fbpx

Kan man gøre noget ved den kedelige lampe på badeværelset?

af dec 22, 2014

Se relaterede indlæg 👇🏼

Måske har du set at jeg har gør det selv-brevkassen i Jyllands-Postens tillæg Living? For et par uger siden besvarede jeg et spørgsmål omkring en lampe, som du med garanti har set rigtig mange steder… Det er den gode gamle glaskuppel som er i mange private hjem – mange offentlige steder og mange steder hvor man bare skal have en praktisk belysning. Heldigvis er det ikke så svært – eller dyrt – at give lampen et andet look – se mere i mit svar herunder. alternativ til en glas-kuppel lampe i badevaerelse

Ønskes – forslag til lampe der kan erstatte glaskuplen

Kære Tina
Vi vil gerne vil have noget andet belysning i et badeværelse. Lige nu er der én af de gode gamle glaskupler, men andre forslag modtages med glæde. Det er til vores sommerhus, som vi også lejer ud, så det må gerne være en løsning, der ikke er alt for dyr. Venlig hilsen Elin Møller staldglas til kupellampe i badeværelse Kære Elin
Jeg synes I skal overveje et såkaldt staldglas, der kan købes i mange byggemarkeder. Det er vigtigt, at glasset er klart i stedet for matteret for at få det rigtige look. Hvis I vil købe nyt armatur, så vælg det hvor siderne er helt lige. For det meste har staldglasset samme gevind som en klassisk kuglelampe. Der er kun ét at gøre, og det er at prøve. Brug en pære med reflektor – så kommer det næsten til at ligne en designerlampe. Søg efter “staldglas klar” og “universal loftarmatur” på nettet, så kommer der flere resultater. Glasset og armaturet kan købes samlet for omkring 200 kr.
Mange hilsner fra Tina
Har du et spørgsmål der egner sig til at blive besvaret i min brevkasse – så skriv en mail til mig her og skriv “brevkasse” i emnefeltet. Ønsker du flere idéer til boligen ude og inde så klik her og find en oversigt over kategorierne.  Kh Tina

Facebook

Instagram

+ 5K følgere

7 Kommentarer

  1. Randi Glensbo

    Der kan man bare se – smag og behag er virkelig forskelligt. Da vi fornylig renoverede vores hus, ledte vi med lys og lygte efter netop den slags glaskupler. Desværre kunne vi ikke finde dem nogen steder – kun en virkelig grim variant i plastik 🙂

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Randi
      Jeg er ret sikker på at jeg ser dem på genbrug engang i mellem – i glas. Og ja – smag og behag er heldigvis forskellig. Jeg har besluttet at lave et blogindlæg om det inden længe – efter jeg har set din kommentar. Både om smag og det at man siger en ting er kedelig. 🙂
      At være kedelig betyder ikke at være grim – det er bare (i min verden og lige med det her) når der er rigtig der har det samme. Det er en praktisk og funktionel lampe, der kan lukke helt af så den må bruges tæt på en bruser… Der hænger endda en i vores sommerhus… 😉 Men mere om det senere – jeg skal lige gå og summe over et par eksempler. Kh T

      Svar
  2. Lisbeth

    Hej Elin
    Et andet forslag er Cubi 11. Det er en firkantet væglampe i hvid glas. Den rager ikke så langt ud og giver et fint blødt lys ud i rummet. Her har du et link til den: http://www.rifraf.dk/itre-cubi-11.html
    Jeg ville have sat et billede ind af den her, men det kan desværre ikke lade sig gøre.
    mvh
    Lisbeth May
    Rifraf Designerlamper

    Svar
    • Tina Dalbøge

      Altså LIsbeth – det er da en flot lampe men du laver jo reklame på min blog…
      Spørgsmålet fra læseren går på, at det skal være en billig lampe – det er 1500 kr ikke i min verden. Men anyway – nu lader jeg dit link være, men ellers har jeg en ret stram reklamepolitik omkring bloggen og et link koster normalt dyrt på andre velbesøgte blogs – og bliver normalt fjernet på min.
      Læs mere om min reklamepolitik nederst på siden her: https://www.tinadalboge.dk/om-bloggen Mbh Tina

      Svar
  3. Hanne jensen

    🙂 smart løsning Tina ! ( som altid 🙂 )…. Lisbeth May du foreslår en lampe til 1495,- kr.. det er måske ikke liiiiige i den billige ende ?…… Tina, glæder mig til du finder på noget smart til den trælse aflange badeværelses belysning m. hvidt plast hylster.. en pære i hver ende.. er super grim og sidder over vores spejl på gæste wc`et.. der er ikke plads til kupler osv, da højden er sænket af tidligere ejer 🙁 mvh Hanne

    Svar
    • Lisbeth

      Det er rigtigt, at den ikke ligger i den billige ende, men det er altså også en virkelig flot lampe. Det er ofte svært at tage gode billeder af lamper med lys i. De skal ses i virkeligheden for, at man får det helt rigtige indtryk. Allebedst vil det være, hvis man kan prøve dem af og se lyset i dem hjemme hos sig selv der, hvor de skal hænge før, man træffer den endelige beslutning.
      mvh
      Lisbeth

      Svar
    • Tina Dalbøge

      Hej Hanne
      Tak for din kommentar. Jeg var ikke ved skærmen i går så det var godt du fangede det med prisen. 😉 Du må gerne sende mig et foto af din lampe, så skal jeg prøve om jeg kan udtænke noget. Der er jo mange regler omkring lamper i badeværelset – det kan du læse mere om her: http://www.nordlux.dk/Indendørs-876.aspx
      Mange hilsner fra Tina

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Se andre idéer her

Foredrag om boligindretning – boligstylistens tips og tricks

by | mar 14, 2024 | KURSER & EVENTS | 0 Comments

Foredrag i Garant Ringkøbing tirsdag d. 16. april 2024 kl. 19 Der er 100 pladser og de har lige skrevet, at salget af billetterne går over al forventning, så det er...

Anneks gæstehus sommerhus – indretning med sjæl og kant

by | mar 2, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Indretning af gæstehus og anneks Opførsel af bjælkehytte Her kan du se opførslen og indretning af et anneks, som bruges til gæstehus i sommerhuset. Vi valgte et anneks...

Foråret, skaberglæden og kreativiteten spirer om kap

by | feb 26, 2024 | BOLIGINDRETNING,MALERIER | 0 Comments

Abstrakte malerier Jeg har holdt mange foredrag, hvor jeg har talt om vigtigheden og glæden ved at skabe. Men nogen gange har jeg selv for travlt og glemmer eller...

Farver og trends fra Formland messen 2024

by | feb 7, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Boligindretning - trends og tendenser På Formland Interiør Messe februar 2024 fik jeg et indblik i de seneste trends og tendenser inden for boligindretning. Det er...

Ses vi til Design Days i weekenden?

by | jan 18, 2024 | BOLIGINDRETNING | 0 Comments

Har du et spørgsmål om indretning? Eller vil du gerne have et par input omkring en idé, du pønser på? Eller mine øjne på et projekt, du er i gang med?Så kan du møde mig...

Ved fortsat brug af denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk