Min mand ville gøre en aubergine klar til græsk auberginesalat, og spurgte mig om hvor lang tid det var, jeg plejede at bage dem… Mon ikke den skal have en halv time ved 200 grader svarede jeg, – og kørte i Flügger for at hente maling.
En lille halv time efter blev jeg ringet op… Der har været et eksplosion her lød det i røret. “Nå – hvordan – fortæl”… sagde jeg. Og så fik jeg historien om auberginen der var sprunget i luften med et kæmpe brag, så vovse gøede og min mand hoppede i kontorstolen.
Og der slog det mig, at jeg vist glemte at fortælle at jeg plejede at prikke en masse huller i auberginen, – inden den blev bagt.
Hvis han havde gjort, det var auberginekødet bare blevet bagt til mos og var lige til at skrabe sammen i en skål, tilsætte salt, hvidløg og lidt creme fraiche el.l. og nyde til et stykke brød.
BANG – det var brand ærgerligt, for nu får vi ingen auberginesalat – men sådan kan det gå for selv den bedste kok. 😉
Åh nej altså, kan lige forestille mig et chok han har fået. Jeg kunne så snildt ha’ lavet samme stunt, anede ikke man var nødt til at prikke huller i sådan en fidus for at bage den (-:
Hehe, hvor sjovt! Anede ikke den kunne “springe i luften”!
Åhhr hvor sjovt, godt at ingen andre kom til skade… Smiler.. Auberginesalat, det lyder altså spændende, måske man lige skulle afprøve det en dag.
Hvilket show det har været! Din mand har garanteret set sjov ud da den eksploderede. Uhm, det lyder jo vanvittigt lækkert. Ih tusind tak for en lækker opskrift, super skønt med ny inspiration. Ha en dejlig og eksplosionsfri aften 🙂
Stakkels ham, og nu ville han lige gøre sig umage 😉
Sikke et chok de har fået – hi hi.
en lille vigtig detalje glemt – tihi….
Nu har jeg lige hørt at vi skal have auberginesalat alligevel… Min kære gemal har most det der var tilbage efter eksplosionen – og det virker sørme. 🙂 Jeg er i gang med at gøre klar til den helt store omgang maling i annekset i baghaven, så jeg kan jo ikke lave mad. 🙂
Wauu for en opdagelse han har gjort sig. Jeg gætter på at han ikke gør det igen.
Synes egentlig det er en ret flot komposition den er endt ud i på billedet.
Det hvide kød ligner ost i spaghettistrimler.
Håber det smagte jer.
Oh dear – kan den slags også ske ? Jeg kan da godt lige forstå han hoppede i kontorstolen.
hilsen Mona