I lørdags var vi inviteret til en rund fødselsdag og temaet var intet mindre end James Bond. Vi skulle komme dresset op som hvis vi skulle til casting på en ny Bond-film og det krævede altså lidt forarbejde. Kjolen var på plads, men resten havde jeg ikke liiiige fået afsat så meget tid til… 😉
Lige inden vi skulle ud af døren, fandt jeg på, at jeg kunne lave en halskæde af nogle ekstra glas-stykker, vi havde liggende fra vores to gamle lysekroner. De “søm” der bandt glasset sammen, blev klippet af med en skævbidder og så syede jeg ellers bare smykke-wiré op og ned over de store facetslebne glas-“perler”. Tænk sig hvis det havde været ægte diamanter… Lukningen blev klaret ved at klemme wirén sammen med wiréklemmer – derfor var det ret smart at halskæden kunne komme over hovedet. Wupti – på med “diamanterne” og så ud af døren… Typisk mig. 🙂
Selvfølgelig fik du lige tryllet en lysekrone om til en halskæde ;o)
Sidder med et smil på læben,- for det lyder jo lidt vildt. Men ikke, når man ser på din skønne blog, hvad du ellers tryller med af spændende ting og sager.
Med ønsket om en god dag, Anette
Nej det er faktisk småting. Jeg har udfordret min tidligere svigermor for mange år siden, ved at komme ud til hende med stof til en kjole… Fordi jeg skulle låne hendes symaskine. Det var samme dag som vi skulle til fin rund fødselsdag – og altså kun kort tid efter. Det var ved at tage pippet fra hende, – men kjolen blev ok-fin så det blev en god historie i mange år efter. 🙂
Du har vel ikke lige et billede, hvor du er Bond babe? Nu med lysekrone kæde….kh Karina
Nej desværre Karina 🙂 i forvejen har jeg det svært med at lægge billeder af mig selv på bloggen – og heldigvis var der ikke nogen der tog billeder den aften. 🙂
Hej Tina
Genial idé med halskæden og meget flot med krystal om halsen. Men var den ikke tung og måske også kølig at bære?
Minder mig om en gymnasiefest, hvor jeg lavede en kjole i voksdug. Kjolen gik op i ryggen under lancierdansen, men heldigvis havde bandet, der spillede gaffa-tape, hvilket løste problemet.
Er vild med dine påfund og har selv en lignende blog, måske vil du kigge med på.
Det lyder smart med voksdug. Nej – kæden var hverken kold eller tung. Min mand synes dog ikke den lignede diamanter – men slebet glas som han fint udtrykte det. 🙂
Og gaffatape er jo altid godt at have ved hånden. 🙂