Da jeg var flyttet hjemmefra, – som den sidste i reden, begyndte mine forældre at bytte bolig med både danske og udenlandske familier i ferierne. På den måde fik de nogle helt andre autentiske oplevelser og skulle kun bruge penge på transport – plus selvfølgelig det “lidt ekstra” man nok altid bruger når man holder ferie.
Umiddelbart synes jeg det lyder ret smart og vi har drøftet muligheden for, at bytte vores hus her i Risskov v. Aarhus med et dejligt sted i Danmark eller måske i udlandet – det skal bare gerne være tæt på noget vand.
Har du en erfaring med at bytte bolig – eller bare en mening om det – så skriv endelig.
Hvis du selv har lyst til at bytte bolig så kan du også skrive det – måske er der en der vil bytte med dig?
Jeg har fundet to sites hvor man kan finde nogen at bytte bolig med:
Boligbytte
Intervac Homeexchange
De to første steder koster det omkring 600 om året – det sidste sted er det vist gratis. (Har dog ikke nærlæst betingelserne).
PS – vores hus er tæt på en dejlig badestrand, tæt på Risskov´en og det tager kun et kvarter at cykle langs skov og strand ind til Aarhus der byder på oplevelser som Aros, Den Gamle By mm. Det er også tæt på Nationalpark Mols Bjerge og Djurs Sommerland, ReePark, Kattegat Centeret mm. Vi er ikke helt sikre på, hvad eller hvor vi vil bruge sommerferien – men måske har du noget du gerne vil bytte med?
Håber der kommer nogle kommentarer og nogle erfaringer for umiddelbart er det da ret smart at bytte bolig – eller? KH Tina
Super god idé. Det kender jeg ikke men det skal jeg helt sikkert undersøge mere om. Tak for endnu en god idé.
Selv tak Louise og skriv gerne hvad du finder ud af – hvis du går videre med det.
Jeg kender nogle der har byttet bolig flere gange med stor succes, og ville også gerne selv. Desværre har jeg en mand der værner privatlivets fred højt, og han er bange for at de vil snage i hans underbukseskuffe, rode i hans værktøj eller stjæle eller ødelægge ting i huset 🙁
Det er da argumenter man kan forstå. Jeg kunne heller ikke tænke mig at leje huset ud – men tænker at man vel har ekstra meget respekt når man bytter lige over. Roder jeg i deres skuffer så roder de vel også i mine. 🙂 Måske kan du foreslå din mand at I låser de mest private ting (og hans yndlings værktøj) ind i et skab. 🙂
Tænk nu hvis de stillede på opsætningen på tv’et eller ændrede på subwooferens level ift. surroundanlægget?!
….ja jeg har en nørd til mand 😉
Sjovt nok har han ingen problem med at være på hotel og sove i deres senge – men at vide at en fremmed har ligget i hans seng bryder han sig ikke om.
Men hvis man ikke er sippet er jeg sikker på at det er en fantastisk måde at komme billigt på ferie på. Faktisk bruger vi selv sjældent hoteller når vi er i udlandet men har i mange år brugt wimdu.com
Her kan man nemlig leje en lejlighed til samme pris som et hotelværelse, og ud over at der er mere plads, er de indrettet som hyggelige hjem, der er køkken og for det meste en venlig udlejer som ved hvor alle de lokale gode butikker, restauranter mv. er – alle de lokale ting der ikke står i turistbøgerne.
Både i Paris og Rom har vi brugt Wimdu flere gange med stor succes.
Og børnene nyder at det er hjemligt frem for et sterilt hotelværelse, så ferien virker som at være hjemme – bare et andet sted.
Mange tak for linket til http://www.wimdu.com – det skal jeg lige tjekke ud. Jeg kan også tilføje http://www.airbnb.dk – der kan man også finde mange former for indkvartering – oftest til gode priser.
Vi har byttet bolig med en familie i Norge, Østrig og Holland. Det sidste sted har vi været/byttet to gange. Jeg kan kun anbefale at holde ferie på denne måde så spring bare ud i det. Go weekend og tak for en dejlig blok.
Vi sidder i øjeblikket og surfer rundt på nettet for at undersøge hvilket site er det bedste til at bytte bolig. Hvilket har I benyttet? Kan du anbefale det?
Vi vil faktisk også gerne til Østrig eller Holland 🙂