Sidste weekend lavede jeg et hvidt træ hjemme i haven. Det færdige resultat står nu i ARoS Shoppen på ARoS Kunstmuseum.
Indtil 10. septemper 2017 er der en stor og flot udstilling på ARoS der hedder “The Garden”. Derfor synes jeg, det var oplagt at trække noget fra haven og naturen ind i shoppen.
Jeg fandt et par godt tørre træer, for jeg skulle være helt sikker på, at der ikke kom små grønne knopper på det hvidmalede træ. Jeg havde et par laminat-hylder som jeg savede til, og skruede sammen til en stabil kasse. De to træer blev placeret i kassen og blev støttet op, så de stod stabilt. Jeg blandede en sæk med 25 kg stolpebeton og vand i en trillebør og kom blandingen i kassen. Et døgn efter skruede jeg trækassen fra hinanden. Træet og det meste af betonfoden malede jeg hvid med Plus Color maling. Stolpebeton kan du købe i et byggemarked.
Jeg har lavet et pænt stort træ fordi det skulle bruges til blikfang, men træet vil også være flot i en mindre udgave – evt. umalet – og idéen kan fint bruges i et orangeri, på en hems eller i et sommerhus hvor der er frost om vinteren – og hvor man ikke altid får vandet de grønne planter.
Hej Tina 🙂
Tak for inspirationen til at genbruge tørre grene/træer.
Smadder flot resultat, det vil jeg prøve om jeg kan lave til min udestue, så der kommer lidt “grønt” uden at tænke på at vande 🙂
Go solskinsdag her 1. maj
Kh Linda
Selv tak Linda
Du kan jo mikse det med en efeu der kravler op af stammen. Så bliver det jo lidt grønt 🙂
Kh Tina