some_text

Archive for august, 2012

Tør du se Heidi´s Willy Warmer i Fredagens Frækkert?

august 31, 2012 19  |  Fredagens Frækkert

Så får man lige sådan en mail her en morgen kl. 08.39

Hej Tina

Jeg har et bidrag til Fredagens Frækkert. Jeg har selv strikket denne Willy Warmer (eller Diller Varmer), som blev givet i kaldendergave den anden dag…og du læste rigtigt. Det var nemlig til en julefrokost, derfor er den strikket i julefarver. Og ja, den er vildt overdrevet i størrelsen ;-)  Opskriften har jeg fundet på Ravelry.com.

Venlig hilsen Heidi (strikketante.dk)

Willy Warmer / diller varmer

Og herover kan du se hvad Heidi har strikket:
Hop også ind og se de andre festlige (halvfrække) ting Heidi har bidraget med til den julefrokost… Altså Heidi altså – vi takker for bidraget… :-)

Tapas og lækre sager på terrassen

august 31, 2012 9  |  MADOPSKRIFTER

Jeg er alene hjemme i aften og får gæster… Kalenderen er fyldt godt op med arbejde og reception i eftermiddag, så jeg har lige overvejet hvad jeg skal servere for mine tre dejlige gæster.

Det bliver en menu vi kan drikke bobler til – og som er hjemmelavet, – men hurtig at lave.pizza til bobler

Et nippe-nalle-brød til en “starter” lavet på grillen… Måske med marinerede jordbær.  (Se opskrifter ved at klikke på linket.)

grillede tigerrejer

Herefter grillede tigerrejer med hvidløgsmayo - den er så hurtig at lave!

artiskok med dressing

Og så en artiskok med dressing af frisk ost. Her finder jeg på noget andet tilbehør end rejer. De er også hurtige at lave – og så smager de jo bare skønt!
Måske køber jeg også et par skiver røget hellefisk og et glas artiskok-creme (med en fedtprocent som smør) – og serverer det med brød til. Mums det er også godt. Så slutter vi af med kaffe og lidt chokolade. Heldigvis lyder det som om vi godt kan sidde ude på “palle-terrassen” og nyde sensommeren.

Indtil for et års tid siden var jeg ikke så begejstret for “bobler”… Men det er jeg altså blevet nu, – og udover at det smager godt, synes jeg også der er mere “fest” i bobler end i rødvin. Og man bliver heller ikke helt så “sofa-hungrende” (læs træt) sådan en fredag aften.
Dejlig fredag til dig. kh Tina

Det sjoveste, mest kreative havebord der er let at flytte rundt med…

august 30, 2012 19  |  BOLIGINDRETNING, GØR DET SELV

Og så falder man lige over et skønt foto lige her på Urban Gardens…flytbart havebord af spade og plade...

Det må da kunne kaldes for et mobilt havebord…  Dejlig aften – kh Tina

Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde.

Masser af inspiration, skøre idéer og en fed måde at style bilen på!

august 30, 2012 9  |  DIVERSE

I går var jeg til foredrag med Jonas “Pindhund”  hos Legeskab.dk og jeg skal lige love for at det var underholdende og udbytterigt. At Jonas kunne stå inde for hans eget motto med at alt kan lade sig gøre, var tydeligt for enhver. Et eksempel var da han fik lyst til at lave en kæmpe fod på Bispetorvet i Århus som et slags “aftryk” på Kulturnatten.
Det store fodaftryk, kæmpefod, Århus C

Eller da han studsede over at det var så svært at komme igennem “nåleøjet” til udstillingen Sculpture by the sea, og fik lavet et nåleøje som blev sat op en tidlig morgenstund – inden udstillingen åbnede. Og fjernet igen… Og som nu, – sjovt nok, er godkendt til at være en del af udstillingen i Australien. Sejt!

En anden sjov og anderledes ting han har lavet, er klistermærker som man kan dekorere sin bil med…
Du kan se en lille film om det ved at klikke her: myowncar
Der er mange forskellige løsninger, hvad med at gøre en hvid bil til en malkeko?

My own car - klistermærker til at dekorere bilen med som en ko

Eller skabe mere fest i gadebilledet med en buket blomster:

My own car - blomster-klistermærker til at dekorere bilen med

klistermærker til bil med en fisk der svømmer mod strømmen, myowncar.

Eller hvad med at dekorere bilen med en enkelt orange fisk der svømmer i mod strømmen?
Jeg har lige spurgt Jonas om mere info om de fede klistermærker og han skriver følgende:
Hjemmesiden og butikken er ved at blive opdateret, så man om få uger kan få lavet sit helt eget design som man har unikt i minimum 1/2 år. Samtidig kommer der en lille pakke af alle designs så man kan dekorere sin postkasse, cykel, cykelhjelm, køleskab mm. i samme motiver som sin bil :-)  Jeg bruger den bedste folie fra 3M (dem med de gule postit) så folien er nem både af montere og afmontere. Motiverne er aldrig større end at man som kunde selv kan håndtere dem. Der er et fysisk salgssted udover myowncar.eu nemlig i design butikken Zane Bredgade 4 i Københav.
Jeg synes det er skønt at møde folk med krøllede hjerner og takker både Jonas og legeskab for en skøn inspirerende aften!

Anderledes og lidt skør gaveidé – måske bedst egnet til en mand.

For mange år siden lavede jeg denne anderledes gave som blev sat i glas og ramme og givet til fødselaren.
Måske en idé du kan bruge til en julegave, fødselsdagsgave eller andet spas?

påklædningsdukke
(Arket hænger sammen i et stykke…)påklædningsdukke

Det kræver at du har et foto hvor personen ikke har alt for meget tøj på. (Eller at du kan sætte et foto af ansigtet på påklædningsdukken). Jeg købte det her ark i “Elbæk Papir” i Århus – men prøv at google “påklædningsdukke” under billeder – så kommer der en hel verden frem.
Du kan se at jeg har ændret armens vinkel, men ellers passede det perfekt. Hvis du ikke kan bruge idéen selv, – så håber jeg du synes den er bare lidt sjov. :-) kh Tina

Se en fed stol omviklet med garn…

børnemøbler dekoreret med garn

Her på bloggen One more mushroom har jeg lånt de skønneste billeder af børnemøbler (fra IKEA) der bliver omviklet med garn.

stol omviklet med garn

Jeg ville vælge at give det en gang holdbart lak, for ellers er det ikke en god kombi med børnefingre og garn. :-)
Her kan du se hvordan du kan gøre en ledning mere farverig – også med garn…

IKEA børnestol og bord omviklet med garn

Og her kan du finde vejledningen….  Og husk at vælge farver med omhu inden du går i gang med sådan et projekt…
Her kan du finde inspiration hvis du skal vælge farver til både det ene og det andet… Dejlig dag – kh Tina

PRÆMIER FOR 6500.- I KÆMPE-KONKURRENCEN. Læg et lod og måske et ekstra lod i puljen…

august 28, 2012 19  |  giveaways

Sidste tirsdag startede jeg en stor konkurrence for at fejre at jeg havde været blogger i 15 måneder. Nu er der kommet endnu flere præmier i puljen. Du kan let være med, det kræver bare at du lægger en kommentar – (DER HVOR JEG LINKER TIL NEDERST I INDLÆGGET HER). Du kan også lægge et lod mere i puljen (hvis du altså allerede deltog i sidste uge) … SÅ IKKE NOGET MED TO LODDER NU – det første skulle i senest d. 28.8.

Se her hvilke nye lækre præmier der er kommet i pujlen:

Et gavekort på en skøn aften for to personer på Restaurent Dauphine, Frederiksgade 43 i hjertet af Århus. Min mand og jeg var der for et halvt års tid siden og jeg skal lige love for, at det er gourmet på højt niveau. Der er også dejlige vine – og bobler til velkomstdrink, – den slags er lige mig!
Gavekortet er altså til to stk af deres Carte blanche Menu:  Champagne, 6 retter med vine & kaffe 995,- alt i alt en præmie for kroner 1990.-
Hvis du ikke bor i byen kan du jo passende flette det ind i et lille weekendophold og måske se Your Rainbow Panorama på toppen af AROS?

Restaurant Dauphine, Frederiksgade, Århus C

Jeg har selv en superlækker plaid fra ShopERNST.dk  (den matcher de puder jeg har lavet ud af gamle broderier). Det er en plaid til kr. 899.- Grunden til at den ligger i den prisklasse er fordi den er helt speciel. Den er fremstillet i det blødeste og lækreste uld og fremstillet i det vestlige Irland på “Foxford” (siden 1892).  Når du ligger med den i sofaen, er du ikke i tvivl om at det er ægte kvali-vare…!  Charlotte der har  ShopERNST.dk har udvalg tre styles som vinderen får mulighed for at vælge imellem. Se plaiderne lige her. Præmie for 899.-Plaid fra ShopErnst

Den sidste præmie (i denne uge) er Helle Schjønnings lækre bog Magiske Måneder. Den udkom sidste år og det er en rigtig flot idébog med en hel masse opskrifter og krea-idéer i. Den har en værdi af 299.- og kan i øvrigt købes lige her.  Jeg er sikker på at Helle gerne vil signere  bogen og skrive en personlig hilsen til vinderen.

bogen Magiske månederIalt i alt præmier for ca. 3200.- Hvis du klikker lige her kommer du frem til sidste uges præmier for 3350.- Det er også Her du skal lægge en kommentar.  Vinderne udtrækkes næste onsdag d. 5.9.:-)  Så klik her, rul ned af siden, læg en kommentar og vind præmier for ialt 6500.-
PS – DU KAN GLÆDE MIG MEGET MED AT DELE KONKURRENCEN PÅ FACEBOOK. :-) Kærlig hilsen Tina

Lækker hjemmelavet is med granatæblekerner

august 28, 2012 15  |  MADOPSKRIFTER

Granatæbleis

Så har min søde gæsteblogger Maja fra Chocolat været på spil igen med en lækker granatæbleis… Uha – jeg er vild med granatæblekerner og er sikker på at det her må være en sund is.

Granatæbleis

Ingredienser

230 g granatæblekerner - 150 g sukker - 140 g fløde - 80 g mælk - 1/4 tsk vaniljeekstrakt - evt. hvid chokolade

Blend granatæblekerner og halvdelen af sukkeret.
Si puréen – så du undgår de hårde kerner.
Bland resten af sukkeret, fløde, mælk og vaniljeekstrakt i en skål.
Tilsæt granatæblepuréen.
Kør massen på ismaskine.
Hvis du ønsker blød is, så stop maskinen efter 20 min. Hvis ikke, så forsæt lidt endnu.
Tilsæt evt. hvid chokolade et par minutter før, isen er klar.
Og hvis du ikke har en ismaskine så må du bruge fryseren og røre i ismassen hver halve time.

granatæbleis

Skønt ser det ud – og hvis granatæblekerner er sunde så sætter denne lækre hjemmelavede is sig vel ikke på sidebenene. :-) kh T

Klik her og se alle mine blogindlæg med madopskrifter.

Drøm med til Italien – ned til varmen og skalrejerne #16

august 28, 2012 8  |  REJSEBESKRIVELSER

italien udsigt over øen i søen
Vi havde jo et par gasblus med på ferie, og det resulterede i at vi et par aftener sad på hotellets badebro og tilberedte mad fra supermarkedet… Rimelig ok udsigt hvis du spørger mig. :-)
Senere kørte vi til øen Elba og mødte der min svoger og svigerinde og deres dejlige unger…skalrejer på gasblus

Der var allerede gasblus i den hytte de havde lejet på campingpladsen, men det var altså noget andet at tilberede maden i det fri…

mad i det fri

Om ikke andet for at slippe for stegeos og den liflige duft af:
Hvidløgsranker - Italien

Hvidløg… Du kan se flere billeder fra Italien lige her.

Kreative dage – har du lyst til at hjælpe mig på standen?

august 27, 2012 19  |  DIVERSE

Fredag, lørdag og søndag d. 26.-28. okt. gæster jeg messen KREATIVE DAGE i Fredericia. kreative dage 2012

Det er 5. gang jeg er med og denne gang skal jeg holde ikke mindre end 5 foredrag. Mit forlag LOOKmyBOOK har en stand på hele 10 meter. Der vil jeg bl.a. vise  mine e-bøger og du vil få mulighed for at se mange af idéerne “live”. De sidste 3 meter af standen bliver indrettet til “Bloggers Corner”. (Et sted hvor alle der plejer at “mødes” her i blogland kan møde hinanden IRL – in real life…) kreative dage 2012
Men… Ligesom sidste år efterlyser jeg nogen der vil hjælpe mig med at passe standen. Jeg forestiller mig at det enten kan handle om fredag, lørdag eller søndag fra kl. 9.45-13.35 eller fra kl. 13.30-17 altså en tjans på 3,5 timer. (Messens åbningstid er hver dag fra 10-17.) Så dem der hjælper selv har mulighed for at komme rundt og se messen. Udover at få gratis entré kan jeg tilbyde en af hver af mine e-bøger (p.t. 19 udgivelser) så du ved hvad e-bøgerne handler om.
Hvis du har tid og lyst til at hjælpe mig, så send en mail på tina@tinadalboge.dk og skriv gerne “messe-hjælp” i emnefeltet og skriv gerne hvornår du vil kunne hjælpe. ;-) PS – jeg når ikke at svare nogen de næste par dage – men vender stærkt tilbage… :-)

 

Fed idé med gamle bøger… Inspiration fra FORMLAND #3

Igen er det fotos fra Anette Eckmanns stand på Formland-messen jeg viser her. bøger der foldesDet at de ikke kun viser nye trends indenfor brugskunst og møbler, – men mikser det med sjove og anderledes ting man selv kan lave – det kan jeg jo rigtig godt lide. Anette Eckmanns gamle foldede bøgerJeg snakkede med Anette Eckmann og hun fortalte om, hvordan hun havde foldet de her gamle bøger til hendes hænder til sidst var helt ødelagte… Så meget behøver du jo ikke at folde, for du kan jo bare starte med en enkelt bog. :-) fold gamle bøger til skulpturer

Jeg synes det bliver nogle meget flotte og anderledes skulpturer… Du kan finde flere flotte billeder af foldede bøger lige her på Anette Eckmanns site.
Se flere billeder fra Formland lige her.

Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde.

På onsdag skal jeg til foredrag og prisen kan være en krea-ting…

august 27, 2012 6  |  DIVERSE

PÅ ONSDAG D. 29.8. SKAL JEG TIL FOREDRAG MED JONAS PINDHUND…  Jonas udtaler bl.a.: “Mit liv ER en leg og det er sgu´ alvorligt! Med leg skal land bygges og JA! Man kan lege sig til succes”. Så det må da være lige noget for mig. :-) Jonas Pindhus
Jonas er i dag selvstændig iværksætter i “Ikke en Pind”, hvorfra der er løst kreative opgaver for de største danske virksomheder. Jonas sidder desuden med i en række bestyrelser, bl.a. Kulturnat Aarhus og Pumpehuset i København. Han arbejder efter kendte metoder som ’3 mand frem for en enke’ og ’1 skridt og 7 spytklatter og så går vi i ring……HEY!’



Hvis du også har lyst til at komme til foredraget så kan du læse mere om arrangementet lige her – og om Jonas “Pindhund” Hallberg her - OG SÅ HUSKER DU LIGE AT SIGE HEJ TIL MIG, – IKK´ :-)
Hvis du vil med kræver det en tilmelding på mail til info@legeskab.dk. Da der er fokus på kreativitet er betalingsformen også meget kreativ... Enten kommer du med en ting du selv har lavet, fx en malet sten, en tegning… eller også bestemmer du selv hvad det skal koste i kroner og ører.

Tid og sted: Legeskab, Højballevej 4, 8320 Mårslet v. Århus – kl. 19.30-21.00 – jeg glæder mig og håber vi ses.

Se hvordan en af bloggens læsere har lavet sofaborde ud af…

august 26, 2012 20  |  BOLIGINDRETNING, GENBRUG

Det er en fest når jeg ser, at der er kommet en kommentar på facebook-siden (eller over mail) fra en af bloggens læsere. Her er det Christina der har været i gang med et “projekt sofabord” som hun har lavet af halvpaller… sofabord af pallerDesværre var jeg på ferie og så først spørgsmålet lang tid efter… Men Christina spørger mig om hvor hun kan få fat i zinkplader eller andet, så sofabordet får en bordplade der er lidt lettere at have med at gøre.
sofabord at paller, halvpaller, acrylplader

Da jeg endelig får set spørgsmålet og svaret, har Christina været i gang med acrylplader. Hjørnerne er blevet rundet en smule, for ellers var de for skarpe til de mindre børn. Supersmart idé som jeg selv har spurgt om jeg måtte dele her på bloggen. sofabord af paller

Heldigvis fik jeg et ja – og en mail med flere billeder. Mange tak Christina og tillykke med dine anderledes og rå sofaborde. kh Tina

PS  - her kan du se hvad Christina skriver i mailen:

Hermed et par billeder af det, som jeg kalder for mine “små rå” palleborde. Jeg skulle finde en billig løsning på bordplader og kom frem til at plexiglas ville være sjovt at prøve. Det er billigt og bl.a. Bauhaus skærer pladerne til i mål. Jeg havde målt lidt ud over pallerne, men fandt hurtigt ud af, at kanterne er rigtig skarpe. Ikke godt med små børn. Heldigvis kan man save hjørnerne til og slibe dem. - Eller til en anden gang, sørge for at kanten ikke skal gå ud over pallerne. - Noget jeg også overvejde, var plexiglas i neonfarver, det kunne ha set cool ud :)  - Pallerne fik jeg fra Naboen der var ved at bygge hus. Det er engangs paller og derfor gratis. Jeg vaskede dem og skruede dem sammen under bunden. - Jeg vil gerne have hjul under, men har lige i øjeblikket en pige der går rundt med alle møblerne ;)  - Man kan sikkert også skrue plexiglas bordpladen fast i pallen, hvilket jeg har overvejet. Lige nu har jeg bundet hvert bord fast med blå “læder” snor.  Ialt har mit projekt “de små rå” sofa borde kostet 150,-  :-)

Jeg har lavet en liste over hvordan du kan sætte paller i stand – se den ved at klikke her.   Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde.

Fantastisk foto – wauw – sikke et projekt…

august 26, 2012 13  |  DIVERSE, KREA & DIY "Do It Yourself"

Det her foto er så storslået at det godt tåler en gentagelse… Jeg har fundet det lige her.  Tænk sig hvem der har fået idéen til sådan et donerings-projekt og fået så mange andre med. Tænk alle dem der har hæklet alle de små lapper og tænk ikke mindst på det sug det må give i maven, når man står der og ser alle de flotte tæpper.

Ens eget bidrag er pludselig bare en lille bitte brik – men absolut en betydningsfuld brik i det store puslespil. Billedet er taget foran Helsinki Cathedral og alle tæpperne blev efterfølgende doneret væk. Det er lige til at blive i god humør af at kigge på alle de lækre farver…

hæklede tæpperKærlig hilsen Tina