some_text

Archive for august, 2011

Knæk læsekoden med en åstemad

august 31, 2011 11  |  DIVERSE

Se app'en Knæk LæsekodenI går var jeg til møde med den netværksgruppe jeg tidligere har omtalt her. Et af medlemmerne er Pernille Brinch, som er grundlægger af Danmarks største privatundervisningsfirma Time2Learn. Pernille kan fortælle så farverigt og morsomt om det danske sprog, at vi ender med et grineflip. F.eks. når hun får os til at tænke over hvorfor OST starter med O og ikke med Å… :-)  I går fortalte hun om den nye apps hun har udviklet som hedder ”Knæk Læsekoden”. Den tegner til at blive en stor succes, for allerede på 1. dagen røg den ind på en 12. plads på top grossing listen i App Store. Den skal hjælpe børn med at kombinere lyde og bogstaver.
Legende Let bogTænk sig hvis der havde været de muligheder, da mine børn og bonusbørn skulle lære at læse… Pernille har også skrevet en bog der hedder ”Legende Let”. Bogen giver en masse anvisninger på, hvordan man gennem leg kan lære dansk, matematik, natur og teknik.

Undervisningsministeren havde i øvrigt varslet Time2Learn et visit d. 15.9. men det blev af gode grunde aflyst på grund af valget…  Så nu kan Pernille i stedet bruge tiden på at hjælpe en masse børn med målrettet undervisning. Og ikke mindst komme videre med det spil hun er ved at udvikle, og som hun viste os i går… Ak ja, der er vist ikke noget at sige til, at jeg bliver inspireret af at være sammen med den netværksgruppe.

Nu vil jeg lave mig en dejlig åstemad.
Og hvad med dig… Møder du også mennesker der inspirerer dig?

Når huller i tøjet bliver til rå detaljer

august 30, 2011 10  |  KREA & DIY "Do It Yourself"

Broderi til tøj

Broderi til tøjDa der pludselig var små huller i stoffet, på en af mine absolut ynglings skjorte-kjoler, var gode råd dyre. Jeg kunne ikke nænne at smide den ud, så i stedet gik en mindre redningsaktion i gang. Jeg fandt et broderistykke fra en gammel pude, og begyndte at udbedre skaderne. Jeg gør nok den slags lidt hurtigt, alt i mens jeg bilder mig ind at de mest eksklusive detaljer er sådan lidt rå, på den sjuskede måde :-)
Jeg klippede små stykker ud af broderiet, og syede det på i hånden med dobbelt sytråd. En “blomst” med retsiden opad og andre steder er det bagsiden der har fået et nyt liv. Der kom også lige et & tegn og et ? på… og som en ekstra detalje fik knapperne en omgang med den røde tråd.

Nu har jeg brugt den meget sommeren over, så nu er der opstået nye små huller. Spørgsmålet er om den skal have en tur mere til næste sæson, – eller om jeg skal overgive mig og købe en spritny?

At style så det ikke ser stylet ud

august 29, 2011 11  |  BOLIGINDRETNING

Styling er boligen

Jeg brænder for at se muligheder, for at vende og dreje tingene og for at bruge den kreative side… Det kommer til udtryk både når jeg rykker ud i virksomheder med de kreative teambuildings-events, når jeg holder kurser for pædagoger eller når jeg indretter for private eller i erhvervslivet. Her kan du se et par før-og-efter billeder fra en skøn opgave, for en privat erhvervsmand.
Styling af din bolig

Han havde et nyistandsat hus på 200 m2 og havde boet der et lille års tid, med få møbler.  Han skrev til mig og efterlyste rådgivning til at få det med indretningen på plads. I stedet for at lave lister over hvad han skulle anskaffe sig, blev løsningen at jeg skulle købe ind til hele huset. (Herunder gardiner, malerier, planter, tæpper, lamper m.v.) Når jeg var klar skulle jeg flytte ind, sammen med en hjælper i nogle dage, og mens vi var alene hjemme skulle vi style hele hytten.

Stuen skal styles
Og det gjorde vi… og vi nød det i fulde drag. Tænk sig at få udvist sådan en tillid. Da huset lå langt væk havde jeg kun set billeder og en plantegning. Jeg havde mailet og smsét, men ikke snakket i telefon med ejeren.

Så vi var meget spændte da vi var færdige med at hænge op og indrette, og han kom for at se sit nye hjem. Jeg havde fået fuldstændig frie hænder så han vidste ingenting! Heldigvis blev han meget tilfreds. Jeg tror at hemmeligheden ligger i, at få det til at blive et hjem. Og ikke noget fancy fra et boligmagasin. Der må godt være flotte detaljer, men langt det meste skal være funktionelt, hyggeligt og bare til at føle sig hjemme i.

Jeg fik også lov til at lave en hel udestue om til et stort krea-rum til de to døtre. (Viser billeder af det en anden dag.) Pigen på ni år har fortalt mig, at hun stort set er flyttet ind i rummet. Det er da skønt… tænk sig hvis jeg selv havde haft sådan et rum da jeg var ni? Hvad var det ikke kommet ud af det?

Beautiful mistakes i byen og i haven

august 28, 2011 14  |  KREA & DIY "Do It Yourself"

solsikkerI mens hele byen fejrer Aarhus Festuge, (der har temaet Beautiful Mistakes) klipper jeg ned i haven og fejrer en af de smukke “fejl” der er opstået helt tilfældigt. Vinteren over, og noget af foråret med, har jeg fodret fuglene med en frøblanding med bl.a. solsikkefrø. Senere har det vist sig, at en del frø har sået sig selv bag et højbed. Jeg gravede dem op og placerede dem i en stor krukke, hvor de har pyntet hele sommeren. På min vej rundt i haven i dag, var det tid til at de skulle lade livet. Hovederne ligger nu på  det rækværk, der er rundt om terrassen, og både pynter og tørrer. Jeg er sikker på, at solsortene snart vil lande på rækværket og guffe løs af efterårets overskud. I øvrigt synes jeg at årets tema ”Beautiful Mistakes” er intet mindre end genialt… Tænk lige på hvor mange gode ting der opstår ved en fejl. Meget ofte fordi vi mikser, forsøger, afprøver… Og nogle gange fordi fuglene ikke lige får spist alle de frø man serverer for dem.

Ak ja… sådan er der så meget - håber du nyder nogle smukke fejltagelser og din søndag :-)

Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde.

Ugler i mosen

august 27, 2011 9  |  KREA & DIY "Do It Yourself"

Ugler i perlerMåske er det i denne weekend at HAMA-perlerne skal findes frem, og ugler i alle afskygninger skal kreeres? Idéen er hentet hos denne uges lørdagsgæst Anna Svendsen, som har bloggen LaRaLil. Der kan du også finde idéer til, hvordan du kan lave en ugle-uro, en babyugle af mini-HAMA-perler og se en masse fine farvekombinationer.
HAMA ugler

Se mere om hvordan du laver uglerne her hos LaRaLil

Kunne du tænke dig at blive lørdagsgæst her? Og har du en god idé som er let at gå til på alle måder? Så skriv en mail til mig med et link, så jeg kan se hvad det handler om. Håber du får en dejlig lørdag… Vi skal have dejlige gæster så det kreative køkken er i fuld gang :-)

Rødbeder som gæstemad…

august 26, 2011 11  |  MADOPSKRIFTER

En ny måde at tilberede rødbeder

For mig er madlavning er en meget kreativ proces hvor vi bruger sanser, ser farver, dufter, smager og sætter forskellige ingredienser sammen på nye måder. På samme måde gik det til da jeg lavede de her rødbeder. Jeg synes de smager supergodt, er meget lette at lave og kan tilberedes i forvejen. De smager rigtig godt ved stuetemperatur.

DIY: (Do It Yourself)
Skræl rødbederne og halver dem. Er det små spirer så lad en smule sidde på….
Er det store rødbeder så del dem flere gange. Varm en pande op og hæld lidt olie på. Tilsæt 1-2 fed hvidløg og lad det lige simre et minut. Læg rødbederne på og gi´dem et par minutter ved middel varme.

Rødbeder under tilberedning

Derefter drysser du sukker/rørsukker/honning over rødbederne og en god slat lys eddike. (Du kan både bruge lagereddike, hvidvinseddike m.v.) Tilsæt salt og peber og lad det stå let tildækket (evt. med staniol over) ved svag varme en lille times tid. Vend dem en gang eller to så de trækker eddikelagen over det hele. Lad dem stå og køle af få panden. Du kan servere dem i en skål bare som de er, og du kan også anrette dem feks. på en bund af spirer/rucula el.l. som her i et enkelt fad.

Lækkert tilbehør til aftensmaden

Håber du får lyst til at sætte tænderne i disse sprøde rødbeder – og at du får en dejlig weekend.

Klik her og se alle mine blogindlæg med madopskrifter.

Færdig med 3. broderiprojekt

august 25, 2011 11  |  BOLIGINDRETNING, GENBRUG

Pude med broderi

Så blev næste projekt med broderistykkerne færdigt. Min sorte panter har fået sin en makeover og er nu klar til at indtage lænestolen “anno 2011″. Sjovt at tænke på hvordan broderistykkerne har hængt der i glas og ramme, rundt om i de små hjem. Her hos mig er de blevet udsat for lidt af hvert… Klippet i, sat sammen på kryds og tværs og/eller blevet malet på med alverdens farver. Du kan følge broderistykkernes vandring her…

Sådan laver du en broderet pude

Broderistykket med panteren synes jeg var lidt for blegt efter min smag. Så jeg fandt forskellige slags silke- og tekstilmaling frem og enten sprayede eller penslede det transparente maling på. Jeg har fremhævet detaljer med turkise, grønne, blå, mørkegrå og sorte farver.For ikke at snakke om solnedgangen der lige fik en omgang spray med orange tekstilmaling fra Pebeo. Efter tørring skal stoffet lige varmebehandles med et strygejern el.l. for at fiksere farven.

Pude med broderi

Da jeg syede den anden store pude manglede jeg en firkant med noget grønt. Det skar jeg ud i det her broderistykke, for på det tidspunkt vidste jeg ikke, at det skulle blive til en hel pude i str. 40 x 40 cm. Så der manglede altså en bid på mit bagstykke… Men som du kan se fandt jeg en firkant med en yndig pige der sidder og læser. Så nu er det lidt “rødhætte og ulven” over min nye pude. Denne gang må det bare hedde ”pigen og panteren”.

Som en sidste detalje fik panteren et rød halsbånd (af et stykke lakseskind) limet på og en enkelt perle syet på, så den nu har et øje der kan lyse i natten… Nu håber jeg du kan li´ det nye look…  For  jeg er i hvertilfælde selv glad for mine nye puder :-)

En kreativ seance i høet

august 24, 2011 10  |  KURSER & EVENTS

Kreative kurserI går havde jeg en skøn oplevelse…  Tænk sig at få lov til at stå på en ny-høstet kornmark med blå himmel og med en flok glade voksne mennesker. Det at få dem til at lege, skabe og sparke til kreativiteten er en stor oplevelse hver gang.

Kreativt kursus

For det fuldstændig ligegyldigt om eventen foregår på en mark et smukt sted i Danmark, eller f.eks. på Hotel Nyborg Strand, hvor jeg var i fredags.

Eller for den sagt skyld alle mulige andre steder. Det er rent ud sagt bare supersjovt at holde disse kreative teambuildings-events i erhvervslivet. Og for foreninger, forældre til skolearrangementer og for alle andre der har lyst til have en inspirerende tid sammen. En sjov tid der bestemt også styrker samarbejdet og det kreative potentiale.
Jeg håber ikke, jeg er den eneste der kan føle at mit arbejde er en leg – for det er da bare en rigtig “dejly” følelse…

Halogen-Holgers lyse idéer

august 23, 2011 11  |  KREA & DIY "Do It Yourself"

Lav din egen Halogen-HolgerJeg er sikker på at de fleste børn (både drenge og piger) vil elske at lave figurer ud af gamle ledninger og stik. Figurene kan laves (og males) på mange forskellige måder, så bare prøv dig lidt frem… De kan kun blive festlige.

Idéen er fra min bog “Førstehjælp til fantasien” som du kan læse mere om her og måske vinde her.

Vil du gerne lave en Halogen-Holger så er der en DIY her : Hvis du har et gammelt stik fra f.eks. en printer, så start med at samle de to stik, og vikl noget ståltråd omkring, så du får et næb til din figur. Buk noget af ledningen sammen nogle gange til to portioner, så figuren kan få arme, og vikl også noget ståltråd omkring dem. Saml resten af ledningen til hovedet, og hold også det sammen med ståltråd. Lim de to gamle halogen-pærer fast på hovedet, og mal figuren, hvis du synes. (Med almindelig vandbaseret akrylmaling.) Måske har du noget kobbertråd fra en anden ledning, du kan bruge til hår?

Nu fik du en DIY på netop Halogen-Holger. Håber han lyser op med flere idéer til kreativ udfoldelse… Øjnene kan jo også være vinpropper, kapsler, skruelåg, knapper eller? Det er op til dig for der er dømt fri fantasi :-)

Imponerende decoupage

august 22, 2011 11  |  KREA & DIY "Do It Yourself"

Superflot decoupage

I lørdags fik jeg besøgt Formland i Herning. Messen der byder på alt indenfor gaveartikler, interiør, design, bolig og brugskunst. Der er nok at se på! Hvis man gav 100 mennesker opgaven at de hver skulle fotografere 10 ting de hver fandt inspirerende, så tror jeg der ville komme rigtig mange forskellige bud. En af de ting der tændte mig var to billeder på Incados stand.

To store billeder af meget smukke ansigter. Men det var ikke almindelige malerier, så vi blev draget hen for at se mere. Når vi kom tæt på lignende det ikke andet end grove afrivninger af ugeblade og magasiner. Da jeg skulle fotografere begge billeder var det også en aha-oplevelse. Med øjet var jeg for tæt på, men gennem linsen var ansigterne igen meget livagtige. Lidt samme fornemmelse som hvis jeg er på kunstmuseum og ser gamle oliemalerier: Tæt på ligner det bare klatter eller grove penselstrøg, men med afstand ser det bare helt rigtigt ud.

I sidste uge beskrev jeg hvor let der er at lave decoupage. Desværre har ordet decoupage fået en klang af “Dronning Margrethe-fin-sirlig-frue-hobby”. Ikke fordi det behøver at opfattes negativt, men mere fordi den stil nok afholder nogen for at gå i gang. De her ansigter er også lavet med decoupage. Tidligere viste jeg hvordan rokoko møbler fik nyt liv med Anders And blade. Og det er jo igen en hel anden stilart. Man kan jo starte i det små – med en tændstiksæske eller en Gajol-pakke. Og man kan lave det med børn – også i en billedkunsttime, i børnehaven eller sammen med veninderne :-)
Ligegyldigt om du får lyst til at lave decoupage eller ej, så håber jeg at du bliver bare en lille smule inspireret af ansigterne her – eller måske inspireret til at fortælle hvad der kan inspirere dig?

Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde.

nu fra 5 til 8 præmier i min giveaway

august 21, 2011 7  |  giveaways

Sidste søndag startede jeg en giveaway med 5 præmier. Flere har skrevet at de håber de vinder min bog “Førstehjælp til fantasien”. Det bliver jeg naturligvis utrolig glad for. Og derfor har jeg besluttet smide tre bøger mere i puljen, så der nu er 8 præmier og dermed endnu flere chancer.

1. præmien er et superflot armbånd i python-slange sponseret af ShopErnst.dk
Jeg har selv fået sådan et armbånd i gave. Her kan du se omtale og billeder af det.
Værdi: 449.-

2. – 7. præmien er et eksemplar af min bog Førstehjælp til fantasien.
Værdi: 6 x 299 = 1794.-

8. præmien er en hjemmesyet kosmetikpung lavet af gamle broderistykker og velour.
Værdi: Jamen altså, – skal vi ikke bare sige at den må være ”helt vildt dyr”  :-)

Du kan få op til 6 lodder i puljen
hvert punkt herunder giver 1 lod hver:

*  skriv en kommentar
*  “synes om” på  facebook
*  “sign up” som fast læser
*  nævn min giveaway i et blogindlæg
*  sæt min giveaway-annonce i din sidebar
*  sæt min blog på din blogroll.
(Skriv så kommer du også gerne på min blogroll)

Skriv tydeligt hvis du allerede har deltaget men f.eks. lægger flere lodder i puljen.

Vinderne trækkes gennem www.random.org søndag d. 11.9. om formiddagen.

Jeg håber du synes det er i orden at jeg forhøjer puljen :-)
Og nu må jeg hellere i gang med den sorte panter - mit 3. projekt af broderierne som du kan se mere om her og her.

Hvor mange har lige en hæklet cykel?

august 20, 2011 10  |  KREA & DIY "Do It Yourself"

Cykel med hæklet pyntDenne uges lørdagsgæst er Marianne der har bloggen: DIY se her hvordan. Idéen jeg har fået lov til at vise, er Mariannes meget anderledes og sjove hæklede cykel. Det må da vække opsigt når hun drøner ned af gaden :-)

Tænk sig at kunne sætte rumpetten op på sådan en cykelsadel – det er da lige til at blive i godt humør af. Mange tak Marianne fordi jeg fik lov til at vise din cykel. Der er mange flere farverige billeder af cyklen her.

Har du en idé der passer under kategorien “Lørdagsgæstens bedste idé”? Så skriv endelig en mail eller en kommentar til mig her. Idéen må ikke koste en bondegård, der må ikke bruges specialværktør og det skal være muligt for “almindelige” mennesker at gå til opgaven. Her med cyklen kan man vel starte lidt i det små, – med ringeklokken f.eks. og så arbejde sig langsomt fremad.

Let trick der sætter colorit på menuen

august 19, 2011 10  |  MADOPSKRIFTER

Stegte krydderurterJeg er ret vild med krydderurter, men der er en enkelt i højbedet jeg normalt ikke går efter. Ærgerligt nok for den har  efterhånden vokset sig kæmpestor. Da mine børn lavede den skønne 5 retters menu til mig i fødselsdagsgave, kom Andreas ved et tilfælde til at stege nogle salvieblade, og endda give dem lidt for meget. Inden de røg i skraldespanden prøvede han lige at smage på et blad, og så viste det sig at være en delikatesse. Efter det har vi friteret salvieblade i varm olie en del gange. Når de er afkølet smuldrer vi dem lidt ved at kramme dem i et stykke køkkenrulle og tilsætter salt. Og jeg skal hilse at sige at det smager supergodt oven på en steak, et kyllingebryst eller feks. på en grøntsagslasange. Den gennemtrængende salvie-smag bliver afløst at en afrundet, mild og rigtig fint smag. Måske har du lyst til at prøve det lille trick? Eller måske har du brugt salvie til andre ting – med held?
Dejlig fredag - husk at du stadigvæk kan deltage i min giveaway med 5 præmier…

DIY – Så let er decoupage

august 18, 2011 11  |  GØR DET SELV, KREA & DIY "Do It Yourself"

Decoupage DIYDa jeg skrev om rokoko møbler decouperet med Anders And blade, kom jeg vist til at love en DIY. Så da dagen startede med at det planlagte besøg på Formland messen blev rykket til lørdag, kunne jeg jo lige så godt få lavet det jeg har lovet. Så jeg fandt en trækasse der godt kunne shines lidt op. Og et par gamle ugeblade som jeg klippede billeder ud af. (Du kan feks. også rive papir-strimler ud af ugebladene, ved hjælp af en skarp lineal).

Jeg bruger ikke noget specielt lim til decoupage. Bare ganske almindelig hvid lim som blandes op med vand i en tallerken. Ca. halv/halv.

Jeg lægger mit udklip ned i blandingen så der er lim på bagsiden – over det hele, og snupper det op igen med en pincet. Se billedet øverst.

Sådan laver du decoupage

Derefter lægger jeg det op på det emne der skal dekoreres. Tænk på at få de største/mindst spændende udklip på først. Hav en ren, våd men hårdt opvredet klud parat og dup på udklippet så det overskydende lim trykkes væk. Dup også hele kanten rundt, så der ikke er synligt lim.

Decoupage DIYFortsæt med at sætte udklip på…

Decoupage på møblerKom de sidste detaljer på til sidst.. Læg mærke til at jeg ikke bukker papiret rundt om kanten. Resultatet bliver nemlig pænere hvis du bare klipper kanten ren, – til sidst når det er tørt og papiret igen er “sprødt”.

Det færdige resultat viser jeg en af dagene. For lige nu skal det bare tørre…  Der findes flere forskellige måde at lave decoupage på. Og flere forskellige slags “rigtig” decoupage-lim. Men jeg synes at ganske almindelig fortyndet hvid lim opfylder alle krav. Håber du kan følge steppene og se at det er ganske let og ligetil.

Her kan du se resultatet af en der er meget dygtig til at lave livagtig decoupage. 

Klik her og se en oversigt over alle blogindlæg med idéer til boligen – ude som inde.