some_text

Masser af inspiration, skøre idéer og en fed måde at style bilen på!

august 30, 2012 9  |  DIVERSE

I går var jeg til foredrag med Jonas “Pindhund”  hos Legeskab.dk og jeg skal lige love for at det var underholdende og udbytterigt. At Jonas kunne stå inde for hans eget motto med at alt kan lade sig gøre, var tydeligt for enhver. Et eksempel var da han fik lyst til at lave en kæmpe fod på Bispetorvet i Århus som et slags “aftryk” på Kulturnatten.
Det store fodaftryk, kæmpefod, Århus C

Eller da han studsede over at det var så svært at komme igennem “nåleøjet” til udstillingen Sculpture by the sea, og fik lavet et nåleøje som blev sat op en tidlig morgenstund – inden udstillingen åbnede. Og fjernet igen… Og som nu, – sjovt nok, er godkendt til at være en del af udstillingen i Australien. Sejt!

En anden sjov og anderledes ting han har lavet, er klistermærker som man kan dekorere sin bil med…
Du kan se en lille film om det ved at klikke her: myowncar
Der er mange forskellige løsninger, hvad med at gøre en hvid bil til en malkeko?

My own car - klistermærker til at dekorere bilen med som en ko

Eller skabe mere fest i gadebilledet med en buket blomster:

My own car - blomster-klistermærker til at dekorere bilen med

klistermærker til bil med en fisk der svømmer mod strømmen, myowncar.

Eller hvad med at dekorere bilen med en enkelt orange fisk der svømmer i mod strømmen?
Jeg har lige spurgt Jonas om mere info om de fede klistermærker og han skriver følgende:
Hjemmesiden og butikken er ved at blive opdateret, så man om få uger kan få lavet sit helt eget design som man har unikt i minimum 1/2 år. Samtidig kommer der en lille pakke af alle designs så man kan dekorere sin postkasse, cykel, cykelhjelm, køleskab mm. i samme motiver som sin bil :-)  Jeg bruger den bedste folie fra 3M (dem med de gule postit) så folien er nem både af montere og afmontere. Motiverne er aldrig større end at man som kunde selv kan håndtere dem. Der er et fysisk salgssted udover myowncar.eu nemlig i design butikken Zane Bredgade 4 i Københav.
Jeg synes det er skønt at møde folk med krøllede hjerner og takker både Jonas og legeskab for en skøn inspirerende aften!


3 Kommentarer


  1. Enig – det var et super inspirerende fordrag – og det er altid sjovt at møde folk der – som Jonas eller dig, Tina – får skæve ideer og fører dem ud i livet. Hurra for kreativiteten.

  2. Dejligt med ny inspiration.

  3. Jeg har været med som “formand” på skanderborg festivallen i mange år!
    – den mand er genial!!!
    Tænk at kunne få lov at være inde i hans hoved bare en halv time.

    – men er nu også ret vilde med dine mere familievenlige ideer!!!!

Skriv en kommentar