I lørdags var der stor fest her i huset. 50 mennesker i stuen og mange lækkerier på bufféten. En af de ting der hurtigst blev spist var de her:
De er lette at lave og smager herligt. Opskriften har jeg oprindelig fra en kogebog der hedder ”Det gode lille” – der er det bare små tærter i stedet for, de lange stænger jeg lavede. (Se foto og original opskrift nederst). Jeg kom groft mel i min mørdejen. Den blev rørt sammen og skåret ud i tynde skiver og lagt på bagepapir. Der kom et lag bagepapir ovenpå og så blev det rullet ud så det var rimelig tyndt. Bagepapiret blev lagt op i lange smalle fade og kom ind i ovnen ved 200 grader til de var gennembagte. Gedeost, en blok feta og cremefraice blev rørt sammen med æg. Jeg grillede peberfrugterne, så de blev sorte og trak skindet af. De blå kartofler blev skåret i små tern og blev råstegt på panden. Det hele blev lavet dagen i forvejen. Inden servering kom peberfrugter og kartofler på og de blev varmet godt igennem. Til sidst kom der hvidløgsspirer på toppen. Her kan du se de råvarer jeg brugte:
Her ser du den originale opskrift fra bogen: “Det gode lille” af Berit Paulsson. Smagen af gedeost er så mild at alle kan være med her. Rigtig go´weekend til dig – k hTina
Klik her og se alle mine blogindlæg med madopskrifter.
0 kommentarer