some_text

Færdig med 3. broderiprojekt

august 25, 2011 11  |  BOLIG


Så blev næste projekt med broderistykkerne færdigt. Min sorte panter har fået sin en makeover og er nu klar til at indtage lænestolen “anno 2011″. Sjovt at tænke på hvordan broderistykkerne har hængt der i glas og ramme, rundt om i de små hjem. Her hos mig er de blevet udsat for lidt af hvert… Klippet i, sat sammen på kryds og tværs og/eller blevet malet på med alverdens farver. Du kan følge broderistykkernes vandring her…

Broderistykket med panteren synes jeg var lidt for blegt efter min smag. Så jeg fandt forskellige slags silke- og tekstilmaling frem og enten sprayede eller penslede det transparente maling på. Jeg har fremhævet detaljer med turkise, grønne, blå, mørkegrå og sorte farver.For ikke at snakke om solnedgangen der lige fik en omgang spray med orange tekstilmaling fra Pebeo. Efter tørring skal stoffet lige varmebehandles med et strygejern el.l. for at fiksere farven.

Da jeg syede den anden store pude manglede jeg en firkant med noget grønt. Det skar jeg ud i det her broderistykke, for på det tidspunkt vidste jeg ikke, at det skulle blive til en hel pude i str. 40 x 40 cm. Så der manglede altså en bid på mit bagstykke… Men som du kan se fandt jeg en firkant med en yndig pige der sidder og læser. Så nu er det lidt “rødhætte og ulven” over min nye pude. Denne gang må det bare hedde ”pigen og panteren”.

Som en sidste detalje fik panteren et rød halsbånd (af et stykke lakseskind) limet på og en enkelt perle syet på, så den nu har et øje der kan lyse i natten… Nu håber jeg du kan li´ det nye look…  For  jeg er i hvertilfælde selv glad for mine nye puder :-)


Andre indlæg du måske finder interessante:
  • Endnu et projekt af de gamle broderistykker
  • Færdig med 2. broderiprojekt
  • Færdig med 1. broderi-projekt
  • Gamle broderistykker
  • Lav selv skønne sen-sommerfugle

  • 12 Kommentarer


    1. Den er virkelig blevet flot. Jeg vil prøve at lege med farver på broderier. Har selv et stort, som egentlig mangler noget spræl, selvom der er masser af detaljer på det.

      Klem

      • Hej Mette. Det glæder jeg mig til at se :-) Jeg går og tænker på små rim og vers jeg kan foreslå dig til dit blogindlæg i dag… Håber jeg finder et guldkorn. kh Tina

    2. Hvor er de blevet flotte. Hele den trend med at genbruge gamle broderier har virkelig fået mig til at ærgre mig over, at min mors mange stramaj-billeder blot blev givet til et “tøm boet”-par da hun døde for mange år siden. Ville rigtig gerne have haft en pude eller andet, hvor hendes broderier var genbrugt.

      • Hej Inge. Du må bare på udkig igen. Gerne i de mindre byer hvor de ikke koster alverden. Jeg har givet 20 kr stykket for mine. Ikke en stor timepris til den der har broderet. :-) Nyder du fortsat din altan? Så artiklen i JP Living – det så dejligt ud! kh Tina

    3. Fantastisk flot pude med panteren! :-)

      For blot et par mdr. siden afleverede vi adskillige broderede, indrammede billeder på genbrugspladsen (til et loppemarked). Lige på det tidspunkt var jeg bare SÅ led og ked af GAMLE TING, så jeg orkede ikke at tage broderierne ud til D.I.Y.-projekter. Det skulle bare VÆK! Bl.a. var der et flot eksemplar af “Rejsen til Amerika”. Nu kan jeg godt se, det var lidt “ØV”, men… Jeg håber andre crea-folk har fundet dem på loppemarkedet, så de atter kan komme til ære og værdighed i nye kreationer… måske flotte puder som dine! :-)

      Ha’ en god torsdag!

      [ ♥ Lisbet ]

    4. Wauw Tina hvor er det blevet flot!
      Er VILD med panteren, men sikken et arbejde :)

    5. Hej Libbie. Mange tak :-) Men det var altså ikke et stort arbejde. Jeg har blot malet lidt hurtigt på broderistykket. Lagt det dobbelt og syet en lynlås i den ene ende. Derefter limet halsbånd på og syet en perle på. Så det har ikke taget mere en sammenlagt en times tid. Godt jeg ikke selv skulle brodere det, så var jeg først færdig om 3 år :-) KH Tina

    6. Det er en vildt god ide at give nyt liv til gamle broderistykker – de bliver så labre. Er det broderier du selv laver eller er det nogle du finder og pepper op?

      Det kunne da godt være at man skulle en tur på loppemarkede ;-) For selve broderi processen kommer jeg aldrig igennem

      KH
      Rikke

    7. Tina, ja, jeg nyder stadig min altan i fulde drag – især når der er nogle stunder med solskin :) Det var lidt pudsigt at være i Living med altanen, den artikel er blevet læst af en del, også nogle, jeg ikke troede læste et boligtillæg. Og så var det faktisk lærerigt at prøve at være på “den anden side” af blokken og kameraet.

      • Ja, jeg tænkte nok at det var en anderledes oplevelse når du selv plejer at stille spørgsmålene. Der er så mange der læser Living. De gange jeg har været i har der været rigtig meget respons. Nu håber jeg du kan bruge din altan til noget nyttigt her til efteråret… Opbevaring af grøntsager o.l. :-)

    Skriv en kommentar