEGET begejstret!!
Jeg syntes det var 5 fantastiske sangere der var imponerende forskellige og alligevel passede godt sammen, og musikerne var også fantastiske på alle deres mange instrumenter og også til at synge.
Den bedste person var ham den fjollede – der sang serenade til Rita. Der grinede jeg så tårerne trillede!!
Har endnu ikke en yndlingssang, men en af dem jeg ikke kendte som gjorde stort indtryk, var den hvor den ene pige sad og spillede på plingelingmaskinen og sang stille med to af de andre – og den fjollede stod og råbte af en stabel kufferter.
Jeg fik ikke købt programmet og kan ikke finde det på nettet, så hvis du (eller andre) ved hvad det er for en sang, vil jeg meget gerne vide det 🙂
Og sikke en afslutning!! Både på første akt (det stank pænt meget hvor vi sad) og deres ‘pakketape-fetich’ til sidst.
Forklædt som voksen – men dejlig pjattet inden i. Passer godt til mig 🙂
Tak for feedback og dejligt du var begejstret. Jeg husker godt den smukke sang hun fremførte i kufferten. Det var i et øvrigt rigtig fint indslag. 🙂 Måske kommer der en forbi der kan fortælle os hvad det var for en sang? Jeg synes også han var skøn ham der sang Rita – og så var jeg ret vild med ham der minder om Passangers forsanger – ham der sang “Dengang da jeg var lille”. I aften skal jeg i Granhøj og se en forestilling – det bliver også spændende. 😉
Da jeg købte billetterne var det med tanke på Kim Larsen fremført af Jimmi Jørgensen – det kunne kun blive godt!!
Synes dog ikke han var ret meget ‘på’ ift de andre – men så var det jo godt de andre var så gode, at jeg slet ikke havde tid til at savne ham 🙂