fbpx

I dag skal min mor overhovedet IKKE have blomster…

af maj 11, 2014

Se relaterede indlæg 👇🏼

Det er sjovt hvor forskellige vi er med traditioner og hvad vi har med i bagagen, omkring meninger og holdninger til stort og småt. Tag nu fx mors dag som det jo er i dag. Hortensia i flotte lilla, blå, hvide og lime farver - om mors dag på Tina Dalbøges blog. Jeg har altid fået at vide af min mor, at hun ikke ønskede at modtage noget i dag. Hverken blomster, chokolade, kort med søde ord i eller noget som helst andet. Det er ikke fordi hun ikke vil have gaver i al almindelighed – men bare ikke i dag. De andre 364 dage om året kan jeg komme med lige det jeg har lyst til.
Det med at andre har bestemt at det skal være mors dag – og at man skal vise at man holder af i form af gaver, det er ikke lige hendes kop te. Det er faktisk dejligt befriende at hun altid har haft den holdning. Den er så indgroet i mig at jeg har ført det videre til mine børn og det har de såmænd taget til sig uden problemer. 😉 Hvad med dig? Har du traditioner med store buketter eller andet i dag? Det kunne være sjovt hvis der kunne komme en kommentar om hvordan mærkedagene bruges. Nu ved du jo hvordan den bruges i min.

Du kan læse mere om hvorfor vi har mors dag lige her. Klik her hvis du vil se flere holdninger og meninger.

PS – jeg kom lige til at tænke på at det var direkte modsat med min nu afdøde far. Han var VILD med gaver – alle dage – uanset anledning. Jeg husker at jeg engang bagte en chokoladekage i en hjerteform til ham til fars dag… Og pakkede den ind så han havde noget at åbne. Uha – der fik han tårer i øjnene. 🙂 Du finder opskriften på den letteste og lækreste chokoladekage lige her. 

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

12 Kommentarer

  1. Heidi Kjeldgaard

    Her er jeg vokset op med, at min far hentede rundstykker og gav min mor en fin buket fra os børn. Ds
    Vi selv begyndte at tjene penge gav vi selv vores
    Mor en lille ting eller buket-
    Min far fortsatte med at købe en buket til vores mor.
    Jeg har også købt en smuk buket til hende . Den skal jeg hen med senere-
    På kirkegården hvor hun ligger❤️ Jeg har selv fået et par fine gaver af mine 4
    Piger som sammen har købt
    Noget de ved jeg har ønsket mig- og det sødeste kort.

    Jeg har intet imod morsdag og intet imod at andre gør noget andet end vi gør. For mig er det en fin anledning til at påskønne min svigermor og sende min egen mor et par kærlige tanker. Og at mine børn gør det SMS ved mig synes jeg blot er dejligt

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Det lyder også dejligt. Heldigvis er der ikke nogen måder der er rigtige eller forkerte og det du skriver lige fra dengang med rundstykkerne – og nu til den buket du har købt til din mor virker varmt og rart. Rigtig dejlig dag til dig. kh T

      Svar
  2. Pia Larsen

    Jeg har lavet min egen tradition 🙂 den går alt i alt ud på at mors dag betyder ingen gaver, kun afslapning for mor.
    Så mine dejlige børn laver kaff til mig hele dagen og står for aftensmaden.
    Skønt at blive forkælet, og børnene får ingen dårlig samvittighed over ikke at have penge til at købe noget eller at de havde glemt det 🙂
    Hilsen Pia

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Det lyder som en dejlig tradition – og afslapning på en søndag passer jo helt perfekt. Dejlig dasedag til dig. 🙂

      Svar
  3. Anja

    Vi har heller ikke tradition for fejre disse “mærkedage” , mors-, fars-, og valentinsdag. Vi fejre hinanden i hverdagen…

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Det lyder som en rigtig god måde at gøre det på. 😉 kh Tina

      Svar
  4. Helle D

    Samme holdning her – jeg vil hellere give min mor en uventet gave på en ganske almindelig regnvejrsmandag!

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Det er også det min mor siger. Så må jeg hellere lige huske at gøre det inden længe. 🙂

      Svar
  5. Anja

    Min mor ville blive noget så skuffet, hvis hun ikke fik noget på mors dag. Det har altid været en tradition i hendes familie, at man gav noget på både mors og fars dag.

    Hun har altid være den type, der synes, at køb af afskårne blomster er spild af penge, for de visner, og derfor har min søster og jeg ofte købt det, som hun kalder “brugbare ting” – ikke cd’er, film og den slags, men noget som man har brug for.

    I år har vi gjort det anderledes – faktisk ville jeg gerne have købt en stor, flot buket – men vi valgte i stedet at købe en plante placeret i et flot, hvidt fuglebur til at hænge op.
    Nu håber jeg, at det falder i god jord.

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Det er jeg da helt sikker på at den gør. Det lyder som en flot gave og hvis din mor har det sådan så skal hun da ha´en fin gave. Jeg har det lidt på samme måde med buketter. De planter i jord har jeg jo glæde at læææænge. 🙂

      Svar
  6. Angelika

    Jeg går slet ikke op i morsdag og det gør min mor heller ikke. Jeg synes at det er dejligt så længe ungerne er lille og maler et billede eller dækker bord uden at blive bedt om det. Men når de bliver påvirket af reklamerne og føler at de skal gøre/købe det ene eller det andet, så stopper legen.
    Vores søn er flasket op med at det er morsdag, og farsdag for den sags skyld også, hele året rundt og alligevel kan jeg mærke at reklamerne gør ham usikker i forhold til, om han skal gøre noget ud af dagen eller ej. Jeg synes jeg er lidt skræmmende at industrien har så meget magt.
    De sidste uger er vi jo blevet bombaderet med reklamer for både det ene og det andet i sammenhæng med morsdagen, så ingen kan påstå at man kan glemme at det er morsdag i dag. Og hvad så hvis man ingen gave har givet eller fået ? Er man så et utaknemmeligt barn eller en forfærdelig mor ? Uha, det er virkelig et emne jeg kan skrive om i lange baner, og så er jeg slet ikke kommet ind på de kvinder der enten ikke har børn, af en eller anden grund har mistet kontakten, har børn der bor på den anden side af kloden eller måske enda har mistet et barn….

    Ha´ en hyggelig helt almindelig søndag 🙂
    Angelika

    Svar
  7. Tina Dalbøge

    Jeg var til konfirmation ved bagboen i går – så jeg havde en helt ualmindelig dejlig søndag. Jeg tror jeg har fået 4 mails fra nogen der gerne ville have mig til at omtale alt muligt med mors dag. Altså sites der sælger ting og sager… Jeg siger altid nej da min blog skal være reklamefri – og jeg sagde helt specielt nej til det med mors dag. Jeg synes det er en god debat – så mange tak for dit bidrag som jeg synes rummer mange gode vinkler. kh Tina

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Foredrag om boligindretning – boligstylistens tips og tricks

by | mar 14, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

Foredrag i Garant Ringkøbing tirsdag d. 16. april 2024 kl. 19 Der er 100 pladser og de har lige skrevet, at salget af billetterne går over al forventning, så det er...

Anneks gæstehus sommerhus – indretning med sjæl og kant

by | mar 2, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning af gæstehus og anneks Opførsel af bjælkehytte Her kan du se opførslen og indretning af et anneks, som bruges til gæstehus i sommerhuset. Vi valgte et anneks...

Foråret, skaberglæden og kreativiteten spirer om kap

by | feb 26, 2024 | BOLIGINDRETNING,MALERIER | 0 Comments

Abstrakte malerier Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller...

Farver og trends fra Formland messen 2024

by | feb 7, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligindretning - trends og tendenser På Formland Interiør Messe februar 2024 fik jeg et indblik i de seneste trends og tendenser inden for boligindretning. Det er...

Ses vi til Design Days i weekenden?

by | jan 18, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Har du et spørgsmål om indretning? Eller vil du gerne have et par input omkring en idé, du pønser på? Eller mine øjne på et projekt, du er i gang med?Så kan du møde mig...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk