Da vi var på påsketur rundt hos gode venner og ikke mindst to dage på Kurhotel Skodsborg – læste jeg en bog som jeg havde lånt af min gode ven Sten. Han sagde at det var en af de bedste bøger han havde læst og selv om jeg ikke er færdig med alle 10 fortællinger, så kan jeg let give ham ret i, at det er en rigtig god bog som man også kan lære meget af at læse. Bogen hedder Kærlighedens bøddel og det er professor i psykiatri Irvin D. Yalom der beretter om ti mennesker han har haft i terapi. Man mærker dem helt under huden og får en indsigt i hvorfor de handler som de gør og hvad der ligger til grund for de valg de træffer. Du kan finde bogen Kærlighedens bøddel her hos Saxo. PS – læg gerne en kommentar hvis du har forslag til bøger vi skal læse. 🙂 kh Tina
0 kommentarer