fbpx

Tante Fridas gamle broderi med bjørneklo – 3. step – FERNISERING

af sep 9, 2013

Se relaterede indlæg 👇🏼

I lørdags var der fernisering her i hytten. Tante Fridas gamle broderi havde fået et helt nyt liv. Du kan se hvordan det så ud – og hvad det har været igennem, ved at klikke her. Efter en hel masse overvejelser og gode idéer fra jer dejlige bloglæsere, valgte jeg at montere bjørnekloen på en 16 mm sort MDF plade som jeg fik skåret til i min lokale SILVAN. Det var også der jeg købte de rå beslag. Jeg borede et hul i pladen med et 6 mm træbor. (Hvis broderiet ikke havde været limet 100% på pladen, så ville jeg ha skåret  stoffet væk, der hvor hullet skulle være, med en hobbykniv – ellers ville det trække tråde når jeg borede).
sådan blev et gammelt stort broderi monteret på en plade og hængt op på væggenDet var lørdag formiddag, jeg var alene hjemme og jeg nød at høre “Mads og monopolet”. En puf med to stakke magasiner på, gjorde det muligt at få pladen justeret op i den rigtige højde, muligt at holde, mærke op og at hænge den ret tunge plade op alene. Det røde kryds, du kan se på billedet, er en markering fra mit vatterpas, der hjalp med at få det til at hænge lige… Jeg brugte et 8 mm bor og rauplugs der passede til (der står 8 på ;-)) – til de 4 huller jeg borede i væggen. På Fridas broderi var der sat en lap på med dato og initialer. Det står for Tante Fridas 60 års fødselsdag og det er moster Johanne, der har broderiet det til hende i gave. Det er en sjov detalje, der selvfølgelig skulle bevares. Jeg kom forresten også lige til at give vores plankebord en gang Oillotion fra Faxe. Det giver egetræsplankerne en flot overflade, der er meget let at holde.

gammelt broderi med bjørneklo limet op på sort mdf plade

Jeg synes selv det færdige resultat er blevet flot. Den sorte MDF-plade træder ud af væggen og kan kun ses fra siden. Men det er en fin detalje der passer godt til de sorte stole. Jeg havde nogle overvejelser omkring de beslag – blev de for rå og var mikset rigtigt? Men heldigvis synes jeg nu at det sidder lige i skabet. 😉gammelt stort broderi bevaret på en ny moderne mådeJeg havde også lavet et insekt af kobbertråd, der skulle summe rundt, men det blev for meget. Overvejelser om små “dupper” på bjørnekloens blomster, med en klar 3D liner havde også været inde over. Men som du kan se endte det helt straight. Du kan se hele følgetonen med Tanta Fridas gamle broderi ved at klikke her.

PS – Vi havde venner på besøg lørdag aften. Det var først da de kom helt tæt på, at de kunne se det var et broderi. Den slags synes jeg er sjovt. Nå – nu håber jeg at du kan lide det færdige resultat. Det kunne også have blevet til 6 flotte puder til stolene og mange andre ting, – men jeg fik jo forbud mod at klippe i det. 😉

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

28 Kommentarer

  1. Karin Jepsen

    Jeg bliver helt rørt over at se den forvandling fra noget gammelt man ikke regner for noget mere og så til jeres nye kunstværk. Hvor er det blivet flot. Tommel op herfra.

    Svar
  2. tina Dalbøge

    Mange tak Karin. Og jeg bliver helt rørt over din kommentar.

    Svar
  3. Karina

    Hvor er det blevet godt! Det er en super skøn ide du fik med den sorte plade. Den og beslagene giver lidt kant til en plante med attitude. Smukt! Er vild med det.

    Svar
  4. Lars

    Det er lige i øjet!

    Det leder tankerne hen på gamle skoleplancher er i en lidt moderne udgave

    Svar
    • Tina Dalbøge

      God sammenligning. Og tak for den “løftede pegefinger” med den saks. 🙂

      Svar
  5. Sanne

    Det er blevet super flot. Godt der ikke blev klippet i det og så er det rart at det er blevet holdt helt enkelt. Det er godt for øjet engang imellem:-)

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Jeps – jeg har også uro nok i mit Værktor. Derfor er stuen ikke så nipsét. 🙂

      Svar
  6. Lisbet

    Nøj, hvor er det bare blevet flot – godt du ikke klippede i det (jeg kunne såmænd også have fundet på det)
    Kh

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Det kunne jeg også – men nu er jeg glad for at jeg ikke gjorde det. 🙂

      Svar
  7. Anne-Mette

    Det ser FANTASTISK ud Tina. Intet mindre!! Hvor var det godt du lod det blive og jeg synes mikset er perfekt…. dén idé vil jeg gemme på den indre harddisk (selvom jeg næppe støder på SÅ smukt et broderi) TAK fordi du delte processen…

    Svar
    • tina Dalbøge

      Du behøver ikke at gemme det på din harddisk Anne-Mette – du kan jo altid finde det her på blog´skien. 🙂

      Svar
  8. Bente

    De lamper de er da fantastiske – er det le klint du har pimpet op? Kh Bente

    Svar
  9. Anne Studsgaard

    Hvor er det blevet flot – lige som jeg tænkte det skulle være, men monteringen havde jeg ikke fundet på. Nu har jeg da fået idéer til, hvordan jeg kan få min svigermors broderier brugt 😀

    Svar
  10. Anette

    Hej Tina
    Hvor er det et flot broderi, det er da som skabt til denne væg. Jeg har for mange år siden broderet meget, det er så hyggeligt 🙂 .Men det er bare ikke altid let at få det anvendt på en pænt måde.
    Tak for en inspirerende blog 🙂
    Anette

    Svar
  11. Mie

    Hvor ER det altså blevet flot, du er dæleme god til at få ideer!!

    Det er i det hele taget en meget inspirerende blog du har.

    Mie

    Svar
  12. Tina Dalbøge

    Mange tak Mie, Anette og Anne 🙂

    Svar
  13. Jytte Brokholm

    Hold nu da k… hvor er det bare flot. Din stil passer bare lige til mig. Jeg nyder hver dag, når det er tid til at kigge på dagens indslag. Din blog er bare rigtig flot og inspirerende.

    Svar
  14. Britt Sørensen

    hej Tina
    jeg har for en del tid siden arvet et broderi af min farmor med en stor solsikke på, jeg har midlertidig ikke kunne finde nogen anvendelse for den. men måske dette er en ide, min er dog broderet på noget uld lignende materiale som med årene er blevet noget gul….har du nogle ideer til hvordan jeg igen kan få den hvide farve frem ? tør ikke vaske den i maskinen …aner ikke om sådan noget kan holde til en så hårhændet behandling.

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Jeg vil vaske den i hånden i uldvask. Det skulle den vel nok kunne klare… kh T

      Svar
  15. Angelika

    Hvor er det blevet flot ! Ikke spor oldemorsagtig, som sådan et broderi nemt kan komme til at virke 🙂
    Sommetider er det godt at gemme saksen væk 🙂

    mange hilsner
    Angelika

    Svar
  16. Eva

    WAUV det ser smukt ud. Kan huske at et broderi magen til hang hos min barndomsveninde. Har altid syntes det er smukt, så er helt glad for at se det igen. Bare det var mit;-)

    Svar
  17. Julie D. Skov

    Mega flot 🙂

    Svar
  18. CharlotteR

    Hold da op hvor ER resultatet blevet flot.
    Broderiet er jo flot og detaljerigt i sig selv, men monteringen på pladen ser frigtig godt ud.
    Skønt når “gamle” ting kan få et nyt liv, og affekttionsværdien er da helt i top her.
    Og så har du nogen ingen andre har.. ;o)

    Svar
  19. Inge Halkier

    Kære Tina Dalbøge

    Jeg har for et par år siden modtaget broderiet Bjørneklo fra en ældre dame, som havde haft det liggende i mange år og kunne ikke sy det færdigt.
    Der var ikke syet ret meget, men nu mangler jeg kun noget af det øverste. min mand og har talt om, hvor det kunne monteres og hænges hænges op.
    Dit forslag er super godt Det vil vi bruge og det vil passe godt i vores stue. Den ældre dame har foræret det til mig. Tak

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hvor er det dejligt at I kan bruge idéen. Det er jeg rigtig glad for. Mbh Tina

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Foredrag om boligindretning – boligstylistens tips og tricks

by | mar 14, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

Foredrag i Garant Ringkøbing tirsdag d. 16. april 2024 kl. 19 Der er 100 pladser og de har lige skrevet, at salget af billetterne går over al forventning, så det er...

Anneks gæstehus sommerhus – indretning med sjæl og kant

by | mar 2, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning af gæstehus og anneks Opførsel af bjælkehytte Her kan du se opførslen og indretning af et anneks, som bruges til gæstehus i sommerhuset. Vi valgte et anneks...

Foråret, skaberglæden og kreativiteten spirer om kap

by | feb 26, 2024 | BOLIGINDRETNING,MALERIER | 0 Comments

Abstrakte malerier Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller...

Farver og trends fra Formland messen 2024

by | feb 7, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligindretning - trends og tendenser På Formland Interiør Messe februar 2024 fik jeg et indblik i de seneste trends og tendenser inden for boligindretning. Det er...

Ses vi til Design Days i weekenden?

by | jan 18, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Har du et spørgsmål om indretning? Eller vil du gerne have et par input omkring en idé, du pønser på? Eller mine øjne på et projekt, du er i gang med?Så kan du møde mig...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk