fbpx

Byg selv et flytbart bord til dit udekøkken

af feb 26, 2019

Se relaterede indlæg 👇🏼

På billedet herunder kan du se det høje rullebord / bar / køkkenø / grillbord jeg har bygget til vores udekøkken. Bordet er lavet ud af traller og kraftige hjul med bremse.

udekøkken plus bord af traller tinadalboge.dk
Hvis du har lyst til at se hvordan selve terrassen, vores udekøkken og hegnet fra Plus.dk er bygget op, så klik her og se det fra allerførste spadestik.

terrasse med udekøkken af traller - morsø forno pizzaovn i gårdhave tina dalbøge

DIY Rullebord til udekøkken

Jeg har bygget bordet/baren op af 6 traller, to store vinkler og 6 møbelhjul. Traller er dem der bruges i stilladser. Du kan nok finde dem i Den blå avis eller du kan spørge den lokale murer, om han har brugte traller du kan købe.

traller til udekøkken med hjul under Jeg startede med skrue fire brædder under en tralle for at lave en forstærkning. Derefter skruede jeg 6 møbelhjul med bremse under. Husk at bruge skiver så hjulene sidder ordentligt fast. 

Jeg havde ikke en færdig plan for, hvordan udekøkkenet skulle se ud. Men da jeg fik vendt trallen med hjul under, så passede det perfekt at stille en tralle på højkant ovenpå og fastgøre den med et par kraftige vinkler. Jeg savede en tralle over så jeg fik to ender. Dem skruede jeg fast ved siden af vinklerne, så de kunne bære den “hylde” der kom ovenpå. Derefter blev der stillet en tralle mere på højkant.

hvordan kan man bygge et udekøkken op af traller fra stilladser

Den tralle jeg havde savet over, blev brugt til at bygge en “fake” tralle af, som selve bordpladen kunne hvile på. På den måde kunne jeg selv bestemme højden på bordpladen. Den tralle jeg havde udvalgt til bordplade fik jeg “pakket ind” i rustfrit stål. Med andre ord så fik jeg en smed til at bukke en plade i rustfrit stål, ud fra den tralle jeg havde medbragt. Smeden bukkede pladen så den går ind under bordpladen – så man ikke hænger fast i en skarp kant. Han lavede også et buk så pladen går med op bagerst. Altså tre buk ialt. Inden bordpladen kom på, blev trallerne vasket af med en gang sæbespånevand, så de fik det grålige look.  udekøkken bygget op af traller Til sidst kom der et sortmalet bræt på øverst (til at stille drinksglassene på, når man står i baren og et bræt nederst for at give en pæn afslutning). Her ser du det færdige resultat af det rullende bord i vores udekøkken. terrasse med udekøkken bygget op af traller fra stilladser tina dalbøge
Klik og se hele følgetonen med palle-terrassen her. Du kan også se hvordan den så ud før den store “make-over.

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

9 Kommentarer

  1. Annette Aarre Dalsgaard

    Så fedt!!!!
    Hvad har du givet for at få lavet bordpladen? Incl plade?

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Annette – mange tak – jeg er også MEGET tilfreds.
      Jeg gav vist omkring 800 kr for bordpladen. Jeg valgte en rustfri plade og den var dyrere end fx en galvaniseret plade. Men den rustfrie er bedre i forhold til fødevarer så derfor valgte jeg den. Send gerne billeder hvis du gør i gang med et projekt. 🙂

      Svar
  2. Rune

    Wow kæmpe inspiration. Jeg må i gang med noget lignende.

    Køkkenet “kører” ikke væk når man står og arbejder? Det er fedt med hjul, men jeg tænker bare om det står fast. Jeg har heller ikke så fine rum i haven som dig, så det vil også blive udsat for en del vind og skulle gerne blive stående alligevel 🙂

    Tak for inspiration.

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Rune
      Den står helt fast – jeg har “trådt” på bremsen på alle seks hjul – så den ruller absolut ingen steder 🙂

      Svar
  3. VenterPaaVinBlog

    Hvor er det dog bare lækkert – jeg ville elske at have den mulighed!

    – A

    Svar
  4. Christina

    Hej Tina

    Nu da vi lige har købt hus, kunne jeg godt tænke mig at lave sådan et rullebord, men tænker når jeg ser dit, hvordan har du sat den yderste nr to trælle fast ( den som har den sorte liste på )til den nederste trælle?
    C

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Christina
      Den øverste tralle på højkant er fastgjort med vinkler på de midterstykker som jeg har bygget op og kalder ‘fake’ traller. Held og lykke med hus og rullebord 🙂 Mvh T

      Svar
  5. Finn Jensen

    Hej Tina
    Det ser rigtigt fedt ud det du har lavet her – SUPER GODT

    De flotte træ kasser der står under bordet hvor har du købt disse henne??

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Finn
      Mange tak 🙂
      Jeg kan ikke huske hvor de er fra. Jeg har haft dem i mange år og måske er de originale gamle … Det tror jeg og i så fald skal du finde dem i en retro/genbrugsforretning. Mvh Tina

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Foredrag om boligindretning – boligstylistens tips og tricks

by | mar 14, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

Foredrag i Garant Ringkøbing tirsdag d. 16. april 2024 kl. 19 Der er 100 pladser og de har lige skrevet, at salget af billetterne går over al forventning, så det er...

Anneks gæstehus sommerhus – indretning med sjæl og kant

by | mar 2, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning af gæstehus og anneks Opførsel af bjælkehytte Her kan du se opførslen og indretning af et anneks, som bruges til gæstehus i sommerhuset. Vi valgte et anneks...

Foråret, skaberglæden og kreativiteten spirer om kap

by | feb 26, 2024 | BOLIGINDRETNING,MALERIER | 0 Comments

Abstrakte malerier Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller...

Farver og trends fra Formland messen 2024

by | feb 7, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligindretning - trends og tendenser På Formland Interiør Messe februar 2024 fik jeg et indblik i de seneste trends og tendenser inden for boligindretning. Det er...

Ses vi til Design Days i weekenden?

by | jan 18, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Har du et spørgsmål om indretning? Eller vil du gerne have et par input omkring en idé, du pønser på? Eller mine øjne på et projekt, du er i gang med?Så kan du møde mig...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk