Sommerhus og fritidshus
Sommerhus / fritidshus – har du et nyt, ombygget eller et gammelt sommerhus, der skal indrettes? Der er flere muligheder:
1. Få en plan, køb og indret selv
2. Få idéer til ombygning, nyt køkken, terrasser …
3. Indretning fra A-Z. Jeg køber ind, koordinerer og indretter
Se mere herunder:

1. Få en plan, køb og indret selv
Få en indretningsplan til hele sommerhuset, rum for rum – eller til de rum, du ønsker. Jeg laver oplægget med inspirationsbilleder – og forklarer – så du kan se det for dig og der vil være links til det hele, så du let kan se mere og købe ind. Hvis det ønskes, kommer jeg også med bud på brugte møbler.
Jeg skaber en rød tråd – ude som inde – som er tilpasset husets stil, anvendelse og ‘sjæl’. Naturligvis er mine bud og idéer tilpasset dine ønsker, behov og budget. Og om sommerhuset skal bruges privat, til udlejning eller måske begge dele. Eller sælges og fremstå bedst muligt.
Jeg vil altid gerne på besøg og se stedet, men hvis det er en mindre opgave og hvis du sender mål og fotos, så har jeg efter en snak og spørgsmål, nok til at udforme et personligt oplæg til dig.
Reference:
“Imponerende at Tina – ud fra en plantegning og nogle billeder fra sommerhuset – kunne ramme så meget plet, i forhold til at få skabt et funktionelt og en super hyggelig stemning i sommerhuset. Tina har været god til at tilpasse indretningen så den passer med de farver og den stil vi kan lide. Man kan fornemme den røde tråd i hver lille detalje, som får det hele til at hænge sammen.”
Lone Dalsager

2. Idéer til ombygning, nyt køkken m.v.

3. Indretning A-Z – Jeg køber ind, koordinerer og indretter


Indretning A-Z indeholder hele pakken. Først skal der lægges en plan og tages en masse valg. Herefter skal tingene findes, købes, leveres eller fragtes. Herefter udpakning, samling af møbler, ophængning, montering. Så styling og detaljer i alle rum og til sidst oprydning.
Generelt om udlejning af sommerhuse
Hvis sommerhuset skal bruges til udlejning, skal det naturligvis indrettes efter gængse krav og anbefalinger. Samtidig skal det være funktionelt og meget praktisk.
Herunder kan du se før og efter-billeder af et sommerhus der både blev brugt privat og til udlejning.

