Mallorca – og jeg glæder mig allerede …
Vi snupper samme model som da vi rejste rundt i Italien i 2012. “Konceptet” er at købe billige flybilletter, leje bil og bestille de først overnatninger hjemmefra og så ellers bare ud i det blå. I 2013 kørte vi selv til Italien – men det kan ikke rigtig betale sig når man bare er to personer – og flybilletterne kan købes til en spotpris.
Det med at køre ud i det BLÅ – passer meget godt til det syn der mødte os, da færgen nærmede sig øen Elba. Hvis du vil se stemningsbilleder fra skønne steder – fra to sommerferier i Italien så klik her og se mere.
I år har vi købt flybilletter til Mallorca. Da vi rejser lidt uden for sæsonen kostede de 1700 kr for to personer T/R. Jeg har fundet en smuk gammel bolig fra 1870 over Airbnb – der starter vores ferie, og så må vi se hvad vi ellers finder af små perler. Jeg forestiller mig at vi starter feriedagene med at køre ud på småture for at finde dejlige strande, små laguner, lokale restauranter og for at opleve det autentiske spanske. Det er de oplevelser der går under huden på mig og som jeg husker tydeligt flere år efter. Mon ikke jeg kommer til at snuppe et par billeder fra Mallorca også – jeg tror det. 🙂 Indtil da kan du se mere fra rejsen til Italien her
Lyder super dejligt, Tina. Glæder mig til at se billeder fra turen her på bloggen 🙂 Min mand og jeg er også vilde med Italien og har slået os løs der de sidste år, men i år har vi lejet hus i Malaga-området og skal også køre rundt, men altså med fast base.
Det lyder også dejligt med Malaga. Jeg kender flere der har den by som deres yndlings. Rigtig god ferie til jer når I når så langt. 🙂