I går var jeg til møde med den netværksgruppe jeg tidligere har omtalt her. Et af medlemmerne er Pernille Brinch, som er grundlægger af Danmarks største privatundervisningsfirma Time2Learn. Pernille kan fortælle så farverigt og morsomt om det danske sprog, at vi ender med et grineflip. F.eks. når hun får os til at tænke over hvorfor OST starter med O og ikke med Å…
I går fortalte hun om den nye apps hun har udviklet som hedder ”Knæk Læsekoden”. Den tegner til at blive en stor succes, for allerede på 1. dagen røg den ind på en 12. plads på top grossing listen i App Store. Den skal hjælpe børn med at kombinere lyde og bogstaver.
Tænk sig hvis der havde været de muligheder, da mine børn og bonusbørn skulle lære at læse… Pernille har også skrevet en bog der hedder ”Legende Let”. Bogen giver en masse anvisninger på, hvordan man gennem leg kan lære dansk, matematik, natur og teknik.
Undervisningsministeren havde i øvrigt varslet Time2Learn et visit d. 15.9. men det blev af gode grunde aflyst på grund af valget… Så nu kan Pernille i stedet bruge tiden på at hjælpe en masse børn med målrettet undervisning. Og ikke mindst komme videre med det spil hun er ved at udvikle, og som hun viste os i går… Ak ja, der er vist ikke noget at sige til, at jeg bliver inspireret af at være sammen med den netværksgruppe.
Nu vil jeg lave mig en dejlig åstemad.
Og hvad med dig… Møder du også mennesker der inspirerer dig?
Andre indlæg du måske finder interessante:



















































Ejjjj jeg kan da næste ikke få hænderne ned!!! Super fantastisk App….
Kan næsten ikke vente med at hente mine to drenge fra skolen i dag.
Tak for anbefalingen Tina
KH Ane
Hej Ane. Ja det er helt genialt. Skynd dig at hente drengene og held og lykke med det hele. kh Tina
Ejjj hvor en flot anbefaling. Hvor er jeg glad for den:-) Tusind Tak
Kh Parnelle Brenk (Pernille Brinch:-))
Den er fortjent – du er superdygtig og gør en stor forskel for en masse børn og deres forældre!
Lige lidt blær:-)
Vi blev testvinder i Politiken…
http://politiken.dk/tjek/digitalt/spil/digitaltmobil/ECE1377904/vi-tjekker-fem-apps-og-spil-der-laerer-dit-barn-at-laese/
kh Pernille
Altså – hvor sejt Pernille – godt gået!
Det lyder for godt til at være sandt – super godt alternativ til lyd og ABC huse – mange børn er jo i dag udstyret med en mobil eller næsten et must idag – gu’ ved om lærerne på skolen kan finde anvendelse for dette – for det er ikke altid de er up-to-date med at kunne formidle interaktiv læring – her er børn af i dag længere fremme i skoene. Bruger selv leg som læring til min egne – har også skrevet indlæg om dette tidl. – Men Pernilles ide er virkelig spot on, fordi den dermed tager fat i det at børn lærer forskelligt.
Ja… det lyder næsten er for godt til at være sandt
Men det er også vigtigt at man læser vejledningen godt igennem. Der er ting der er atypiske fordi det bygger på nye principper, og bogstaver der ikke er med fordi de sjældent bruges. Men når man først har lært spillereglerne skulle det gå rent ind. Sjovt at jeg skal godkende dine kommentarer? Forstår ikke hvorfor? kh Tina
Ja mange !! Dig bl.a.
Men hende her ville jeg da gerne give en medalje. Håber virkelig at hun kan gøre en forskel for de mange børn, som halter efter i skolen.
Hej Frøskuffen. Pernille vil sikkert gerne have en medalje (mere) for hun har vundet mange priser og deltager i tænketanke o.l. Hun er meget engageret og derfor meget inspirerende. Og mange tak fordi du kan hente inspiration her hos mig, – det er JEG meget glad for! kh Tina
Det er dejligt med inspirerende mennesker omkring os, og det var sjovt at læse, hvad du fortæller – sikke en herlig app! Ja, jeg synes, du er en stor inspiration, Tina, og ellers kender jeg en del i ‘det virkelige liv’. Kh
Mange tak Madame – og lige over
kh Tina
Hej Tina! Tak for tip!! Jeg har en pige som går i 1. klasse, og lige nu er hendes største bekymring om hun nogen sinde bliver god til at læse… Det skal hun jo nok blive, men dejligt med tip til sjove steder at hente inspiration hvis det kniber med motivationen. Ha’ en god dag
Heidi
Smart app