Jeg får tit og ofte en kommentar om, at mine idéer passer godt til de spareknive, som institutioner og skoler kæmper med. Det er bare superdejligt at det matcher, – men helt ærligt… Det er simpelthen ikke derfor jeg laver den slags idéer. Det er ene og alene fordi det begejstrer mig og sparker til min egen kreativitet. Jeg har i omkring 10-12 år lavet idéer ud af alverdens skønne materialer bl.a. som ansat dekoratør i Panduro Hobby, av-form, kreativ hobby og sidst som freelancer i Creativ Company. 
Efterhånden er det gået mere og mere op for mig, at det er billige hverdagsting, (som man tit har i huset/institutionen alligevel) og genbrugsting som jeg tænder på. Lige så snart jeg ser den slags materialer, så vælter idéerne op i hovedet på mig. Derfor forsøger jeg også at flytte fokus væk fra spareknivene når jeg fx holder kurser. Hvis vi kan komme derhen, hvor vi ser på genbrug og billige materialer som noget der er en masse muligheder i, – i stedet for at vi SKAL bruge dem, fordi vi ikke har penge til andet, – så er vi kommet langt. Håber min skaberglæde kan smitte bare en lille smule af på dig… og at du vil hjælpe med at give “smitten” og skaberglæden videre.
PS. Jeg synes også det er skønt, at børn kan blive opslugt at et projekt fx i skolen, og rent faktisk kan gå hjem og fortsætte på egen hånd, da materialerne allerede er i hjemmet… Du kan se mere om mine udgivelser her.
Kreativitet hænger sammen med fantasi og sådan én skal gødes hele livet, men især mens man stadig trasker rundt i sine barnesko.
Tina – du er en stor inspiration for os alle og tak for det.
Min lille historie til dagens indlæg, handler om det, jeg netop er fanget af for tiden. ZINE. Min lille beretning er et bevis på, at “smitten” også kan gå den anden vej.
Sofie 7 år(mit dejlige barnebarn)elsker at lege kreatid med mig og suger idéerne til sig.
Hun var her forleden, hvor jeg sad og arbejdede på sådan en mini-zine – der ganske enkelt handler om et stykke kopipapir, tusch, lim og saks og alt, hvad man ellers lige har ved hånden af aviser, blade, farver osv. Ingen fancy og dyre hobbyartikler.
Hun blev fanget af legen og kastede sig ud i sin egen. Dagen efter tog hun herlighederne med i skole og viste til både klasse- og billedkunstlærer og klassekammerater…..”og ved du hvad, mormor” sa’ hun til mig, “de var helt vilde med den og nu vil de alle sammen lave zine…og nogen begyndte allerede med det samme…og og og Randi (bil.k.læreren) spurgte, hvor jeg havde lært det…..”.
Sofies begejstring smittede de andre, så måske har hun lagt grunden til en ny dille i skolen. Herligt, syn’s hendes stolte mormor.
Så – det kan altså også gå den anden vej. At begejstrede børn smitter en hel skole.
SIKKE EN SKØN KOMMENTAR Anette! Mange, mange tak for det gode eksempel. Jeg er sikker på at den bedste gave du kan give dit barnebarn er den tid til fordybelse og netop til at være i den skønne osteklokke – fyldt med kreativitet og begejstring. Du er fyldt af det, – Sofie bliver fyldt af det, – og heldigvis kommer man let til at “spilde” lidt på dem omkring en når man er helt fyldt op. Det er netop det det hele handler om, dejligt at du fik barnets vinkel på her. KH Tina
Jeg nyder dit indlæg Tina men så sandelig også Anettes kommentar.
Tak skal I have begge to. I er to kreative ildsjæle her i blogland
Mange tak Kirsten. Jeg var til møde hele aftenen i går og røg direkte hjem i seng. Dejligt at stå op til Anettes indlæg, – og også til din kommentar. Tak for den. kh T