I går sluttede vi vores “Kør ud i det blå”- ferie rundt i det dejlige Danmark, med at høre Robbie Williams i Parken. Noget af et show og noget af en entertainer. Robbies ansigt var lavet i 3D i kæmpe store størrelser. Som du kan se, så hang han i guld over scenen. Senere på aftenen kørte der en film hen over så ansigtet blev levende, – både som ham selv, som en abe og med en masse flot grafisk der væltede ud af hovedet på ham. Der var også flere store hoveder der kørte rundt på scenen… Det var selvsagt noget “Hokus Pokus – mig i fokus”, – men da han samtidig havde så fed en selvironi, så blev det slet ikke for meget. Og helt ærligt… Når man kan sælge knap en million billetter på en turné, så skal man vel også have lov til at være i fokus. 🙂
Der er omkring 40.000 der skal opleve koncerten i Parken i aften og jeg havde med glæde snuppet en tur mere.
Denne gang vil jeg gerne danse helt oppe ved scenen. Sikke en frækkert – men han kan bære det, – og så kan han synge så fuglene synger. God afslutning på en dejlig ferie… Håber du også nyder sommeren. KH T
Aiii… Tina, du er altså endnu en af de heldige kartofler, som har oplevet frækkerten i Parken …! Ville også gerne ha’ været der, da live koncerter er SÅ fede, og Robbie laver super god musik! 😀
Håber I har haft en herlig ferie, og at I har besøgt nogle spændende steder i lille Dannevang?
*SMIL* fra Lisbet
Tak for et skønt indlæg Tina. Det lyder som en fantastisk oplevelse! Og det kan jo ikke komme bag på nogen med Robbie. Wow! : )