Jeg kan se der er mange der søger på en let og enkel måde, at lave en advents-dekoration på. Her får du mit bud på, hvordan jeg synes den kan “skæres”. Jeg er selv mest til det enkelte… Det må godt være julet, men jeg kan godt lide, at det ikke bliver for pyntet. Den slags er heldigvis meget smag og behag – og idéen her kan også let skrues både op og ned for juleriet.
Jeg har brugt hvide mælkeflasker i porcelæn, zink-tags med tal på og en snoet bomuldssnor. De små tags sælges med en hampsnor i og den er også fin – på sin egen rå måde. Hvis det skal være mere julet så er det let at skifte snoren. Find alle produkterne nederst på siden her
Som du kan se på billederne kan du fint bruge den rå snor – og det er også let at sætte dit eget præg på dem, – med en sølv, neon, jute eller…? snor. Der er mange muligheder. Du kan stille mælkeflaskerne på et fad, en flise fra byggemarkedet eller bare direkte på bordet hvis der ikke sker noget med lidt stearindryp. Jeg har brugt stearinlys med en diam. på 30mm. Hvis du køber lysmanchetter i supermarkedet så kan du også bruge almindelige stearinlys.
Find flasker og tags til denne ide nederst på siden her
Hvor er det en god ide. Mange tak for den og de 100-vis andre jeg får her på din blog.