Nu nærmer tiden sig for kalendergaver og/eller adventsgaver. Hvad med at give de søde børn noget TID og noget farverigt SKRALD? Med tid mener jeg, at de får et “gavekort” på nogle timer, hvor det kun handler om at sidde sammen og lave kreative og sjove ting. Jeg vil foreslå at det skal ske fuldstændig på barnets præmisser… Så hvis barnet mener at juletræet skal være lilla – så skal det være lilla! Væk med fjernsyn, telefoner og alt andet der kan bryde ind – det eneste der er tilladt, er hyggeligt baggrundsmusik I kan synge med på. Med poser med skrald mener jeg fx net fra frugt og grønt, grydesvampe, propper og låg og den slags… Små maleplader eller karton er godt at lime noget op på. Gaven kan også indeholde hvid lim, limstift eller en lavtemperatur-limpistol… Og hvad med piberensere, pomponer, knapper og andre farverige sager du måske allerede har lidt af derhjemme. Ja – TID OG SKRALD – det er altså mit bud på en anderledes adventsgave… Håber du kan følge tanken. 🙂 kh Tina
Synes det er en super ide – for jeg bruger den selv 😉
I min dagpleje er der en Nisse på loftet. Hver nat sniger den sig ned og lægger en pose med ting til at lave julepynt af.
Så hele december bliver legerummet mere og mere pynte af alt det pynt der produceres.
Jeg glæder mig selv som et lille barn – og jeg er helt sikker på at børnene synes det er fantastisk med de ting der dukker op 🙂
En super god idé!
Er vild med dine indlæg om kreative ting børn kan lave – bliver inspireret hver gang (er snart pædagog og elsker at være kreativ)
Smil