fbpx

Idéer til hvordan man kan holde en afslappet men sjov fest – her fra mit eget bryllup…

af aug 21, 2014

Se relaterede indlæg 👇🏼

I går havde vi ni års bryllupsdag. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi begge har været gift før – så da vi planlagde festen var vi ikke et øjeblik i tvivl om, at det skulle være noget andet end den traditionelle bryllupsfest. Vi ville gerne have at det blev meget afslappet og med et par forskellige overraskelser undervejs.
Herunder remser jeg op hvad vi gjorde som var anderledes – og som virkede efter hensigten – så der blev masser af “slå på tallerkenen – op og kysse” +  brud/brudgom bliver krammet når den anden er væk fra bordet osv.  bryllupsfest-på-en-ny-og-mere-afslappet-måde1

sæt kryds i kalenderen 1. Et halvt års tid før datoen sendte jeg et kryds ud til alle gæster – med en powermagnet limet bagpå – lige til at sætte op et sted. Krydset var malet på et stykke kraftigt karton ca. A5 str.  og klippet ud. Der stod bare at man skulle sætte kryds d. 20. august og at man ville høre nærmere senere  – uden afsender på brevet naturligvis.

2. Selve indbydelsen var inspireret af samme kryds. De fire flapper var bukket ind så det var en lille pakke med snor om. I indbydelsen havde vi skrevet at vi frabad os slips, taler og sange. Man skal overveje hvad det er for en fest man ønsker… Skal der være “gang i gaden” så kan lange taler fra “onkel Kajér” godt lægge en dæmper på festen. Se under pkt. 12. hvad der opstod spontant i stedet.
Anderledes bryllupsfest med festlige detaljer 3. I kirken giv vi ind sammen – uden brudebuket – og efter vielsen kørte vi hjem til teltet i haven – og til gæsterne.

4. Vi pakkede gaver op – gæsterne fik bobler og nippe-nalle så det var der ikke noget nyt ved.

5. OBS – husk et gavebord – det overrasker næsten altid hvor meget det fylder.

6. Bordene var smalle og lange. Det var helt bevidst at det ikke var de flotte runde borde til 10-12 personer – fordi det er svært at tale/høre dem der sidder overfor.

7. Bordpynten var forskellige glas sat op på en lang stribe i midten af bordet – med fyrfadslys i nogle af glassene og det ene bord med gule, det andet med røde, – blå og grønne blomster. I velkomsttalen blev der sagt at farverne var valgt fordi det var let at huske at man hørte til fx i BLÅ STUE. Da gæsterne gik til bords fik de udleveret et lille kort med deres navn på – og kortet var enten rødt, gult, blåt eller grønt… På den måde kunne se hvor de skulle sidde -altså sådan cirka…

8. Bordplanen var lavet så dem der kendte hinanden – og svingede godt sammen kom til at sidde sammen. Ønsker man en fest med gang i – så skal gæsterne ikke bruge timer på at snakke om hvordan man kender brudeparret – fødselsaren osv. Det giver en sjovere fest at man ved, hvem hinanden er og om man kan sige noget sjovt osv. Dem der var mere til at snakke stille og roligt kom også til at sidde sammen. Og vores forældre – en mormor og en ældre tante kom til at sidde ved det gule bord fordi det var det “grå guld”. ekstra bord til brudeparret så de kan flytte rundt blandt gæsterne
9. Jeg havde skruet et lille bord sammen der havde samme bredde og højde som dem gæsterne sad ved. Vi flyttede det rundt til de forskellige bordender for at tale med så mange gæster som muligt. Det kan klart anbefales…

10. Der var flere der havde tilbudt deres hjælp. Tre hold fik derfor leveret råvarer og opskrift til en del af forretten. Den kom til at bestå af lille glas med hummerbisque – en blinish med torsk og en laksetatar. Dertil friskbagt brød og pesto.
11. Efter forretten rejste Claus sig op og bekendtgjorde at nu havde vi givet vores bidrag til en “ordentlig” bryllupsfest… hagesmæk til voksne - fest Serveringspersonalet kom herefter ind med store kander med fadøl – og store hagesmække til alle gæsterne. De var  klippet af forskellige stykker stof – som min bror havde malet og skrevet skøre, søde og sjove ting på. Ind kom også varme, våde vaskeklude og lige efter kom de med de lækreste grillede spareribs, coleslaw og bagte kartofler med hvidløgssmør. Det var lige før at teltet lettede – jakkerne røg af og gæsterne slappede af.
12. Vi havde skrevet at vi frabad os taler og sange – men der stod ikke noget om festlige indslag – så dem kom der et par stykker af – og det var MEGET festligt. Derudover opstod der spontane ting såsom en fra det gule bord der rejste sig og fik resten af bordet til at synge “Kvinde min” og derefter gav de bolden videre til næste bord osv. De andre borde fandt på at underholde med en engelsk “syng-med-sang” – en kabarétvise og en sangleg med en ælling der fik alle til at stå og flyve med armene.
tina dalboge bryllupsfest og bryllupskage 13. Desserten var bryllupskagen + portvin og kaffe. Skulle jeg lave en kage i dag ville jeg bage og lægge Verdens bedste kage i stedet. I midten af kagen stod en Barbiedukke i det store bryllupsskrud – og Ken i læderjakke… Knap så yndigt men meget sjovt.
14. Herefter dansede vi brudevals og lige efter gik vores DJ i gang med at spille hit på hit. Det var musik alle kendte og med gode danserytmer så der blev bare danset igennem. hvor skal man placere baren til en fest 15. Baren var placeret stort set på dansegulvet (se fadet med limefrugter hvor vi danser) så det var umuligt at stå og hænge i baren… Tænk over det hvis du laver baren i et andet lokale… Der er der mændene kommer til at stå – og så er der ikke så mange at danse med.
Vores børn blev bartendere for en aften – og det fik de både ros – og drikkepenge ud af… Ikke dårligt.
Det var et uddrag fra vores bryllupsfest. Jeg siger ikke at det skal være på den måde – kun at det blev et brag af en fest. Man kan naturligvis gøre mange andre ting og har du en idé – eller en kommentar så skriv endelig. Jeg er kun vild med lidt liv på bloggen. Dejlig dag kh Tina

PS – husk at alt mad bliver bedre af at blive serveret på porcelæn… Det er ikke bare dyrt at købe engangs – det er også kedeligt at spise af.
Klik her hvis du vil se flere FIF TIL FESTEN

Find duge og bordløbere her – lys og servietter her – lysglas her – balloner og serpentiner her – urtepotter her – manillamærker her – kort her – bordkort her

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

7 Kommentarer

  1. Kamille Parsgaard

    Sikke en forrygende fest I må have haft 🙂 Jeg kan rigtig godt lide at I ville tingene lidt anderledes. Især med det lille bord I sad ved som kunne flyttes. Super god ide!
    Jeg blev gift udendørs. Med himmelrummet som loft. Det var en fantastisk dag. Dog kun med receptions tanker. Ingen stole, ingen borde udover mad og drikke bordet, Og så spillede vi lounge musik fra vielsen var ovre til folk gik hjem. Det var nogle dejlige timer 🙂
    Jeg er bestemt stor fan af at gøre ting anderledes. Det er det som bliver husket som det bedste i livet og det mest mindeværdige. Vi er her jo kun eń gang….

    /Kamille

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Kamille
      Din bryllupsdag lyder rigtig dejlig og som en dag der er værd at mindes rigtig mange gange. kh Tina

      Svar
  2. Julie

    Din ide med krydset er vild fed. Den vil jeg huske. Og jeres flytbar bord er allerede skrevet bag øret efter jeg læste om den for længe siden på din blog. Tillykke med jeres bryllupsdag.

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Julie
      Mange tak og dejligt at du kan bruge et par af idéerne. 🙂 kh Tina

      Svar
  3. Ulrike graf

    Det lyder som var det en god og afslappet fest, med mange gode ideer. Den med krydset har jeg nuppet. Det lille bord er også en god ide, så kommer man rundt og tager ikke nogens stol. Jeg er også vild med dine madopskrifter.
    Jeg har også været til en fest engang, hvor børnene stod i baren. De gik op i deres job med liv og sjæl. Og selvfølgelig skal de have drikkepenge.
    Et forsinket tillykke med bryllupsdagen.
    Kh. Ulrike

    Svar
  4. Tine S. Schytte

    Jeg elsker idéen med farvekodede borde. Jeg er i mit hoved allerede i gang med at vi som brudepar battler bordene mod hinanden. 😉 Og jeg vil også have plads ved alle bordene – men jeg havde ikke tænkt over at gøre det med et flytbart bord. Den ruger jeg lige over.

    Tak for en fantastisk inspiration. Der er skrevet nogle gode tanker ned. Ready, set, plan!

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Det flytbare bord gjorde det blev en uformel fest og vi fik samtidig snakket med mange flere gæster under middagen, så det kan stærkt anbefales 🙂 Men hvis der er skabt plads og der bliver dækket op, så er det også en fin løsning 🙂

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Foredrag om boligindretning – boligstylistens tips og tricks

by | mar 14, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

Foredrag i Garant Ringkøbing tirsdag d. 16. april 2024 kl. 19 Der er 100 pladser og de har lige skrevet, at salget af billetterne går over al forventning, så det er...

Anneks gæstehus sommerhus – indretning med sjæl og kant

by | mar 2, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning af gæstehus og anneks Opførsel af bjælkehytte Her kan du se opførslen og indretning af et anneks, som bruges til gæstehus i sommerhuset. Vi valgte et anneks...

Foråret, skaberglæden og kreativiteten spirer om kap

by | feb 26, 2024 | BOLIGINDRETNING,MALERIER | 0 Comments

Abstrakte malerier Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller...

Farver og trends fra Formland messen 2024

by | feb 7, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligindretning - trends og tendenser På Formland Interiør Messe februar 2024 fik jeg et indblik i de seneste trends og tendenser inden for boligindretning. Det er...

Ses vi til Design Days i weekenden?

by | jan 18, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Har du et spørgsmål om indretning? Eller vil du gerne have et par input omkring en idé, du pønser på? Eller mine øjne på et projekt, du er i gang med?Så kan du møde mig...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk