Silk Clay er en selvhærdende, smidig og blød letvægts modellermasse, som bevarer en skumagtig konsistens efter tørring. Det er superlet at arbejde med og skulle det blive lidt tørt i beholderen – så læg en fugtig klud over et par timer, så plejer det at blive fugtigt igen.
Jeg har blandet 1 del orange Silk Clay med 2 dele gul og 4 dele hvid. Det blev til en fin pastelgul farve og da jeg ikke blandede de tre farver helt, gav det en let marmorering (striber i leret). Næbbet er et lille stykke orange ler jeg trykkede fladt og skar ud til en trekant. Næbbet blev sat på kyllingen og det hænger fast uden brug af lim. Øjnene er peberkorn der er skubbet godt ind i leret.
Her er en kylling mere der er lavet på sammen måde. Jeg kom et grillspyd ind i leret så kyllingen kunne stikkes ned i en potteplante og stå der og pynte lidt.
Find Silk Clay her og Foam Clay her
0 kommentarer