some_text

Posts Tagged ‘idéer’

Dekoration i smukt forfald

september 15, 2011 9  |  KREA + DIY

Nu er der gået 11 dage siden jeg lavede dekorationen med efterårets overflod af bær, kogler og kastanjer. Jeg kom lige til at se på den her til morgen, og selvom den ikke længere er frisk og sprød, så synes jeg nu stadigvæk at den holder sig ret godt.

Måske skal du prøve at lave en i weekenden? At det er superlet kan du let se i min vejledning lige her.

Udover at du får noget fint at kigge på, (eller give væk som gave), får du også øjnene op for alle de flotte farver der er derude lige nu. At gå en tur, se farverne og blive inspireret, det tror jeg er med til at at vi mennesker kan holde os friske. Måske ikke sprøde :-) men så bare friske.   
Kærlig hilsen Tina

Dekoration af efterårsbær

september 4, 2011 10  |  KREA + DIY

Her ser du hvad der kom ud af min gåtur med saks, kurv og åbne øjne forleden. Når man først begynder at se alle de små farveklatter som træer og buske er dekoreret med, så er det faktisk ret vildt. Jeg har for år tilbage lavet masser af de her dekorationer, sammen med mine børn… Og vi lavede mange, i alle mulige gamle skjulere… Store og små. De er nemlig også supergode til gaver. Her ser du hvor let det er: 

Som du kan se har jeg ikke fastgjort bunkerne med bær. De ligger bare og holder på hinanden. Og hvis der er bær der bliver hurtigt grimme, kan de let udskiftes med andre friske bær. (De plejer at holde mindst en god uges tid.) Skal du give en dekoration væk, og transportere den på cykel :-) så er det en god idé at fastgøre det lidt med ståltråd.

Dekorationen er her placeret i mit køkken…
Men jeg regner med at den kommer til at stå på terrassebordet, under halvtaget, ude ved min store daybed. Håber du får lyst til at lave dine egne dekorationer – eller at du bare har nydt farverne i min efterårsdekoration.

PS – Der er nu en uge til at vinderne i min store giveaway med 8 præmier skal udtrækkes. Hvis du ikke er tilmeldt kan du nå det endnu. Dejlig søndag til dig. Kærlig hilsen Tina

Efterårets overskudslager

september 1, 2011 11  |  KREA + DIY

efterårsbærefterårsbærFor mig har det været meget positivt at begynde at blogge. Når jeg gør mig tanker om hvad dagens indlæg skal indeholde, kommer jeg til at tænke over ting og traditioner, som jeg selv gjorde før i tiden. Og næsten altid sammen med mine børn. En af de rigtig gode september-traditioner var, når vi gik en tur udstyret med poser og sakse. Og havde øjnene åbne for efterårets overskudslager af fruger.

I dag gik jeg turen alene, eller næsten alene, for min søde hund var selvfølgelig klar til en gåtur. På vej ned til stranden kom der gode ting i kurven. Og på hjemvejen klippede jeg endnu mere “guf” af rundt omkring. På lørdag går jeg i gang med at lave noget ud af det jeg har samlet. Jeg tager step-by-step billeder så du søndag morgen kan se billeder af hvad al den skønne overflod bliver til.  

Da begge mine børn har elsket det, kan det måske starte en ny tradition hjemme hos dig der har børn eller børnebørn? Eller en idé til institutionen. Eller som en gaveidé enten til dig selv eller til en der vil sætte pris på den slags.  

Hvad med dig? Plejer du at lave noget ud af efterårets bær, nødder og kogler?
Skriv endelig så vi kan få endnu flere idéer på bloggen :-)  

Knæk læsekoden med en åstemad

august 31, 2011 11  |  DIVERSE

I går var jeg til møde med den netværksgruppe jeg tidligere har omtalt her. Et af medlemmerne er Pernille Brinch, som er grundlægger af Danmarks største privatundervisningsfirma Time2Learn. Pernille kan fortælle så farverigt og morsomt om det danske sprog, at vi ender med et grineflip. F.eks. når hun får os til at tænke over hvorfor OST starter med O og ikke med Å… :-)  I går fortalte hun om den nye apps hun har udviklet som hedder ”Knæk Læsekoden”. Den tegner til at blive en stor succes, for allerede på 1. dagen røg den ind på en 12. plads på top grossing listen i App Store. Den skal hjælpe børn med at kombinere lyde og bogstaver. Tænk sig hvis der havde været de muligheder, da mine børn og bonusbørn skulle lære at læse… Pernille har også skrevet en bog der hedder ”Legende Let”. Bogen giver en masse anvisninger på, hvordan man gennem leg kan lære dansk, matematik, natur og teknik.

Undervisningsministeren havde i øvrigt varslet Time2Learn et visit d. 15.9. men det blev af gode grunde aflyst på grund af valget…  Så nu kan Pernille i stedet bruge tiden på at hjælpe en masse børn med målrettet undervisning. Og ikke mindst komme videre med det spil hun er ved at udvikle, og som hun viste os i går… Ak ja, der er vist ikke noget at sige til, at jeg bliver inspireret af at være sammen med den netværksgruppe.

Nu vil jeg lave mig en dejlig åstemad.
Og hvad med dig… Møder du også mennesker der inspirerer dig?

Når huller i tøjet bliver til rå detaljer

august 30, 2011 10  |  KREA + DIY

 

Da der pludselig var små huller i stoffet, på en af mine absolut ynglings skjorte-kjoler, var gode råd dyre. Jeg kunne ikke nænne at smide den ud, så i stedet gik en mindre redningsaktion i gang. Jeg fandt et broderistykke fra en gammel pude, og begyndte at udbedre skaderne. Jeg gør nok den slags lidt hurtigt, alt i mens jeg bilder mig ind at de mest eksklusive detaljer er sådan lidt rå, på den sjuskede måde :-)  
Jeg klippede små stykker ud af broderiet, og syede det på i hånden med dobbelt sytråd. En “blomst” med retsiden opad og andre steder er det bagsiden der har fået et nyt liv. Der kom også lige et & tegn og et ? på… og som en ekstra detalje fik knapperne en omgang med den røde tråd.

Nu har jeg brugt den meget sommeren over, så nu er der opstået nye små huller. Spørgsmålet er om den skal have en tur mere til næste sæson, – eller om jeg skal overgive mig og købe en spritny?

Halogen-Holgers lyse idéer

august 23, 2011 11  |  KREA + DIY

Jeg er sikker på at de fleste børn (både drenge og piger) vil elske at lave figurer ud af gamle ledninger og stik. Figurene kan laves (og males) på mange forskellige måder, så bare prøv dig lidt frem… De kan kun blive festlige.

Idéen er fra min bog “Førstehjælp til fantasien” som du kan læse mere om her og måske vinde her.

Vil du gerne lave en Halogen-Holger så er der en DIY her : Hvis du har et gammelt stik fra f.eks. en printer, så start med at samle de to stik, og vikl noget ståltråd omkring, så du får et næb til din figur. Buk noget af ledningen sammen nogle gange til to portioner, så figuren kan få arme, og vikl også noget ståltråd omkring dem. Saml resten af ledningen til hovedet, og hold også det sammen med ståltråd. Lim de to gamle halogen-pærer fast på hovedet, og mal figuren, hvis du synes. (Med almindelig vandbaseret akrylmaling.) Måske har du noget kobbertråd fra en anden ledning, du kan bruge til hår?

Nu fik du en DIY på netop Halogen-Holger. Håber han lyser op med flere idéer til kreativ udfoldelse… Øjnene kan jo også være vinpropper, kapsler, skruelåg, knapper eller? Det er op til dig for der er dømt fri fantasi :-)

Imponerende decoupage

august 22, 2011 11  |  KREA + DIY

decoupage

I lørdags fik jeg besøgt Formland i Herning. Messen der byder på alt indenfor gaveartikler, interiør, design, bolig og brugskunst. Der er nok at se på! Hvis man gav 100 mennesker opgaven at de hver skulle fotografere 10 ting de hver fandt inspirerende, så tror jeg der ville komme rigtig mange forskellige bud. En af de ting der tændte mig var to billeder på Incados stand.

decoupage

To store billeder af meget smukke ansigter. Men det var ikke almindelige malerier, så vi blev draget hen for at se mere. Når vi kom tæt på lignende det ikke andet end grove afrivninger af ugeblade og magasiner. Da jeg skulle fotografere begge billeder var det også en aha-oplevelse. Med øjet var jeg for tæt på, men gennem linsen var ansigterne igen meget livagtige. Lidt samme fornemmelse som hvis jeg er på kunstmuseum og ser gamle oliemalerier: Tæt på ligner det bare klatter eller grove penselstrøg, men med afstand ser det bare helt rigtigt ud.

I sidste uge beskrev jeg hvor let der er at lave decoupage. Desværre har ordet decoupage fået en klang af “Dronning Margrethe-fin-sirlig-frue-hobby”. Ikke fordi det behøver at opfattes negativt, men mere fordi den stil nok afholder nogen for at gå i gang. De her ansigter er også lavet med decoupage. Tidligere viste jeg hvordan rokoko møbler fik nyt liv med Anders And blade. Og det er jo igen en hel anden stilart. Man kan jo starte i det små – med en tændstiksæske eller en Gajol-pakke. Og man kan lave det med børn – også i en billedkunsttime, i børnehaven eller sammen med veninderne :-)
Ligegyldigt om du får lyst til at lave decoupage eller ej, så håber jeg at du bliver bare en lille smule inspireret af ansigterne her – eller måske inspireret til at fortælle hvad der kan inspirere dig?

Hvor mange har lige en hæklet cykel?

august 20, 2011 10  |  KREA + DIY

Denne uges lørdagsgæst er Marianne der har bloggen: DIY se her hvordan. Idéen jeg har fået lov til at vise, er Mariannes meget anderledes og sjove hæklede cykel. Det må da vække opsigt når hun drøner ned af gaden :-)

Tænk sig at kunne sætte rumpetten op på sådan en cykelsadel – det er da lige til at blive i godt humør af. Mange tak Marianne fordi jeg fik lov til at vise din cykel. Der er mange flere farverige billeder af cyklen her.

Har du en idé der passer under kategorien “Lørdagsgæstens bedste idé”? Så skriv endelig en mail eller en kommentar til mig her. Idéen må ikke koste en bondegård, der må ikke bruges specialværktør og det skal være muligt for “almindelige” mennesker at gå til opgaven. Her med cyklen kan man vel starte lidt i det små, – med ringeklokken f.eks. og så arbejde sig langsomt fremad.

Lav en fantasi-fanger-pind

august 13, 2011 8  |  KREA + DIY

Denne uges lørdagsgæst er Anette Lyskjær, der har en fin blog med masser af seje idéer og projekter, - indenfor den mere kunstneriske afdeling. Jeg faldt over denne her “fantasi-fanger-pind” og synes den var oplagt både til en weekend-idé til familien eller en idé til institutionen, til billedkunst i skolen eller til noget helt fjerde. Sådan en pind kan jo få rigtig mange forskellige udtryk, så der er masser af fantasi, kreativitet og finmotorik forbundet med udfordringen.

Du kan se hele DIY´en her, hvor der er flere billeder og en udførlig vejledning. Så nu er der kun tilbage at sige herfra: Ud og find nogle Y-formede grene, de gamle garnrester og en lang nål…

Har du lyst til at få vist en idé her i “Lørdagsgæstens bedste idé” så skriv en mail til mig. Din idé skal være “let tilgængelig” og det skal ikke koste en bondegård at købe ind til projektet. Jeg linker og henviser naturligvis så ingen er i tvivl om at idéen er DIN. Du kan se andre “Lørdagsgæsters idéer her.
Dejlig lørdag – i morgen starter min giveaway og der håber jeg at “se” dig :-)

Færdig med 2. broderiprojekt

august 12, 2011 10  |  KREA + DIY

kosmetikpung

Så blev jeg færdig med endnu en ting lavet ud af gamle broderistykker. En lille kosmetikpung blev det til. Jeg har tænkt mig at “ofre” den på den giveaway jeg starter nu på søndag. Jeg lover at det ikke bliver den eneste præmie, faktisk bare en lille ekstra ting. Men alt det kan du se mere om på søndag, for nu skal du se billeder af mit kosmetikpungs-projekt.

kosmetikpung af broderierkosmetikpung af broderierSmå firkantede lapper af gamle broderistykker, blev syet sammen til et for- og et bagstykke til kosmetikpungen. Og herefter klippede jeg foér i velour i samme størrelse. (Jeg synes også lige du skulle se bagsiden af et broderistykke efter en tur i vaskemaskinen)

kosmetikpung af broderier

kosmetikpung af broderier

Så strøg jeg en fold/et buk på ca. en cm øverst på begge broderistykker og også på de to stykker foér. Satte lynlåsen fast med nåle og syede det hele sammen. Derefter syede jeg de to broderistykker sammen ret mod ret. Herefter blev det meste af foéret syet sammen, også ret mod ret. Jeg undlod at sy rundt om hele foéret, men gemte en åbning, så det hele kunne vendes rundt. (Lynlåsen skal være åben.) Herefter blev åbningen og et par andre småting syet sammen i hånden. Tilsidst syede jeg et “Micky Mouse-øre” af velour, der blev syet på i den ene side. Så har man lidt at holde i når pungen skal åbnes og lukkes.

kosmetikpung

Jeg synes stadigvæk at det er sjovt at arbjede med de gamle broderier, og jeg mangler jo også broderiet med den sorte panter som jeg har omtalt tidligere.

Håber også du kigger forbi min giveaway på søndag… Jeg lover der bliver fine præmier og jeg håber også der bare er eén der gerne vil vinde kosmetikpungen ;-)  

Færdig med 1. broderi-projekt

august 8, 2011 10  |  KREA + DIY

pude syet af gamle broderistykkerWauw… Hvor har det været et fedt projekt. Fra at købe de gamle broderistykker, til at male på dem nogen steder, til at sy dem og nu til at se det første resultat præsenteret  i sofaen. Jeg kan selv li´ resultatet og min familie synes også det er en sej pude. Du får lige lidt flere billeder så du bedre kan danne dig et indtryk: pude syet af gamle broderistykkerpude syet af gamle broderistykkerbroderistykker bliver skåret op til en pudebroderistykker 

Da jeg først kom i gang var jeg ikke til at stoppe igen. Så det endte med en stor pude på 65×65 cm.

DIY

Jeg skar og klippede en masse firkanter i samme bredde men med forskellige længder. De blev syet sammen, ret mod ret, til nogle strimler på ca. 68 cm´s længde. De blev herefter syet sammen, ret mod ret, til et stort stykke – for at til sidst få lynlås og bagstykke syet på. broderi

Jeg er ikke færdig med borderierne, for der er en sort panter der rigtig gerne vil have et NYT LIV! Det er da lige til at blive helt glad i låget af :-)

 

 

 

 

 

 

 

Find blomster i grøftekant og i florabog

august 6, 2011 9  |  KREA + DIY
grøftekantsblomster
Her ser du “Lørdagsgæstens idé” som er lånt fra bloggen:  “bare wunderbar.” Jeg synes simpelthen at denne søde sommeridé går lige i hjertet. Idéen handler om at finde så mange forskellige grøftekantsblomster som muligt. Blomster-jagten her blev kombineret med en cykeltur, og godt hjemme igen blev blomsterne lagt op og herefter fundet i en florabog en efter en. Du kan se hele idéen her, – hvor der er også er flere søde billeder. Jeg har tidligere omtalt hvordan nogle oplevelser sætter sig fast i “de gode minders bagage” og jeg er helt sikker på, at sådan en hyggelig og nærværende oplevelse som den her, vil give mange point på netop den konto. 
  Mange tak til “bare wunderbar” fordi jeg måtte vise denne søde idé.
Har du en idé der ikke koster alverden, og ikke kræver speciel værktøj, men er til at komme i nærheden af for “almindelige” mennesker? Skriv endelig til mig hvis du vil have idéen vist her en lørdag. Inspiration kan vi jo ikke få nok af…
Rigtig dejlig tur ud i det blå – på jagt efter en masse dejlige grøftekantsblomster.

Gamle broderistykker

august 5, 2011 8  |  KREA + DIY

broderistykker

Sidst vi besøgte gode venner i Nordsjælland tog de mig med til nogle skønne genbrugssteder. Det var nedlagte gårde hvor man kunne finde alt muligt. Et af stederne fandt jeg gamle broderistykker, der havde siddet bag glas og ramme i mange år. Nu har de ligget her på mit “værktor” i et par måneder… Og nu er det tid til at lave noget fedt ud af dem. Spørgsmålet er bare lige hvad jeg skal lave?Jeg håber du har nogen idéer til hvad jeg kan lave med broderistykkerne.  

mudder-minder og en munter datter

juli 28, 2011 8  |  DIVERSE

Samsø Festival juli 2011

Godt jeg fik en trailer på bilen i søndags da jeg skulle hente min datter Laura og 3 veninder ved færgen i Hou. De havde været til Samsø Festival i det dejligste regnvejr og de kom trækkende med nogle mudrede sækkevogne. Noget af det tøj Laura pakkede ud lugtede fælt af gammel akvariebund og hun havde også fået en dejlig fed regneorm med hjem fra Samsø. Ormen kom ud i haven og tøjet blev lagt i blød i bryggersvasken. Der gik ikke lang tid så var afløbet stoppet, så i stedet fandt vi på at spule tøjet med haveslangen, – ude på græsplænen. Lauras hvide ynglings T-shirt var, som du kan se på billedet, et kønt syn da den lå der i vasken.  Som en sidste nødløsning inden skraldespanden, forsøgte vi med en blanding af Vanish Crystal white, lidt klorin og varmt vand i en spand. Det sydede og boblede for det var lidt af en kemisk blanding vi der havde fået brygget sammen… Efter 12 timer i suppedasen og en vask på 60 grader var T-shirten måske ikke som ny igen, men så godt som. De sidste skjolder kan vel betegnes som “mudder-minder”. 
På billedet fra festivallen (hvor Laura har T-shirten på) er der dejlig solskin. De andre fire dage regnede det… ikke fra en skyfri – men fra en skyfuldt himmel. Godt det var fire muntre piger der var af sted.

Laura Dalbøge på Samsø festivalVanish og klorin
Og dejligt at solen er begyndt at skinne igen…
Og at regneormen nok har fundet sig til rette her på matriklen. Hilsen Tina