fbpx

Får du styrket eller stækket dine vinger?

af jan 30, 2012

Se relaterede indlæg 👇🏼

I går så jeg håndbold… Det var vi vist flere der gjorde! Og hvor fedt de vandt! Jeg hørte lidt “studie-snak” inden kampen, og hæftede mig ved at Joachim Boldsen brugte udtrykket “de har fået stækket deres vinger”. Straks var jeg 15-20 år tilbage og sang med på en Poul Krebs-sang der hedder “Under isen”. Her kommer et par linjer fra omkvædet:
“Hvis jeg ville ku´jeg stække dine vinger, men det´jo fuglen i dig jeg vil ha´”. Du kan høre sangen her:

 

Jeg er klar over at det er et stort emne at starte op med mandag morgen. Men omvendt synes jeg det er SÅ VIGTIGT, at vi omgiver os med mennesker, der styrker vores evne til at flyve – i stedet for at de stækker* vores vinger. Jeg blev skilt for 11 år siden, og for mig har det været en kæmpe gave, at jeg fandt en partner der kunne følge mine idéer, kreative påfund og til tider skøre måder at gøre tingene på.

Jeg har været sammen med min mand i 10 år. Hver gang jeg har et nyt projekt går han ind i det. Han lytter interesseret, kommer med spørgsmål, udfordrer mig og flytter ofte overlæggeren højere op. Det er så vigtigt for min udfoldelse, at jeg har hans opbakning, og at han synes det er inspirerende, at jeg får så mange nye idéer. Jeg arbejder meget (og jeg kan li´det) 🙂 så jeg ser ikke så mange mennesker i det daglige. Netop derfor er det blevet mere og mere vigtigt for mig, at de mennesker jeg omgåes med har drive, energi og lyst til livet. Jeg gider ikke bruge tiden sammen med mennesker der stækker andres vinger! Livet kan jo være en rutschebane og man kan ikke altid være fuld af drive og gå-på-mod. (Det er jeg heller ikke selv!) Men man kan godt i store træk have en positiv tilgang til tingene og til det andre mennesker tænder på.
OG…en taknemlighed over de muligheder der byder sig – og til livet i særdeleshed.

Det kan blive nødvendigt at skulle lukke en dør, for at kunne åbne en ny. Så måske skal der ryddes lidt op i et par venskaber for at man kan komme til at møde nye mennesker?
Og hvordan møder man så lige den slags mennesker? Det er nok en god idé at starte med at finde ud af noget man selv brænder for. Derefter kan man starte et netværk (f.eks. ved at søge andre med samme interesse gennem nettet og gennem blogland).

Hvad med dig? Bliver du provokeret over mit indlæg eller får du lyst til at flyve en dejlig tur?

Dejlig mandag – og tillykke til “drengene”  Kærlig hilsen Tina

*Politikens Retskrivnings- og betydningsordbog (2000):  Stække (udsagnsord) = klippe de yderste fjer af en fugls vinge så den ikke kan flyve væk.

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

14 Kommentarer

  1. mette b

    Det er et rigtig godt og tankevækkende emne du tager op her mandag morgen. Jeg forholder mig til om folk giver mig energi eller suger min energi ud af mig og vælger så at være sammen med dem der giver mig energi.

    Det er ofte også dem der netop lader mine vinger være og flyver med ud i det blå med hvad det indebærer. Jeg har både en mand og nogle dejlige veninder der kan det.

    Nyd din dag og flyv højt!
    Klem

    Svar
  2. Dorthe/ Perler på snor

    TAK – jeg NØD dit indlæg meget og er enig.
    Vi har et stort ansvar selv for hvilke mennesker vi omgiver os med (på alle planer)og om de stækker os eller lader os flyve.
    Jeg mærker rigtig kraftigt efter om jeg er i nærheden af TA’ eller GI’ mennesker. Jeg nyder meget når jeg møder mennesker i øjenhøjde, der har samme holdning til livet og rummelighed til at finde forskellighed fantastisk spændende og udviklende!
    Herligt du huskede den sang med Poul Krebs: den er jeg vild med!
    Tillykke med det nye gode forhold du har valgt ind dit liv:-)
    TAK for gode tanker at starte ugen på:-)
    KNUS Dorthe

    Svar
    • Tina Dalbøge

      TA´eller GI´mennesker – det er gode betegnelser som jeg vil huske. Mange tak for dit bidrag Dorthe.
      Måske skulle vi spørge Burhan G (eller hvordan navnet staves) om han ikke kunne give den sang en makeover – ligesom han har gjort med “jeg i live”… Oprindeligt med Helmig/Salomonsen. 🙂 Dejlig mandag! kh Tina

      Svar
  3. Tina Dalbøge

    Dejligt bidrag Mette. Det kræver en masse mod at lukke en dør til dem/de mennesker der suger ens energi, – men det er nogle dejlige døre der kan åbne sig bagefter. Hvis man ikke kan lukke en dør (fx hvis det er et familiemedlem der stækker ens vinger) må man prøve at sætte nogle klare grænser for hvad man vil være med til… Så man kan blive ved med at flyve højt og længe. Go´ flyvetur til dig! KH Tina

    Svar
  4. Elisabeth

    Hej Tina
    Absolut intet provokerende over dit indlæg, tværtimod:-)Det er alfa og omega at have støttende mennesker omkring sig. Dog kan du nogen gange selv stække dine egne vinger,at være sin egen bedste støtte kan også være svært.

    Kh.Elisabeth

    Svar
    • Tina Dalbøge

      ak ja – at vi selv kan være de værste mod os selv fik jeg ikke med i indlægget. Men du har helt ret. Måske kan man arbejde med at få lukket døren til den side af sig selv der hele tiden dunker en (selv) oven i hovedet??? Jeg er klar over at det ikke bare lige er noget man gør! kh Tina

      Svar
  5. Tina Dalbøge

    Fint du bliver lidt provokeret Anette… Jeg synes at du brænder dit lys flot og at din blog er meget inspirerende og indbydende… Så godt gået og go flyvetur 😉

    Svar
  6. Madame

    Det er et indlæg lige efter mit hjerte, Tina – det er nemlig SÅ VIGTIGT at vi omgiver os med mennesker, der styrker vores evne til at flyve! Her i huset plejer vi at sige, at man selv bestemmer, hvor man retter sin indre kikkert hen, og det bør absolut være mod alt det, der giver os glæde og ikke trækker os ned. Kh

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Helt enig madame. Og jeg kan kun tilføje hvor man retter sin kikkert… og kameralinse hen, for du ved jo at jeg sætter stor pris på dine skønne natur-billeder på din blog. De kan stærkt anbefales!

      Svar
  7. Leneskage-design

    Jeg har lige fået ryddet godt op i min vennekreds -faktisk 2 år siden nu, men tiden flyver jo afsted. Der var flere som måtte skiftes ud -til fordel for noget andet og bedre. og det er bare SÅ dejligt -det bedste jeg længe har gjort. Jeg er klart videre på livet og dens muligheder..

    (Min døtres børnehave er igang med at samle mælkekartoner -efter mine døtre og jeg havde lavet de der mælkekartoner om til små tasker som du viste en lille film af). Pigerne havde dem med i børnehave 😉 og straks måtte de igang!! det er da god inspiration 🙂 ..tusind tak fordi du deler alle dine super gode ideer -vi elsker dem 🙂

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Mange tak Lene. Dejligt at høre/læse. Jeg skal nok blive ved, – for jeg er jo kun lige kommet i gang. kh T Og godt at du fik ryddet op… 😉

      Svar
  8. Karen

    Pyh for pokker den sad…lige der midt i alting.
    Ja, hvorfor er jeg lige blevet skilt….hvorfor flyver jeg mod skyerne i rivende fart, hvorfor slaar jeg vingerne ud og daler…og saetter mig lige der ved siden af dem der vil deltage i kommunikation, om det der ogsaa interesserer mig.
    Tak fordi jeg fandt dig og du fandt mig Tina. Alting har en mening.
    Vidunderligt indlaeg.
    Maatte lige skrive tak, selv her fra hotellet i Frankfurt med Tysk tastatur.
    God aften
    Karen

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Kære Klarbæk… 🙂 Måske tænkte jeg både på Poul Krebs og på dig da jeg skrev det indlæg… Alting har en mening, – og selv 1000 tak for venskab. kh Tina

      Svar
  9. Jonna Liv Theede

    Kære Tina!

    Et god morgen herfra klippeøen Bornholm.
    Det er et par måneder siden du skrev disse kloge ord, men jeg sad og nikkede og smilede da jeg læste det, og min kommentar er meget kort:
    Jeg kunne ikke have sagt det bedre! 😉

    Jeg er helt enig og tænker nogle gange lidt undrende, hvorfor vi kommer sammen med de mennesker omkring os, som netop dræner os, hvor de ikke selv viser vilje til at komme videre i deres liv, men blot lever med nedadvendte mundvige.
    Det er IKKE OK for mig, jeg bliver drænet, er flad når de er gået, og er det ikke noget med at man som menneske jo også skal “tage sig lidt af dem, som ikke kender så mange/ikke har det så godt/whatever”?

    Udfordringen er for mig at få det afsluttet på en rolig måde, så vi fortsat kan være i samme rum i andre sammenhænge..

    Mange morgentanker men altid godt at overveje sit liv og hvad der går godt og mindre godt.
    Når vi bliver bevidste om hvem der f.eks. dræner, kommer processen med at gøre noget ved det.

    Så vidt vi ved, lever vi kun denne ene gang.
    Livet er for kort til drænere som ikke vil hjælpes.

    Kærlige morgenhilsener
    Jonna Liv

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Foredrag om boligindretning – boligstylistens tips og tricks

by | mar 14, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

Foredrag i Garant Ringkøbing tirsdag d. 16. april 2024 kl. 19 Der er 100 pladser og de har lige skrevet, at salget af billetterne går over al forventning, så det er...

Anneks gæstehus sommerhus – indretning med sjæl og kant

by | mar 2, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning af gæstehus og anneks Opførsel af bjælkehytte Her kan du se opførslen og indretning af et anneks, som bruges til gæstehus i sommerhuset. Vi valgte et anneks...

Foråret, skaberglæden og kreativiteten spirer om kap

by | feb 26, 2024 | BOLIGINDRETNING,MALERIER | 0 Comments

Abstrakte malerier Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller...

Farver og trends fra Formland messen 2024

by | feb 7, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligindretning - trends og tendenser På Formland Interiør Messe februar 2024 fik jeg et indblik i de seneste trends og tendenser inden for boligindretning. Det er...

Ses vi til Design Days i weekenden?

by | jan 18, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Har du et spørgsmål om indretning? Eller vil du gerne have et par input omkring en idé, du pønser på? Eller mine øjne på et projekt, du er i gang med?Så kan du møde mig...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk