fbpx

De gode minders kuffert… Skal gode oplevelser koste en formue?

af jun 21, 2012

Se relaterede indlæg 👇🏼

Du kan holde sommerferie med et barn de mest eksotiske steder i verden. Opleve alverdens ting og komme hjem med masser af fede minder i bagagen.
Når ferien er slut og man spørger barnet: Hvad er det bedste du har oplevet denne sommer? Så bliver vi tit overrasket med et helt andet svar, end det vi liiige forventer. Det kunne f.eks. være:  “Den dag det øsregnede og vi dansede regndans i haven…”  Måske er det netop fordi, der sker noget helt andet i de vante omgivelser, at det går under huden og bidder sig fast som stærke barndomsminder? Selvfølgelig får man også dejlige minder fra rejser, men det er bare ikke altid, at det er det der topper. For nogle år siden var der en mor, fra min datters klasse, der kom med et andet eksempel. Hun fortalte mig at de havde været på en fantastisk 3 ugers rejse til Bali. Da hun spurgte datteren om den bedste sommerferie-oplevelse kom svaret prompte: “Dengang vi allesammen sov på verandaen”. (Altså i deres eget hjem!)

Hvad kan vi så lære af det? Slap a´ – nyd nærvejret og indfør nogle små skøre indfald UDEN en hel masse begrænsende regler…

Har du nogle sjove minder fra din barndom? Eller har du selv sat nogle i søen for andre, så vil jeg blive glad for en kommentar. Jo flere simple, sjove og skøre idéer, jo bedre.

Find ansigtsmaling her

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

7 Kommentarer

  1. Cecilie

    Hei. Tusen takk for superfin kommentar :o)

    Jeg har mange av disse barndomsminnene. Biltur med pappa hvor han klaget over hvor sent en gammel dame gikk over veien, og at vi sang Abba-sanger i baksetet. (var ikke mer enn 3-4 år og husker dette godt). Og så har jeg også danset meg klissvåt i regnet, men da var jeg vel ca 13 :o) Koselige minner!

    🙂

    Svar
  2. Monsterscircus

    Jamen du har fuldstændigt ret. Jeg husker os tydeligst de somre i sommerhuset m mine forældre i Skagen, synes ikke somrene i Spanien var så tydelige igen. Men det var også fordi der i sommerhuset var en masse andre børn at lege med, og en masse turister med “nye unger” som man kunne lege med. Rigtig dejlig dag afsted til dig, og thumbs up for uventede beslutninger og regel og vaneløse sommerferie dage!

    Svar
  3. Heidi & Loke

    Hvor er det dejlig læsning..
    Vi bor på Bornholm. Og i år går turen til Svaneke med telt, Loke på 20 mdr, mand og hund. Vi behøver ikke tage langt væk, for at se noget nyt, eller for bedre at kunne nyde. Jo, selvfølgelig ville en tur til de varme lande med de varme strande være lækkert – det skal der ikke herske tvivl om,…. men vi har ikke råd, og vi får det heller ikke indenfor de næste par år.
    Men så er vi så heldige at bo på en KlippeØ i Østersøen, med Gudesmukke strande, farver og formationer …
    Vi glæder os! Og det bliver vores første familieferie!

    Svar
  4. Sissel

    for nylig snakkede min datter på 8 om sommerferie. Hun har morfar i Tanzania, derfor går turen hvert 2.-3. år dertil og de andre år sparer vi sammen og tager en tur til Sverige. Kommentaren: det er så træls, vi skal altid bare til Tanzania, Sverige eller Tyskland. Hvorfor skal vi ikke til Spanien eller Italien ligesom de andre! Tja, der er vist noget med proportioner og prioriteringer vi skal have talt lidt om.

    Svar
  5. Helle D

    Her på gården havde vi besøg af niecerne(8-12 år) – jeg forklarede dem om STREET-ART og her blev det altså til FARMFUN! Vi tegnede skøre ting på pap – øjne, prikker, medaljer, musehuller og vandkander..(i øvrigt mens vi drak pink lemonade af drinksglas med sukkerkant – vældig eksotisk!). Øjnene blev sat på træer i haven, neon-prikker satte vi op som vores “tags” ved hvert “værk”, musehullet satte vi op på en halmballe, medaljerne ved køerne så de blev til præmiekøer og vandkanderne ved rosenbuskene – herefter tog vi skøre billeder af det hele hvor tøserne ex. vandede rosenbuskene eller kiggede ind i musehjemmet…Om natten sov de i en lille hems under loftet, hvor der hænger forskellige skøre kunstværker – og de havde fuldstændig forstået konceptet, for dagen efter opdagede jeg, at de havde sat tegnede “djævleøjne” på loftet! ha ha – sådan! De snakker stadig om den pink lemonade og fandt et af vores tags i en havepavillion, der var blevet pakket ned med prikker, for nylig…

    Svar
  6. Christina

    Det er så rigtigt, det handler virkelig om nærvær og sjove ideer. Jeg har været en del i udlandet med mine forældre og storebror. Det har været allertiders at opleve forskellige kulture, men mine barndoms minder stammer fra et tidligere familie sommerhus vi kom meget i, sommerhuset ligger i Søndervig. Vi skulle altid have min far´s fiskeret og ofte stod vi og leget tvkøkken :)Jeg stod altid tidligt op for at komme til stranden og finde rav, hvilket jeg dengang var ret god til at finde. Jeg kan huske duften af ferierne endnu og de gamle træsenge. Jeg kommer til at tænke på rigtig meget nu hvor jeg skriver om det. Godt jeg skal i sommerhus på Samsø med min egne børn og mand lige om lidt! 🙂 Glæder mig sindsygt meget til at stå i vandkanten med min søn på 3 år og kaste sten i vandet 🙂 Ja og så inde sten og muslinger vi kan tage med tilbage til sommerhuset og pynte med. God sommer derude….

    Svar
    • Christina

      – hov, undskylder alle stavefejl, nogle gange går det lige lidt stærkt 🙂

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Foredrag om boligindretning – boligstylistens tips og tricks

by | mar 14, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

Foredrag i Garant Ringkøbing tirsdag d. 16. april 2024 kl. 19 Der er 100 pladser og de har lige skrevet, at salget af billetterne går over al forventning, så det er...

Anneks gæstehus sommerhus – indretning med sjæl og kant

by | mar 2, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning af gæstehus og anneks Opførsel af bjælkehytte Her kan du se opførslen og indretning af et anneks, som bruges til gæstehus i sommerhuset. Vi valgte et anneks...

Foråret, skaberglæden og kreativiteten spirer om kap

by | feb 26, 2024 | BOLIGINDRETNING,MALERIER | 0 Comments

Abstrakte malerier Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller...

Farver og trends fra Formland messen 2024

by | feb 7, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligindretning - trends og tendenser På Formland Interiør Messe februar 2024 fik jeg et indblik i de seneste trends og tendenser inden for boligindretning. Det er...

Ses vi til Design Days i weekenden?

by | jan 18, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Har du et spørgsmål om indretning? Eller vil du gerne have et par input omkring en idé, du pønser på? Eller mine øjne på et projekt, du er i gang med?Så kan du møde mig...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk