Her kan du se hvordan det gik med at lave pizza på grillen.
Da vi var i sommerhus havde jeg ikke ret meget hvedemel, så det blev en bund mest af grahamsmel. Jeg var spændt på om bunden blev for grov – men det gjorde den IKKE , den blev bare go! Måske gjorde det den endnu bedre at den ikke var rullet ud men “fodmast” med bagepapir både øverst og nederst. Det virker. 🙂
Fyldet var igen gorgenzola nederst – som HER i opskriften, og kartofler ovenpå. Jeg lavede kartoffelskiverne tynde ved at bruge en kartoffelskræller.Ovenpå kartoflerne kom der div. rester fra køleskabet. Bl.a. aubergineruller fra dagen før, skåret i tynde skiver og lidt brieost. Vi havde en rest jordbær fra aftenen før og tomatskiver fra morgenmaden. De blev blandet med groft peber og godt med chili og stod og trak hele dagen.
De var meget stærke da de kom på, – men ikke for stærke da de var blevet bagt. Det med jordbær på pizza var helt klart et forsøg, men det blev supergodt og slet ikke “dessert-agtigt” at spise. Vi havde også en rest af en steak som kom på i tynde strimler og lufttørret italiensk skinke + hvidløg og lidt revet ost.
Som du kan se i det her tidligere indlæg bruger jeg en bagesten fra WEBER med en rustfri top (bageplade) ovenpå… På den måde kan stenen ligge i grillen (eller i ovnen) og bliver godt varm, – og pizzaen kan ligge klar på bagepladen og først komme på når stenen har den rigtige temperatur. Lige inden serveringen kom der rucula og lidt frisk revet parmesan over… Det var også godt. Velbekomme og dejlig fredag.
Klik her og se alle mine blogindlæg med madopskrifter. Klik og se opskrifter med grill her
Mums, hvor ser det lækkert ud…
Da lige så tænderne løber i vand. 😛
Her holder vi mest af, den grove pizza-bund. er så lækker.
Så flott! Grov bunn og bruke det man har, det liker jeg;) Som oftest smaker det godt også;)