some_text

Posts Tagged ‘Skrot og skrald’

Et anderledes bålfad

juli 29, 2011 8  |  BOLIG

bålfad af spand og zinkbalje

Jeg elsker ild og har længe drømt om et bålfad til terrassen. Alligevel har der været et eller andet, der har afholdt mig fra at købe et fad med hjem. Måske er det noget med, at når rigtig mange køber det samme får jeg lyst til at gøre noget andet. Jeg fandt i stedet en gammel zinkspand og oven i den har jeg sat en zinkbalje. Som du kan se på billedet virkede det ganske udemærket forleden aften.

Måske skal ildstedet optimeres lidt i eftermiddag… 
Hvad med dig? Tænder du også på ild på terrassen? 

Lørdagsgæstens idé: Lanterne til terrassen

juli 16, 2011 11  |  KREA + DIY

Idé til terrassenSom et nyt tiltag indfører jeg hermed “Lørdagsgæstens bedste idé”. Det gør jeg fordi der er så mange inspirerende, skæve og sjove idéer “derude”. Og udover at jeg gerne vil dele mine egne idéer med dig, så synes jeg også det kan være super inspirerende at krydre mine blogindlæg med idéer uderfra. Eneste kriterie er at idéen skal være til at komme i nærheden af, både hvad gælder værktøj, pengepung og “almindelige menneskers” muligheder. Idé til terrassenAlle disse kriterer opfylder Charite Nielsens idé som du ser to udgaver af her på billederne. Charite er en rigtig ildsjæl der er fuld af kreative påfund. Jeg kender hende gennem  dette kraftfulde netværk. Charite er udover at være børne- og ungeanalytiker også i fuld gang med at designe og sy flotte recyclings-tasker som du kan se mere om her. (Og som jeg i øvrigt vil skrive mere om en anden gang).

Idéen som du ser på billedet er lavet af et gammelt stativ som Charite har fundet på et loppemarked. Måske er det fra et lille side- eller rygebord? Charite har sat et flot glas ned i stativet så det pludselig blev til en lanterne. Det første glas gik vist i stykker, med så fandt Charite bare en oste/kageklokke som også passer ned i stativet. At det er blevet fyldt godt op med regnvand er bare en ekstra detalje som passer fint til stilen.  Mange tak for inspirationen Charite :-) Håber du nyder sommeren.

Vil du være Lørdagsgæst her?

Har du en idé fra din blog, – fra dit hjem eller fra et helt tredie sted som du har lyst til at vise her, så send mig et billede eller en henvisning til hvor jeg kan finde idéen og hvilke link  jeg kan henvise til så andre kan se mere om idémageren. 

Glæder mig til at se hvad “Lørdagsgæstens bedste idé” bliver for en størrelse… og jeg glæder mig til at se om DU vil lege med!

Hilsen Tina

Forlænger-Frede

maj 30, 2011 13  |  KREA + DIY

telefonstikJeg har kigget på et telefonstik 100-vis af gange uden at se det… Uden at se at hvis man lige drejer det en gang, er der både øjne, næse og mund. 

Figur lavet ud af en gammel telefonforlængerledning

Dette måbende hoved blev jo nød til at få en krop, og her var det oplagt at bruge resten af telefonforlængerledningen. Jeg bukkede og drejede ledningen og holdt kroppen, armene og benene sammen med noget helt almindeligt ståltråd. Min forlænger-Frede er bare klædt som naturen har skabt ham, men ledninger kan sagtens males med almindeligt acrylmaling eller sprayes guld eller… Jo, der er masser af muligheder i de gamle ledninger. Og forresten, indeni den grå kedelige ledning eller den hvide som her, findes der jo nogle tyndere ledninger i en masse farver. Det er det Forlænger-Fredes hår er lavet af.

Så tag et kig i de gamle ledninger, kabler og stik… Der er masser af guf der kan genbruges både for drenge og piger, mænd og kvinder. Måske en idé hvis du mangler en aktivitet til børnefødselsdagen, eller til et par drenge der trænger til at udfordre finmotorikken, – eller måske har du en helt tredie idé til anderledes anvendelse?
 Hilsen Tina

Lysgrotter af citrusskaller

maj 27, 2011 13  |  KREA + DIY

Lysgrotter lavet af skallerne fra citrusfrugter

Her en lille sød idé til nogle meget anderledes lysgrotter. Du kan faktisk godt lave dem og bruge dem med det samme, for skrællen vil bare tørre af varmen fra lyset. I mens du spiser frugten kan du passende gøre dig nogle tanker, om alt det vi alle sammen smider ud hver dag. Og samtidig med den handling tonser vi rundt for at finde den helt rigtige anderledes lille detalje. Meget ofte har vi materialer og muligheder lige omkring os, vi skal bare vende os til at se på tingene på nye måder… Hvis du kan have svært ved det skal du ikke fortvivle – jeg er nemlig vild med det og vil meget gerne dele idéerne med dig :-)

DIY  – Do it Yourself

Læg din citrusfrugt på spækbrættet, og skær den over, så den ene halvdel er lidt større end den anden. Skær frugtkødet ud af skallen, så du kan spise det. Bagefter kan du begynde at skrabe den hvide hinde af inden i frugtskallen med en teske. Når du får fat i den, kan du trække den ud, og du har en helt ren skal. Hvis du har en pistoltang, som man bruger til at lave huller i bælter med, er det den letteste og sjoveste måde at lave huller i skallen på. Og ellers må du bruge en hammer og nogle ret store søm. Inden du sætter skallerne til tørre, kan du lave en papirkugle og klemme ned i skålen, for så bevarer skålen den rigtige facon. Skallen bliver lidt mindre ved tørring.

Naturligvis skal du altid holde øje med levende lys i kombination med noget brændbart. En idé kan være at sætte lysgrotterne på et ikke brændbart underlag – en stor hvid flise(-prøve) fra et byggemarked for eksempel.
Håber du synes det er en sød idé – Nyd weekenden og duften af appelsiner Hilsen Tina

Frøskilte af grydesvampe

maj 19, 2011 13  |  KREA + DIY

Skilte til haven lavet af grydesvampe

Du kan sammen med børnene lave nogle sjove frøskilte til haven, ud af noget så simpelt som grydesvampe. På den måde bliver det både festligere og lettere at se, hvad I har sået, og hvad I kan glæde jer til at høste.

DIY – (Do It Youself)

 grydesvampe, grillpinde og saks til at lave krea-ting ud af. Klip de forskellige grøntsags-former ud af grydesvampe, og stik dem på nogle grillspyd. (På nogle svampe er den grove del af svampen let at trække af, og det grove mørkegrønne passer godt til at lave blade af). Kom lim på begge flader og hold det sammen med klemmer imens det tørrer. Har svampen ikke den rigtige farve, kan du bare male den med almindelig hobbymaling. Du kan nok godt se at guleroden har fået en gang orange maling her. Du skal bruge: Grydesvampe i plast, hvid lim, saks, grillspyd eller tynde træpinde og evt. maling. Hvis du vil være miljøbevidst så anvend brugte (vaskede) grydesvampe.

Rigtig go´ fornøjelse… 

Hilsen Tina

Selvportræt

maj 17, 2011 10  |  KREA + DIY

Selvportræt af Tina Dalbøge
Så skønt var det at være i sommerhus med et hold gode venner, med masser af solskin, rosévin og ren voksenhygge. Midt i hele herligheden sad jeg der og lavede et selvportræt til min bog – ud af vat, melklister, hår af skræller fra hvide asparges, øjenvipper af hår fra kosten osv. Min mand og vores venner kender mig som hende, der laver de mest besynderlige ting, så mit specielle gøremål høstede ingen hovedrysten eller sjove kommentarer. Jeg håber til gengæld, at der vil komme nogle kommentarer her på mine blogindlæg.

Forundret og inspireret

Naturligvis håber jeg ikke, at du sidder og ryster på hovedet, men du må meget gerne blive forundret og allerhelst inspireret. Som jeg har gjort i mine bøger, vil jeg også her på bloggen komme med masser af idéer, der er lavet ud af billige hverdagsting, genbrug og materialer, der er lette (og billige) at komme i nærheden af. Hvis vi altid mangler noget for at kunne komme videre, bliver vi begrænset, – og begrænsninger er absolut ikke den bedste cocktail, når vi snakker fantasi og kreativitet.

Hilsen Tina