some_text

FOREDRAG

FOREDRAG MED KREATIVE INDSPARKKreative foredrag af Tina Dalbøge

FOREDRAG/PEPTALK
Det er oplagt at starte en event eller et kursus, med en lille peptalk. På den måde kommer meningen med legen og kreativiteten helt frem på hylden. Få mit bud på, hvad det giver os som mennesker at mærke glæden ved at skabe. Hvad skal “fyldes på” for, at man kan inspirere andre? Er alle mennesker kreative? Og er legen kommet for at blive?

FOREDRAG – Lær at stimulere din egen – og børns fantasi
Her får du en kreativitets-opkvikker og det er bestemt også et foredrag for dig, der slet ikke tror, at du er kreativ eller ikke aner, hvordan du kan styrke og støtte børns kreativitet og den fantasi, som de har så meget af. Med udgangspunkt i mine udgivelser kommer jeg ind på, hvordan du kan vende og dreje tingene og se muligheder i helt almindelige hverdagsting. Idéerne henvender sig både til drenge og piger, mænd og kvinder – og du skal altså ikke være en “hobby-man” for at fange og få lyst til at forfølge budskabet.

FOREDRAG – Skal man bo i et møbelkatalog?
Få boligstylistens bedste tricks og hent ny inspiration til indretningen af hjemmet. Som boligstylist har jeg besøgt flere hundrede hjem, og jeg viser eksempler på små og store idéer til hele boligen og giver publikum et kærligt, kreativt spark. Jeg viser også, hvordan man kan mikse nyt og gammelt, og øser ud af idéer til funktionelle og spændende “gør det selv”-løsninger, der pifter hjemmet op og giver boligen en saltvandsindsprøjtning. Idéer der er lette at gå til, uden at det koster alverden. Se mere under INDRETNING i menulinjen.

FOREDRAG – Juleidéer: Store wauw-effekter – lette at lave…
Her kan du se masser af eksempler på, hvordan du kan trylle de flotteste juledekorationer frem, – som vel at mærke ikke koster alverden, men alligevel ligner en “halv million”. Samtidig er de idéer, som jeg viser, lette og hurtige at lave. Få også idéer til de fineste værtindegaver lavet ud fra “brug, hvad du har princippet” – og få idéer til julegaver, som børn kan lave til hele familien.

Kontakt mig på mail: tina@tinadalboge.dk eller på tlf.: 4095 4292

Foredragsholdere på messen Kreative Dage 2012

REFERENCE – Dorte Persson  og Jan Røgind Jørgensen, direktør, Byggecentrum Kursuscenter.
“Til vores arrangement “Brunch & Boligtips” for boligejere, havde vi engageret Tina Dalbøge under overskriften “Tryl julepynt frem”. Tina leverede et inspirerende foredrag og viste herunder herlige billeder af det flotte og yderst budgetvenlige julepynt. Efter foredraget var det tid til en hyggelig gør-det-selv-workshop, hvor alle fik lov at prøve kræfter med selv at lave kreativt julepynt ud af anderledes materialer. Vores gæster, både børn og voksne, gik derfra med masser af inspiration til Julens hyggeligste julepynt – og med de juleting de selv havde lavet.” 

REFERENCE  -  Lars Søndergaard, Fredericia Messecenter, Projektleder på  “Kreative Dage”:
”Vi – og alle vores kreative gæster – havde på messen Kreative Dage 2009 fornøjelsen at opleve Tina Dalbøge. Dels på en flot og inspirerende stand, hvor hun præsenterede sit bogprojekt. Og dels på scenen, hvorfra hun alle tre dage leverede et inspirerende og sprudlende foredrag under titlen ”Få førstehjælp til fantasien” og bl.a. viste nye kreative muligheder i billige hverdagsting. Med de positive tilbagemeldinger, vi har fået fra messens besøgende, gentager vi gerne samarbejdet, så endnu flere kan få oplevelsen.”

REFERENCE  -  Blog: http://tpoulsen.blogspot.com/2009/04/creativ-indkbs-messe.html
”Dernæst valgte vi at lægge ører til et foredrag med Tina Dalbøge, der b.la. har skrevet bogen: “Førstehjælp til fantasien”! Og det var en super oplevelse. For det første gik Tina personligt rundt og gav hånd til os ALLEsammen rundt ved bordene! Det har jeg aldrig prøvet før, og det var virkelig fedt. Og der er ikke nogen tvivl om, at bogen er mere end bare ET kig værd. Den er smækfyldt med gode små idéer, som vi alle har adgang til, med de ting, vi nu har i hjemmet allerede.”

REFERENCE  -  BAUHAUS, Camilla Schmidt Rasmussen, Salgskoordinator,:
”Under overskriften ”Spændende inspiration til julen” var Tina rundt og holde foredrag og workshop i alle 15 BAUHAUS varehuse. Tilslutningen var overvældende: Gennemsnittet var 100 kvinder pr. arrangement, som alle fik en god blanding af indretningstips, inspiration til juledekorationer og julegaveideer til børn med hjem. Udover at holde et inspirerende oplæg styrede Tina en workshop, hvor alle deltagere fik mulighed for at lade kreativiteten få frit løb og stemningen var absolut i top!
Det skal lige siges, at man skal holde tungen lige i munden for at kunne styre en workshop på 140 kvinder alene – men Tina klarede det til UG! Som person er Tina meget kreativt tænkende og sprudler af gode ideer, som hun virkelig formår at formidle videre til et bredere publikum. Jeg har været utrolig glad for at arbejde sammen med Tina.”