fbpx

Fra villa til lejlighed – forslag til indretning af en stue

af feb 19, 2019

Se relaterede indlæg 👇🏼

Her kan du se min brevkasse i Jyllands-Posten, hvor jeg kommer med idéer til indretning af en stue.

Kære Tina

Vi har vores hus til salg, og vi har fundet en dejlig lejlighed, hvor vi ønsker forslag til indretning af stuen. Da vi er oppe i årene, er vi på udkig efter en sofa, der er til at komme op af igen. Det eneste vi vil have med til stuen, er chatollet, min mands lænestol, et ægte tæppe, lamper og malerier. Vi ønsker også forslag til et sofabord og en eller to mindre lænestole, der matcher sofaen. Selvom vi er oppe i årene, ønsker vi en nutidig og klassisk stil. Vi vil gerne betale for kvalitet, men vi går ikke op i navne. Vi håber, at du har nogle idéer til os.  Med venlig hilsen Kirsten Damsgaard

Kære Kirsten

Mange tak for spørgsmålet, for vores snak i telefonen og fordi jeg må bruge billederne fra jeres bolig. Jeg har noteret, at I ønsker en stofsofa, der hverken er lav eller dyb, og bordet gerne må være i olieret egetræ, så det matcher jeres høje lænestol med mørk, cognacfarvet læder. Jeg har her samlet nogle billeder, så I kan få en fornemmelse af hvordan de forskellige ting vil passe sammen. Rigtig meget held og lykke med flytning og det nye kapitel.

Mange hilsner fra Tina


Sofa MH276 fra Mogens Hansen. Sofaen er høj, ikke ret dyb og let at rejse sig fra. Her er den i en 3-personers udgave monteret med stoffet MOOD fra Gabriel i farven gråblå eller en grå/petroleum.

Sofabordet er model Classic fra Andersen Furniture, og jeg har valgt det, fordi det er højt og klassisk.  Bordet er i olieret egetræ, og det kan vedligeholdes med Trip Trap Olie Plejegel, da det vil gøre overfladen ekstra modstandsdygtig.

Vælg puder med fine mønstre, forskellige vævninger og blanke/matte overflader, så det tilfører liv. Puderne her er ’Salon’ fra Ferm Living. Vælg en plaid i matchende farve.

Placer også gerne et par pænt store grønne planter i stuen.

MH No2 er en lav lænestol fra Mogens Hansen. Stolen er monteret med stof fra Gabriel, og knapperne kan vælges i samme stof eller som en detalje. Ben i egetræ.

Billederne her er ’klippet ud’ fra ejendomsmæglerens salgsopstilling.

Chatollet er et smukt møbel og det vil give et flot miks til de tidløse møbler.

Jeg kan se, at både bordlampen med den flotte fod, PH-standerlampen med glasskærme og Le Klint standerlampen vil passe rigtig godt til de nye møbler.

Hæng det største maleri over sofaen, og saml nogle de andre malerier på den anden væg. Enten skal malerierne hænges, så de holder underkant, eller så de er mere spredt på væggen men med samme afstand, for eksempel 10 cm, så det giver ensartethed.

Se andre idéer til boligindretning her. Se her på forsiden hvad jeg tilbyder som boligstylist.

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Bologna – en perle i Italien med historie, kultur og gastronomi,

by | jan 29, 2025 | REJSEBESKRIVELSER | 0 Comments

Bologna: En by fyldt med historie, kultur og atmosfære Bologna er en by rig på historie, kultur og gastronomi. Hvis du, ligesom jeg, fascineres af detaljer i murværk,...

Køkkenforvandling – fra hvidt og slidt til et ‘nyt’ snedkerkøkken

by | dec 21, 2024 | BOLIGINDRETNING,GENBRUG,GØR DET SELV | 15 kommentarer

Se eller gense her, hvordan mit køkken blev forvandet i 2019. Sådan blev vores køkken forvandlet Gennem de sidste 15 år var vores grebsløse, højglans-køkken blevet...

Design og unika kunst i NØRR & LEO STUDIO Aarhus

by | dec 5, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Design og unika kunst i forretning i Aarhus Forleden kom jeg forbi en fed forretning i Aarhus. Umiddelbart ser butikken ikke så stor ud, men det snyder, for der er også...

Lighthouse Aarhus – indretning af lejlighed på Aarhus Ø

by | nov 25, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning i Lighthouse Aarhus - køkken med 'stue-stemning' For et år siden indrettede jeg en stor lejlighed på 38. etage i Lighthouse Aarhus. Det er virkelig lækre...

DIY Kraftige hylder til bøger

by | okt 27, 2024 | BOLIGINDRETNING,GØR DET SELV | 0 Comments

DIY - Sådan laver du kraftige hylder til bøger Ønsker du stabile, kraftige hylder til tunge bøger? Her får du en guide til at lave lange, kraftige hylder af spærtræ....

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk