Billederne du ser i dette indlæg er fundet her: Cheltenham yurt hire + Stylemepretty + Wedding-day-bliss + Weddbook + Fourseasons
Jeg synes du skal tænke over, hvad det er for en fest du gerne vil holde. Der er ingen tvivl om at runde borde er superflotte. Sidst jeg leverede en KØB EN IDÈ sagde kunden at hun var ærgerlig over, at der ikke var plads til runde borde til en stor konfirmation.
Sådan er der nok mange der har det. For det er flot. Men overvej lige om det er vigtigst at festen er flot eller om du vil foretrække en rigtig god stemning ved bordet. Det er nemlig svært at høre hvad de siger på den anden side af bordet, – når der er 1,2 meter eller mere til dem overfor. Hvis du i stedet vælger lange smalle borde, så kan man snakke sammen på kryds og tværs. (Hvilket også er en kæmpe fordel hvis man får en knap så festlig bordherre ;-)). Det er min mening om valg af borde til store fester. Min søster, der er tidligere restaurationsejer og festarrangør – og min søn der har lavet mad ud af huset, er af samme mening. Og de har ikke kun observeret de runde borde fra gæstens synspunkt som jeg. Selvfølgelig kan det blive en rigtig god fest med runde borde… Men det sætter bare nogle begrænsninger for samtalen – og derfor skal du lige overveje hvad der er vigtigst. (Og hvordan akustikken er i lokalet :-))
Klik her og se hvordan bordene var til mit eget bryllup – det skal lige siges at vi ønskede et uformelt og anderledes bryllup. 😉 Klik her hvis du vil have flere fif til festen.
3 Kommentarer
Smukke billeder og gode fif 🙂
Mange hilsener OddStyle.dk
Smukke borde – lige til inspiration. Vi skal holde konfirmation den 9. maj – og det bliver med lange smalle borde, så det er dejligt med lidt ideer 🙂
Det har du nok ret i Tina:)
Det ser hammer godt ud med de runde borde,men jeg tror at de er som du siger….der bliver en helt anden stemning ved smalle lange borde:)
Har faktisk ikke tænkt over det før:)
Tak for altid gode idéer.
Knus og kram herfra.