fbpx

Sådan kan man være så skråsikker – lige indtil man bliver “omvendt”…

af jun 18, 2014

Se relaterede indlæg 👇🏼

Tina Dalbøge byder på Moccamaster kaffe i Værktoret - det kreative værksted med tavlemaling og masser af kreative idéer Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden… Og en lille historie om hvordan og hvor hurtigt man kan blive “omvendt”. For noget tid siden blev jeg tilbudt at jeg kunne teste en Moccamaster kaffemaskine. Jeg fik at vide at sådan en laver kaffe ved den rigtige temperatur, får det bedste ud af bønnerne og giver en rigtig god sort brygget kaffe. Det er ikke en billig kaffemaskine – men den skulle til gengæld være rigtig god. Ligesom stort set alt andet jeg får tilbud – så undslog jeg. For det første fordi denne blog ikke er en “reklame”-blog og for det andet fordi vi drikker instantkaffe til daglig – og stempelkaffe når vi har gæster – og så havde jeg nok også en idé om, at kaffemaskiner var noget der hørte mine forældres generation til…
Et par dage efter var sønnike på besøg. Det er ham der har lavet (god) mad til en masse selskaber og som går op i både gode råvarer og gode maskiner. Under middagen fortalte jeg mand og søn at jeg havde sagt nej til en Moccamaster. Med det samme udbrød Andreas. Altså mor… Den er ellers bare go´- når vi kommer ud til et selskab og ser der står en Moccamaster så er festen reddet. Den laver virkelig god kaffe og det tager kun et splitsekund. Dagen efter sagde jeg ja til at teste en og valgte den i metallic rød da fordi den skulle stå i mit Værktor. Den kom – blev pakket ud og blev i første omgang sat op i køkkenet og jeg bryggede den første kande kaffe. Den faldt i rigtig god jord… Grebsløst hvidt køkken med lysekrone og moccamaster kaffemaskine Min mand der også arbejder hjemme, mente ret hurtigt at den maskine skulle blive i køkkenet – så han var tæt på den – men jeg havde jo en idé om at den skulle være i mit Værktor. Efter en uges “kærlig kamp” om maskinen – og et renden frem og tilbage efter mere god kaffe – til mig og min praktikant – så blev enden på historien, at jeg købte en mat sort Moccamaster der nu står i køkkenet… Sådan gik det til at vi blev “omvendt” fra instant- og stempelkaffe til en god “gammeldags” filterkaffe. Du kan se mere om en Moccamaster lige her og her kan du se de farver man kan få den i – den ene frækkere end den anden:

Jeg faldt over nogle kaffebønner i Lidl forleden – kun fordi de var i en fin trædåse. Den har nu fået en gang lak og der er kommet et weck-glas ned i der passede perfekt i størrelsen. Trælåget og glaslåget er limet sammen med kontaktlim, så jeg er sikker på at de bliver sammen. Jeg synes selv den matcher ret godt til vores køkken – og nye kaffemaskine.

Moccamaster kaffemaskine og anderledes kaffedåse lavet ud af træ

 

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

4 Kommentarer

  1. Tuttifruttimedettvist.blogspot.com

    Sikke et dejligt køkken du har, og tillykke med din mocca master.. ;o)
    Jeg købte en Mocca master til min søn i 30 års fødselsdagsgave, han havde ønsket sig den, fordi hans bedste ven havde en, og syntes at kaffen bare smagte bedre.
    Efter han fik sin mocca master, har han fået omvendt sin kæreste, som i årevis har drukket instant cofee.
    Nu er Peter Larsen kakkebønner og mocca master det eneste som dur.. ;o)
    – Og mocca masteren har mange tilhængere, skulle jeg hilse at sige..

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Det er da lidt sjovt at der åbenbart starter en ny filter-generation… Det vidste jeg intet om hvis det ikke var for min søn – og altså også for din. Jeg må prøve kaffebønner fra Peter Larsen – og så må jeg vist hellere få mig en kop eftermiddagskaffe. 🙂

      Svar
  2. annestuds

    Moccamaster er den bedste. Den er dyr ja – men den holder til gengæld i mange år. Jeg har lige købt en ny – også rød – men den gamle er 10 år gammel og virker stadig. Den eneste grund til, at jeg har købt en ny er, at jeg har en idé om, at den gamle bruger en masse strøm 😀

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Tak for din kommentar og det er da vist den bedste anbefaling man kan tænke sig. Vores må kunne holde i rigtig mange år – også nu hvor vi fordeler anvendelsen over to maskiner. 🙂 Det er en god klub jeg er kommet med i…

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Foredrag om boligindretning – boligstylistens tips og tricks

by | mar 14, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

Foredrag i Garant Ringkøbing tirsdag d. 16. april 2024 kl. 19 Der er 100 pladser og de har lige skrevet, at salget af billetterne går over al forventning, så det er...

Anneks gæstehus sommerhus – indretning med sjæl og kant

by | mar 2, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning af gæstehus og anneks Opførsel af bjælkehytte Her kan du se opførslen og indretning af et anneks, som bruges til gæstehus i sommerhuset. Vi valgte et anneks...

Foråret, skaberglæden og kreativiteten spirer om kap

by | feb 26, 2024 | BOLIGINDRETNING,MALERIER | 0 Comments

Abstrakte malerier Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller...

Farver og trends fra Formland messen 2024

by | feb 7, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligindretning - trends og tendenser På Formland Interiør Messe februar 2024 fik jeg et indblik i de seneste trends og tendenser inden for boligindretning. Det er...

Ses vi til Design Days i weekenden?

by | jan 18, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Har du et spørgsmål om indretning? Eller vil du gerne have et par input omkring en idé, du pønser på? Eller mine øjne på et projekt, du er i gang med?Så kan du møde mig...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk