I torsdags – endda lige på “flyver-dagen” kom der denne dejlige kommentar på et gammelt blogindlæg:
Kære Tina!
Et ‘god morgen’ herfra klippeøen Bornholm. Det er et par måneder siden du skrev disse kloge ord, men jeg sad og nikkede og smilede da jeg læste det, og min kommentar er meget kort: Jeg kunne ikke have sagt det bedre!
Jeg er helt enig og tænker nogle gange lidt undrende, hvorfor vi kommer sammen med de mennesker omkring os, som netop dræner os, hvor de ikke selv viser vilje til at komme videre i deres liv, men blot lever med nedadvendte mundvige.
Det er IKKE OK for mig, jeg bliver drænet, er flad når de er gået, og er det ikke noget med at man som menneske jo også skal “tage sig lidt af dem, som ikke kender så mange/ikke har det så godt/whatever”?
Udfordringen er for mig at få det afsluttet på en rolig måde, så vi fortsat kan være i samme rum i andre sammenhænge.. Mange morgentanker men altid godt at overveje sit liv og hvad der går godt og mindre godt. Når vi bliver bevidste om hvem der f.eks. dræner, kommer processen med at gøre noget ved det.
Så vidt vi ved, lever vi kun denne ene gang. Livet er for kort til drænere som ikke vil hjælpes. Kærlige morgenhilsener Jonna Liv
Mange tak for den kommentar Jonna. Og ja – mit blogindlæg handlede netop om, at jeg synes det er SÅ VIGTIGT at man er opmærksom på, hvem der styrker eller hvem der stækker ens vinger. Og det er endnu mere vigtigt hvis vi skal have kreativiteten og livsglæden frem i lyset!
Der er kommet mange dejlige kommentarer til indlægget, som sætter nogle tanker i gang… Du kan læse dem lige her.
Hvor er det rigtigt. Jeg har også “ryddet lidt op” og det har hjulpet på mange ting i mit liv.