Til runde fødselsdage og andre begivenheder, der krævede en sang eller et festligt indslag, har jeg flere gange lavet en ret anderledes “sangskjuler” der også var anvendelig som dækkeserviet.
Jeg har ganske enkelt lavet en billedecollage på et stykke A3 papir. (Eller to stykker A4 der blev tapet sammen). Derefter har jeg fundet gode og sjove billeder af hovedepersonen og kopieret dem så de ikke blev ødelagt. Så blev kopierne blevet klippet til og limet på med limstift. Sangen blev klippet ud hver vers for sig og derefter limet på. Collagen blev pyntet med små ting, der passede til det vi skulle synge om, eller om hovedepersonen. Til sidst har jeg fået printet A3 kopier et billigt sted. Hvis du bor i Århus så kan du fx gå på Godsbanen og få dem printet. Der koster det omkring 5 kroner pr. stk. Hvis der kommer 40 mennesker er det 200 kroner, men de penge kan man også let bruge på en knap så fin sangskjuler, og så synes jeg altså at denne løsning er meget mere personlig. Som du kan se på billederne kan du let skrive og tegne på collagen – eller klippe overskrifter ud fra et blad og lime dem på. Collagen du ser øverst har jeg lavet til min fars 75 års fødselsdag. Han fik et eksemplar der var lamineret. Den service tilbyder de ofte der hvor de kopierer, – og den tier er også godt givet ud.
Mangler du en sang til en mands 50 eller 60 års fødselsdag så klik her og se mere. Idéen med collagen kan bruges til alle fester, – fødselsdagen, bryllupper, konfirmationer, barnedåben, receptionen og alle andre festlige begivenheder. Du kan få flere fif til festen ved at klikke her.
Sangskjuler, dækkeserviet og billedecollage i et…
Se relaterede indlæg 👇🏼
Sikke en skøn ide. Den tager jeg straks til mig. 1000 tak for dejlig inspiration.
Biblioteket i Hadsten tager 2 kr for A3 i sort/hvid og 5 kr for A3 i farve.
Mon ikke andre biblioteker har samme gode service? 🙂
A3 lamineringsmaskiner koster fra ca. 200 kr og op, og 100 lommer koster også omkring 200 kr.
Så hvis det koster 10,-/stk for at få et kopifirma til at gøre det, kan det godt betale sig at købe udstyret og gøre det selv, hvis man skal lave en ordenlig stak (hvis man har tiden…)
Og så kan lamineringsmaskinen jo bruges efterfølgende. Jeg bruger min mindst en gang om ugen i mit arbejde som dagplejer 🙂