Tinadalbøge.dk

Rigtig lækker weekendmad – lige her i Fredagens kreative køkken…

I dag har jeg valgt at samle nogle opskrifter her fra bloggen. Jeg vil selv mene at det er perfekt weekendmad – både med og uden kød til. Der er grillede grøntsager,  sund Bearnaisesauce og hjemmelavede pommesfritter. (Som vist ikke kan kaldes særlig sunde – men helt vildt gode!)

Hjemmelavet pomfritter

Skræl kartofler og skær dem i stave på mindst 1 x 1 cm´s tykkelse. Kog dem i saltet vand til de er helt møre. Læg dem i køleskabet MINDST en time, – på køkkenrulle eller et rent viskestykke. Varm olie (raps/solsikke/fritureolie) op til det syder omkring (træ-)enden på en tændstik. Læg de kolde kartoffelstave ned i olien og giv dem til du synes farven er rigtig. Server med salt – og nyd dem med velbehag.

Jeg tror der er mange, der sætter pris på en god bearnaisesauce. Men nok også mange der holder igen, fordi den slags kan være lidt rigelig fed og ikke særlig sund.

Brun et par gulerødder, lidt selleri, et rødløg, 2 fed hvidløg og en stor kartoffel. Dæk det med vand og lad det koge til grønsagerne er helt møre.
Blend det. Brug en stavblender eller en alm. blender. Har du ingen af delene så pres de møre grøntsager gennem en si. Tilsæt estragon i tørret eller frisk form, lige lidt chili  og lidt god olie i (eller evt. lidt smør). Lad det simre lidt, så smagen fra estragonen trækker ud. Tilsæt evt. lidt kalveboullion. Smag til med salt og peber.  Server det koldt eller varmt. MUMS siger jeg bare – og fra nu af er det tilladt at spise “bearnaise” i STORE mængder.
Og det kan du jo passende servere grillede grøntsager til:

weber grillbakke, grillede grøntsager
weber grillbakke, grillede grøntsagerSnacks-øko-gulerødder er meget velegnede og de ryger på Weberen med skræl og det hele. Der ud over er det halve rødløg, peberfrugter, rødbeder, selleri, hvidløgsfed der bare har fået et slag – og alt muligt andet. Kom olie – med hvidløg, frisk timian, rosmarin e.l.- på grøntsagerne, gerne noget tid inden de skal grilles. Grill grøntsagerne til de er møre men stadigvæk har bid i. Har du ingen grill så læg grøntsagerne under grillelementet i ovnen, det bliver også godt.  Dejlig weekend – kh T.

Klik her og se alle mine blogindlæg med madopskrifter.

 

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

    Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

    Luk