some_text

Lørdagsgæstens idé: Hængende tomatplanter

juli 23, 2011 9  |  KREA + DIY

Hængende tomatplanterI dag har jeg fornøjelsen af at præsentere en super go´ ide til terrassen eller altanen. Ud over at det ser smart ud, er det også praktisk, fordi man slipper for at skulle binde tomatplanterne op. Det er Tina Poulsen der er Lørdagsgæst i dag og derfor også hendes idé, som jeg har fået lov til at vise. Jeg synes også at de hængende tomatplanter er oplagte at lave sammen med de mindre børn. Og de større kan, – måske med lidt hjælp fra sidelinjen, sagtens klare det selv.
Der er brugt to liters sodavandsflasker, maling, grydesvampe og et par andre ting, som du ofte har lige ved hånden. Idéen opfylder derfor alle mine kriterier for at kunne være med her som ”Lørdagsgæstens bedste idé”.  Tina har lavet en meget udførlig DIY med billeder og step by step som du kan finde her.

Tina vandt i øvrigt førstepræmien i min giveaway på 3 bøger og har herefter kvitteret med at maile denne idé fra hendes blog  “a knitting chick says”  Igen Tina, – mange tak det er en super go´ide!

Har du en idé fra din blog, – fra dit hjem eller fra et helt tredie sted som du har lyst til at vise her, så send mig et billede eller en henvisning til hvor jeg kan finde idéen. Jeg linker naturligvis til din blog eller hjemmeside så andre kan se mere om idémageren. Det eneste kriterie er at idéen skal være til at komme i nærheden af, både hvad gælder værktøj, pengepung og “almindelige menneskers” muligheder… 

Og så må jeg hellere i gang med at lave hængende tomatplanter. Det kan jo også blive en sjov og anderledes værtindegave, en fødselsdagsgave eller bare en sød ting til en sød person. Hilsen Tina


Andre indlæg du måske finder interessante:
  • Efterårets overskudslager
  • Børneidé med grydesvampe
  • WC-ruller og sovsekulør
  • Forlænger-Frede
  • Endnu en heldig kartoffel

  • 4 Kommentarer


    1. Denne her idé skal da helt klart afprøves til næste år. Jeg talte med nogen som mente den kan bruges til små meloner også :-)

    2. Det burde også kunne lade sig gøre :) Bare man husker at holde melonerne oppe i et net, så de ikke tynger.
      Tak for at være lørdagsgæst Tina :)

    3. Jeg har læst om det før, men da var det en mere kompliceret proces end denne, som jeg skal prøve af til næste forår.

      Jeg har selv en idé – en børneidé, som du måske kan bruge?
      Kig her:
      http://frbrinch.blogspot.com/2010/12/perlearmband.html

      Klem fra
      mette

    Skriv en kommentar