fbpx

Undskyld svigermor – det var i bedste mening…

af apr 1, 2013

Se relaterede indlæg 👇🏼

Vi har holdt påskeferie i mine svigerforældres gamle træsommerhus ved Virklund tæt ved Silkeborg. I går havde vi dejlig påskefrokost for de familiemedlemmer der kunne. Og i dag har vi bare haft næsen i den blå himmel og nydt det på solvogne. Uhm – ikke dårligt hvis du spørger mig. Dagen startede dog med, at der lige var et par punkter der skulle vinges af. Skabene i entréen trængte nemlig til en ordentlig gang oprydning.  Oprydning i skab i gammelt træsommerhus Jeg tror det er et par dage siden, det her skab sidst er blevet tømt, tørret af og sorteret. Skabet var indrettet med hyldepapir sat på med tegnestifter osv. Som du kan se hang det flere steder. Jeg synes de hylder var fine som de var. Mon der overhovedet er nogen der stadigvæk bruger hyldepapir?
Jeg er ked af at indrømme at de glas der kun var et af er røget ud. De 16 kopper uden underkopper er kommet i samme kasse som en kobberpande der har romertal og et fint ur på den ene side. Den kasse står nu på en “mellem-stations-plads” i et skur – inden kassen sniger sig på et loppemarked. Mon der er nogen der kommer til at savne de ting der røg ud? Jeg tror på, at det bliver rart at skabet nu er mere overskueligt. Som du kan se blev der også plads til en mikrobølgeovn, der indtil i morges har stået et rigtig dumt sted. Så alt i alt endte det lykkeligt og jeg håber at svigermor tilgiver mig. Mon hun overhovedet opdager at der mangler noget?
Sjovt at tænke på, at det max tager en time at rydde op i sådan et skab. Mange gange kan man bruge år på at få det gjort… Kender du det?
Her kan du se da mit eget bryggersskab fik en tur.  KH/T

Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde.

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

9 Kommentarer

  1. Karen Nielson

    Det kender jeg alt for godt. Men nu skal jeg nok få ryddet op i det skab. 😉

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Ja Karen – nu må DU i gang… 🙂

      Svar
  2. Lene Kristoffersen

    Så flot det er blevet. Jeg er sikker på at din svigermor tilgiver dig på stedet.

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Det håber jeg. Hun er ude at rejse så der går et par dage før hun åbner det skab. 🙂

      Svar
  3. Teresa

    Dejligt med sådan en forårsoprydning. Ingen bruger vist hyldepapir mere. Da jeg for et par år siden skulle lave et legekøkken, var jeg hos farvehandleren efter hyldepapir. Det havde han ikke solgt i mange år, så jeg købte i stedet klæbefolie, men det var selvfølgelig også nemmere. Han fortalte, at de for år tilbage solgte metervis af hyldepapir op til påskeferien, så du er nok ikke den eneste med hang til lidt oprydning i skabene i påsken.

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Jeg fandt faktisk nogle ruller med hyldepapir – bagerst i skabet. Det havde kostet 4,75 for en hel rulle… Men de regulære træhylder passer meget bedre til skabet og til 2013. Hvis du har billeder af det legekøkken så send dem endelig til mig. 😉

      Svar
  4. Rav og krat

    Skønt med oprydning…din svigermor er heldig at hun har dig 🙂
    Go’ dag til dig

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Det håber jeg – men jeg er ikke helt sikker. Jeg har en gang ryddet op i skuret og det var vist lige rigeligt. 🙂

      Svar
  5. Tina Dalbøge

    Ja pas nu på Hanne – ellers får du nok tilbudt for mange af den slags opgaver. Men det er da sjovere at rydde op i et skab end i en computer. Det synes jeg i hvert tilfælde. 🙂

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Bologna – en perle i Italien med historie, kultur og gastronomi,

by | jan 29, 2025 | REJSEBESKRIVELSER | 0 Comments

Bologna: En by fyldt med historie, kultur og atmosfære Bologna er en by rig på historie, kultur og gastronomi. Hvis du, ligesom jeg, fascineres af detaljer i murværk,...

Køkkenforvandling – fra hvidt og slidt til et ‘nyt’ snedkerkøkken

by | dec 21, 2024 | BOLIGINDRETNING,GENBRUG,GØR DET SELV | 15 kommentarer

Se eller gense her, hvordan mit køkken blev forvandet i 2019. Sådan blev vores køkken forvandlet Gennem de sidste 15 år var vores grebsløse, højglans-køkken blevet...

Design og unika kunst i NØRR & LEO STUDIO Aarhus

by | dec 5, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Design og unika kunst i forretning i Aarhus Forleden kom jeg forbi en fed forretning i Aarhus. Umiddelbart ser butikken ikke så stor ud, men det snyder, for der er også...

Lighthouse Aarhus – indretning af lejlighed på Aarhus Ø

by | nov 25, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning i Lighthouse Aarhus - køkken med 'stue-stemning' For et år siden indrettede jeg en stor lejlighed på 38. etage i Lighthouse Aarhus. Det er virkelig lækre...

DIY Kraftige hylder til bøger

by | okt 27, 2024 | BOLIGINDRETNING,GØR DET SELV | 0 Comments

DIY - Sådan laver du kraftige hylder til bøger Ønsker du stabile, kraftige hylder til tunge bøger? Her får du en guide til at lave lange, kraftige hylder af spærtræ....

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk