fbpx

Forlænger-Frede

af maj 30, 2011

Se relaterede indlæg 👇🏼

telefonstikJeg har kigget på et telefonstik 100-vis af gange uden at se det… Uden at se at hvis man lige drejer det en gang, er der både øjne, næse og mund.

Figur lavet ud af en gammel telefonforlængerledning

Dette måbende hoved blev jo nød til at få en krop, og her var det oplagt at bruge resten af telefonforlængerledningen. Jeg bukkede og drejede ledningen og holdt kroppen, armene og benene sammen med noget helt almindeligt ståltråd. Min forlænger-Frede er bare klædt som naturen har skabt ham, men ledninger kan sagtens males med almindeligt acrylmaling eller sprayes guld eller… Jo, der er masser af muligheder i de gamle ledninger. Og forresten, indeni den grå kedelige ledning eller den hvide som her, findes der jo nogle tyndere ledninger i en masse farver. Det er det Forlænger-Fredes hår er lavet af.

Så tag et kig i de gamle ledninger, kabler og stik… Der er masser af guf der kan genbruges både for drenge og piger, mænd og kvinder. Måske en idé hvis du mangler en aktivitet til børnefødselsdagen, eller til et par drenge der trænger til at udfordre finmotorikken, – eller måske har du en helt tredie idé til anderledes anvendelse?

Idéen er fra mine sorte e-bøger Førstehjælp til fantasien som du finder her.

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

9 Kommentarer

  1. Karen Klarbæk

    Tak for idé om hvor man skal suse hen i Aarhus og finde de bedste hindbærsnitter.

    Hyggeligt at høre fra dig.
    Har beundret dig på afstand…..længe 🙂

    Jeg hilser på næste gang jeg ser dig på en messe etc.

    Karen

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Karen. Mange tak for din kommentar. Dejligt at vide du har beundret mig 🙂 Lov mig at hilse på hvis vi støder på hinanden. Jeg kan så udemærket huske DIT NAVN og alt det gode kreativitet du står for. kh Tina

      Svar
  2. Karen Klarbæk

    Hov, fandt lige ud af at du er ny som blogger….
    Velkommen i blogland. Vi glæder os til at høre mere til dig og alle dine skønne ideer.

    Karen

    Svar
  3. Marina

    Hvor er han bare fantastisk. Jeg er helt vild med det måbende udtryk og håret. Du skriver at du har brugt helt almindeligt ståltråd, men jeg synes det ligner det der bonsaitråd der er blødere og lettere at arbejde med. I alle tilfælde ville det nok være nemmere at håndterer for børn og fumlefingrede….

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Marina
      Du har helt ret. Bonzaitråd er super godt at arbejde med – også for de små fingre. Men det er faktisk en helt almindelig rulle ståltråd der er brugt. Du ved, man kan få det i sort som kan ruste, grønt der er malet (og som ikke giver sorte fingre) og den sidste der er galvaniseret og derved lidt tykkere end de to andre. Jeg synes nu stadigvæk at ståltråden er blød og bøjelig og sagtens kan bruges, også til de mindste. Man må jo også gerne køre det på mange gange og hoppe ovenpå det 🙂 eller give det tæsk med en hammer… så det bliver mere fladt tilsidst. Det vigtigste for mig er faktisk, at almindeligt ståltråd er noget mange har eller hurtigt kan få fat i. Så man kan komme i gang hvis skabertrangen kommer over en. PS. Jeg tænkte på dig i går, da jeg kørte på motorvejen til Herning og så de flotte lupiner du har skrevet om på din blog! Skønne billeder – tak for inspirationen! KH Tina

      Svar
      • Marina

        Selvfølgelig er det skønt med ting man netop har ved hånden, det er noget af det jeg elsker allermest ved dig. Jeg bruger selv i kilometervis af det helt almindelige bindegarn til alt muligt, men jeg synes bare aldrig mit skinner så fint, ikke at det gør noget iøvrigt for det er jo netop det rustikke udtryk jeg holder af. Lige i denne sammenhæng synes jeg dog at det skinnende udtryk er finere.

        Svar
  4. Anne W. Ravn

    Altså, hvor er han sød, din lille elektriske mand. Man behøver ikke være barn for at være fascineret af ham.

    Det er nogle eminente ideer, du kommer op med konstant – jeg glæder mig hver dag til at logge på og se, om der nu er nye påhits hos dig:-)

    Jeg har i dag forfulgt en af dine andre gode ideer og sanket et udtjent havebord i teaktræ – og i morgen skal jeg have sat krukker på det.

    Mens jeg skriver her, simrer lige en lille rabarberchutney til gæster i morgen – vi skal have hellefisk, fennikel i appelsinmarinade, spidskål med birkes … og is med rabarberchutney med chili:-) Jeg glæder mig til selv at lave en blog – så ku’ jeg jo lige bringe opskriften:-)

    God arbejdslyst – Anne

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Kære Anne. Kan du så komme i gang med den blog så vi kan få nogle inspirerende opskrifter med fokus på de kloge kalorier.
      Du skal bare have fat i Signe der har laven min blog, hun er både dygtig og proff! Sikke en lækker menu og godt I kan sidde stabilt ved havebordet.
      Kærlig hilsen Tina

      Svar
  5. KatrineC

    Altså ham forlængerfrede er da ikke til at stå for.
    Må hellere komme hjem og lege lidt…
    Tak for god inspiration og sikken flot blog.

    Mange hilsener

    KatrineC

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Foredrag om boligindretning – boligstylistens tips og tricks

by | mar 14, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

Foredrag i Garant Ringkøbing tirsdag d. 16. april 2024 kl. 19 Der er 100 pladser og de har lige skrevet, at salget af billetterne går over al forventning, så det er...

Anneks gæstehus sommerhus – indretning med sjæl og kant

by | mar 2, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning af gæstehus og anneks Opførsel af bjælkehytte Her kan du se opførslen og indretning af et anneks, som bruges til gæstehus i sommerhuset. Vi valgte et anneks...

Foråret, skaberglæden og kreativiteten spirer om kap

by | feb 26, 2024 | BOLIGINDRETNING,MALERIER | 0 Comments

Abstrakte malerier Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller...

Farver og trends fra Formland messen 2024

by | feb 7, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligindretning - trends og tendenser På Formland Interiør Messe februar 2024 fik jeg et indblik i de seneste trends og tendenser inden for boligindretning. Det er...

Ses vi til Design Days i weekenden?

by | jan 18, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Har du et spørgsmål om indretning? Eller vil du gerne have et par input omkring en idé, du pønser på? Eller mine øjne på et projekt, du er i gang med?Så kan du møde mig...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk